Fremsat 26-03-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 08-04-2025
Betænkning afgivet 14-05-2025
Sat på dagsorden til 2. behandling 22-05-2025
Sat på dagsorden til 3. behandling 27-05-2025
Ministerområde:
Digitaliseringsministeriet
Forslaget moderniserer reglerne om Nemkonto i forbindelse med udviklingen af et nyt Nemkonto-system.
Formålet er at skabe tydeligere rettigheder og pligter for borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og private aktører samt at bringe lovgivningen i tråd med den teknologiske og finansielle udvikling siden systemets indførelse for over 20 år siden.
Det foreslås bl.a., at konti i betalings- og e-pengeinstitutter kan anvendes som Nemkonto, og at finansielle institutter kan modtage kompensation for at bistå med Nemkonto-opgaver som led i en offentlig tjenesteordning.
Derudover videreføres kompensationsordningen for borgere ved svindel eller fejl i forbindelse med Nemkonto. Endelig forslås ventekontoordningen afviklet, da den ikke længere anses som hensigtsmæssig.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.