Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 172:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love. (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).

(Fremsættelse 25.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Forslaget her handler om at implementere den brede aftale om universiteternes kandidatuddannelser, som et stort flertal af partier står bag. Baggrunden for forslaget er et politisk ønske om, at studerende kan finde andre veje til en kandidatuddannelse, bl.a. gennem en tættere relation til erhvervslivet. Men reformen skal også sikre højere kvalitet i uddannelserne og ikke mindst give mulighed for livslang læring.

Et element i reformen er, at en del studerende fremover vil blive optaget på kandidatuddannelser, der er på 75 ECTS-point, eller hvor de er i en vekselvirkning med erhvervslivet, så de studerende således arbejder som en del af deres uddannelse. Det skal sikre, at flere kandidater kommer hurtigt i beskæftigelse efter endt uddannelse. Vi ved, at dimittendledigheden er langt højere for de studerende, der ikke har været i berøring med arbejdsmarkedet under deres studie, eller som ikke har haft et studierelevant job. Det er hverken godt for den studerende eller for samfundet, og det er heller ikke meningen med at tage en lang videregående uddannelse. Derfor mener vi, at det giver rigtig god mening at sikre en bedre vekselvirkning mellem arbejdsmarked og studie.

Vi er i Socialdemokratiet også meget optaget af, at uddannelse ikke alene er noget, som man tager i starten som indgang til beskæftigelse, men derimod er noget, som man kan vende tilbage til løbende gennem arbejdslivet, både fordi det er godt for den enkelte, der får mulighed for at koble praksis sammen med teori og måske endda skifte spor, men også, fordi det er vigtigt for arbejdsmarkedet, hvor hastighed og tilegnelse af ny viden er forudsætningen for at være konkurrencedygtig.

I forslaget indgår der også en række øvrige mindre ændringer, som skal sikre bedre processer og smidighed i uddannelsessystemet.

Vi kan fra Socialdemokratiets side støtte forslaget, som vi behandler her i dag. Vi glæder os til at følge det og er meget opmærksomme på, at inddragelse og forankring er afgørende for, at det også bliver en succes.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak for det. Jeg kan jo se, at S har sendt en vikar i dag, og det skal jeg selvfølgelig nok være sød at respektere, selv om det da er ærgerligt, at ordføreren ikke kunne finde vej til det her lovforslag. Taleren nævner, at det er vigtigt med efter- og videreuddannelse, og det er vi jo fuldstændig enige i, og at det også er vigtigt, at det er koblet op på de her 1-årige kandidatuddannelser, man vil oprette.

Jeg vil egentlig gerne bare høre, hvor mange procent af de her studerende, der kommer til at tage en 1-årig kandidatuddannelse, skal tage en videreuddannelse bagefter, for at ordføreren og Socialdemokratiet mener, at det er nogenlunde tilstrækkelig for, at man rent faktisk sikrer, at der bliver uddannet mere og bedre og ikke bare mindre?

Ordføreren.

Det er et meget, meget svært spørgsmål at svare på, før ordningen her overhovedet er gået i gang. Jeg tror bare, at vi skal have tålmodighed og se virkningen af, hvordan de uddannelser her bliver taget imod, og hvordan de bliver gennemført, og så skal vi bagefter tage stilling til, om der er nogle problematikker, som vi ikke har kunnet forudse.

Spørgeren.

Udfordringerne med, at der nok er ret få, der kommer til at tage en videreuddannelse, er sådan set påpeget; det viser tal fra ministeriet også selv.

Så vil jeg stille et andet spørgsmål, nemlig i forhold til at ordføreren nævner, at studiejob er vigtige i forhold til tilknytningen til erhvervslivet. Tror taleren, at det er nemmere at have et studiejob, hvis man skal tage en 1-årig kandidatuddannelse, end hvis man har en 2-årig kandidatuddannelse?

Ordføreren.

Langt de fleste ønsker jo at have et job ved siden af deres studie. Om det bliver lettere ved en 1-årig end ved en 2-årig, kommer jo også meget an på den person, man er, hvor mange kræfter man kan lægge i det, og om man har familie eller man ikke har familie. Så der er rigtig mange ting, som egentlig spiller ind her. Så det kan man ikke sige noget generelt om, altså at det ene er bedre end det andet, eller at den ene ting udelukker den anden.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Der bliver i talen talt en del om sammenhængen mellem arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne, og at der skal være en sammenhæng og en god vekselvirkning, og det er jeg sådan set enig i. Derfor vil jeg gerne høre, om ikke det bekymrer ordføreren og Socialdemokratiet som helhed, at det jo bliver påpeget fra bl.a. Dansk Erhverv, men også en stor del af fagbevægelsen, at kvaliteten i de her uddannelser simpelt hen kommer til at falde, fordi man ikke kan lære det hele på mindre tid, og at der faktisk er kritik fra et bredt spektrum af både erhvervsliv og andre dele af arbejdsmarkedets parter, som siger, at det her altså ikke kommer til at løfte kvaliteten hos dem, der ender ude på arbejdsmarkedet i sidste ende.

Ordføreren.

Nu er det kun en del af uddannelserne, som skal konverteres om til de 75 ECTS-point, eller hvor der skal være den her vekselvirkning med erhvervskandidater. Så jeg tror, at der hermed vil komme nogle nye muligheder for, at dem, der har lyst til at arbejde sig hurtigt igennem noget, og som kan tage mange timer og ønsker den form for uddannelse, nu også får chancen for det. Det her skal jo forstås som muligheden for at kunne brede sig lidt mere ud, og at der er flere unge, som kan få lidt mere fleksibilitet i deres uddannelse.

Spørgeren.

Man kan også se det på en anden måde: at man tvinger en masse unge til at gøre det her. For sandheden er den, at med en bred opbakning fra Folketinget har vi allerede i dag erhvervskandidater. Det, man gør nu, er at tvinge en stor del af unge til at tage den, til faktisk at tage mindre uddannelse, end de måske ønsker sig, og hvad værre er, så kommer der til at være rigtig mange, som i dag eller til sommer begynder på en uddannelse, og som ikke engang ved, om de kan få lov til at tage den lange eller den korte pakke. Så jeg synes, det er lidt et drømmescenarie, Socialdemokratiet sælger som en fordel, men som vil blive en ulempe og ikke mere valgfrihed.

Ordføreren.

Jeg ser det sådan, at det er ca. 10 pct., der skal ændres fra den lange uddannelse til den korte. Det er ca. 20 pct., der skal begynde på en erhvervskandidat hen over en årrække. Det er jo ikke en stor forandring, der kommer på en gang. Det er noget, der indfases. Så der er jo stadig væk store muligheder for, at man søger ind på den lange uddannelse, hvis det er det, man helst vil.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler i dag, skal implementere dele af aftalen, der blev indgået mellem SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og SVM-regeringen i juni 2023, og hvor der siden hen er indgået tillægsaftaler, den seneste i december 2024.

Uddannelse er afgørende for det samfund, vi og generationer før os har bygget op. Det har betydning for vores demokratiske forankring og samfundet af i morgen, og det er afgørende for en lille, stolt, innovativ handelsnation som Danmark, for vores nationaløkonomi, vores velfærd, ligesom det for det enkelte menneske giver indsigt og udsyn, giver muligheder og frihed.

Lovforslaget vedrører primært tre områder, for det første erhvervskandidatuddannelserne, kandidaten med 75 ECTS-point og kombinationskandidaten 1+2 med første år som fuldtidsstuderende på kandidaten og de 2 efterfølgende år forankret på en arbejdsplads i det private eller offentlige ved siden af studier, hvor vi får skabt en kandidatuddannelse til dem, der gerne vil hurtigere ud på arbejdsmarkedet, en anden fleksibilitet.

Det håber vi i Venstre, efterhånden som kendskabet øges til uddannelserne, vil give de unge en større grad af valgfrihed i forhold til at vælge en uddannelse, der passer til dem. For det er ikke alle, der ser det som en fordel at sidde længst muligt på skolebænken – det, på trods af at man kan være endog særdeles akademisk. For de fleste er uddannelse vejen til at skabe det arbejdsliv, man drømmer om. Det er arbejdslivet, der er målet med uddannelsen, ikke omvendt.

For det andet er der en sektordimensionering, ikke fordi vi synes, det er fedt, at færre får adgang til en lang videregående uddannelse, men fordi der med et gratis uddannelsessystem nu engang også følger, at vi uddanner til samfundets behov. Når professoren eller advokaten afleverer deres børn i daginstitutionen eller sender dem i skole, har vi brug for dygtige hoveder også der, mennesker, der har den faglighed, ligesom kirurgen eller lægen har brug for veluddannede sygeplejersker, laboranter, sosu'er, fysioterapeuter og ernæringsassistenter for blot at nævne nogle af de mennesker, der kan være inde over, hvis en af os bliver ramt af alvorlig sygdom og får brug for kort eller livslang hjælp.

Der er vildt mange fede uddannelser derude, fra korte til mellemlange og de helt lange. De kan alle sammen noget og spiller en rolle for, at vi har et samfund, hvor tingene hænger sammen. Lige nu er vi, når vi taler uddannelse og arbejdskraft, nok i virkeligheden mest udfordret af de små ungdomsårgange, der – aber dabei – ikke bliver større foreløbig.

Det bringer mig videre til det tredje: muligheden for at oprette engelsksprogede studiepladser. Det er engelsksprogede studiepladser, der bliver lagt oven i de eksisterende studiepladser, 1.100 til og med 2028 og fra 2029 2.500 studiepladser ekstra årligt. Det er positivt, for det hjælper særlig de skønne dele af Danmark, der er knap så tæt befolkede, hvor man måske har svært ved at få nyuddannede til at flytte til fra Aarhus eller København, fordi de unge nyuddannede allerede har etableret sig. Der hjælper det at uddanne tættere på de virksomheder, der ellers ikke kan opdrive arbejdskraften i deres nærområder. Det fastholder arbejdspladser i Danmark.

Sidst, men ikke mindst, skal lyde et dybtfølt tak til vores videregående uddannelsesinstitutioner, vores studerende, vores erhvervsorganisationer og faglige organisationer. Dialogen og jeres arbejde er værdsat. Vi støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig korte bemærkninger. Først er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen, som fremhævede rigtig mange gode ting i vores uddannelsessystem og samfund generelt. Jeg kunne godt tænke mig at zoome ind på noget, som vi ofte sådan bredt set får kritik for på Christiansborg, nemlig implementeringen af aftaler, og at vi altid har så hulens travlt, at det ikke altid lander godt derude. Jeg frygter lidt, at den her aftale bliver endnu en i rækken. Jeg mener, det er lidt en skærpende omstændighed, at der jo faktisk er unge mennesker, som nu har søgt ind på en uddannelse via kvote 2 og ikke ved, om de med den uddannelse senere kan komme videre til en 1- eller 2-årig kandidatuddannelse. Der kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens refleksioner og overvejelser i forhold til tempoet i implementeringen. Kan man ikke godt se, at man måske skal tage tempoet lidt ud og udskyde dele af reformen eller reformen, som bl.a. Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Studerendes Fællesråd og IDA alle sammen faktisk peger på i deres høringssvar?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål, for det er jo selvfølgelig noget, vi skal være opmærksomme på, altså hvad det er for et tempo, vi har på, hver evig eneste gang vi laver noget nyt politisk. Jeg tror, det er en balance, for at være helt ærlig, for der vil altid være et ønske om, at man får længere tid, specielt når det er så store reformer som den, vi taler om her. Det kan jeg sådan set godt forstå. Omvendt skal vi jo også nogle gange stille og roligt komme videre. Der er mange dele her, der skal implementeres, og jeg synes også, at det gøres i et tempo, vi kan være bekendt politisk. Men det er selvfølgelig en politisk afvejning af, hvor man står.

Spørgeren.

Min overbevisning er i hvert fald, at vi, selv om vi lægger uenigheden om reformen til side, ikke helt kan være det bekendt over for de unge, men måske heller ikke helt over for institutionerne, som har så uendelig travlt med lægge om, også fordi den her proces har været længere, end nogle måske har kunnet ønske sig. Derfor ville jeg virkelig appellere til, at man i regeringen og blandt aftalepartierne overvejer, om man ikke lige skal trykke bare lidt på bremsen, hvad en meget, meget bred palet af interessenter jo opfordrer til. Det håber jeg, for vi får meget kritik for det her med tempo i implementeringen. Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis det også skulle gøre sig gældende her.

Ordføreren.

Som nævnt synes jeg, det er en rimelig og relevant bekymring. Jeg synes også, det er nødvendigt at følge det her tæt, og det har jeg også en tillid til at embedsværket gør. For det er vigtigt, at der kommer en oplevelse af, at tingene fungerer derude, og derfor er det nødvendigt.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og for det første vil jeg faktisk sige tak for en rigtig god tale til Venstres ordfører. Der er jo mange ting, hvor man også kan se at vi vil nogle af de samme ting. Hvordan vi lige kommer derhen, er vi nok ikke helt enige om, og derfor har jeg måske en lille opfølgning på fru Mai Villadsens spørgsmål her. Hvis man nu ser yderligere komplikationer i forhold til implementeringen – særlig tænker jeg på, hvis man ikke opnår det her antal af erhvervskandidater, som man har sat som mål – har man så fra Venstres side et ønske om også igen at kunne gå ind og kigge på antallet og den her kobling mellem erhvervskandidatuddannelser og 1-årige kandidatuddannelser, som jo er meget udskældt? Og har man egentlig fra Venstres side en reel tro på, at vi kommer op på de 20 pct.?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige tak for et spørgsmål, som jo også er et spørgsmål, som der også har været høringssvar der taler ind i. Derfor er det selvfølgelig også noget, vi er opmærksomme på. Jeg har et meget stort ønske om, at unge kommer til opleve, hvad det her kan, altså at komme hurtigere ud i nogle virksomheder og sidde med den konkrete virkelighed, de konkrete problemer mellem hænderne, for det tror jeg også godt de kan komme til at føre tilbage til de teorier, de sidder og arbejder med akademisk. Så ja, jeg synes, det er et godt spørgsmål, men jeg tror, vi må se hen ad vejen, hvordan det løser sig. Og så må man jo gå ind og prøve at se, hvad der skal justeres, hvis det viser sig, at der er udfordringer.

Spørgeren.

Tak. Jeg håber virkelig, at man rent faktisk vil være klar til at justere, når alle de her udfordringer, som mange jo advarer mod, formentlig kommer. Så vil jeg jo også håbe, at I i stedet for måske kunne have taget dem lidt mere på forhånd og ikke kun på bagkant, men jeg vil lade tvivlen komme Venstres ordfører til gode.

Så vil jeg egentlig bare lige til slut spørge til noget, ordføreren nævnte om erhvervslivet i talen. Anerkender ordføreren, at den her sektordimensionering jo også kommer til at ramme dansk erhvervsliv hårdt og negativt?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, dansk erhvervsliv bliver rigtig glad for den her, for den kommer også til at få flere uddannede hurtigere ud. Og så er det jo en opgave også i erhvervslivet. Læring starter jo ikke på studiebænken; er noget, der fortsætter hele livet, og det fortsætter jo ikke kun på kurser; det fortsætter også, når man sidder i de konkrete virkelighed og arbejder med udfordringerne. For mit eget vedkommende kan jeg i hvert fald sige, at det er der, jeg synes, man bliver rigtig dygtig, altså når man sidder og skal løse problemer her og nu i en konkret arbejdssituation.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. I juni 2023 indgik vi i Danmarksdemokraterne sammen med et flertal i Folketinget en aftale om fremtidens rammer for universitetsuddannelserne i Danmark. Et kandidatudvalg blev nedsat, og i november 2024 kom kandidatudvalget med deres anbefalinger til fremtidens kandidatlandskab. Det krævede nogle justeringer af reformen, som vi i aftalekredsen blev enige om i december 2024. Det er derfor på et solidt fundament, at vi behandler dette lovforslag i dag.

Uddannelse er nøglen til Danmarks fremtid. Det handler ikke kun om faglitteratur og eksamener; det handler om at give mennesker muligheder. Uddannelse er med til at forme de kompetencer og den dannelse, som man skal bruge, når man træder ud på arbejdsmarkedet. Det er en investering for den enkelte, men også en vigtig investering i samfundet som helhed.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at der er en ubalance i uddannelsessystemet, som det er vigtigt at gøre op med. Det handler bl.a. om, at de lange videregående uddannelser regnes for finere end f.eks. de professions- og erhvervsrettede uddannelser, ligesom der er brug for, at der er flere, der tager en uddannelse til f.eks. laborant eller sygeplejerske. Som en del af universitetsreformen var det derfor vigtigt for os i Danmarksdemokraterne at skabe en bedre balance i vores uddannelsessystem, så flere unge får øjnene op for erhvervs- og professionsuddannelserne. Det sker bl.a. med en sektordimensionering, så der lægges et loft over, hvor mange studerende der kan læse på universitetet. De skal dermed finde nye og andre veje end universitetsvejen. Derudover har det været vigtigt for os, at erhvervslivet få den arbejdskraft, som der er brug for, da det er med til at sikre gode lokale arbejdspladser i hele Danmark og et Produktionsdanmark i vækst og udvikling.

Med lovforslaget her følges der op på flere centrale elementer fra universitetsreformen. Med lovforslaget giver vi universiteterne mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 75 ECTS-point samt fleksible erhvervskandidatuddannelser med en normering på 75 eller 120 ECTS-point. Derudover skal universiteterne kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser, hvor fuldtidsstudie med mulighed for su kombineres med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulighed for su. Erhvervskandidatuddannelserne giver en tæt kobling til arbejdsmarkedet, fordi man kombinerer teori med praksis til hverdag og lærer af de erfaringer, man gør sig, og som man derved kan anvende i studiet – og omvendt.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at livslang læring skal tages alvorligt, og derfor er det vigtigt med et fleksibelt uddannelsessystem, hvor man kan vende tilbage til bøgerne, når det giver mening i ens liv, og når arbejdsmarkedet kalder på nye kompetencer. Dette giver erhvervskandidatuddannelserne en fleksibel mulighed for.

På den baggrund støtter vi i Danmarksdemokraterne lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Som de fleste nok ved – ellers vil jeg gerne sige det helt ærligt – er det en reform, som SF har det meget svært med. Idéen om at gennemtvinge forkortede uddannelser er aldrig vokset i vores baghave; ikke fordi vi som sådan har et problem med at give mulighed for at lave kortere kandidatuddannelser, men fordi vi hellere havde set, at det var frivilligt og ikke blev pålagt universitet og studerende. Samtidig måtte vi konstatere, at der ville komme en aftale på kandidatområdet uanset hvad, og at vi således måtte sikre mest mulig indflydelse ved at deltage konstruktivt i forhandlingerne. Her var det en hovedprioritet for SF at begrænse den del, der skulle forkortes, hvilket lykkedes. Regeringen ville omlægge halvdelen af alle kandidatuddannelser; vi er endt på en fjerdedel og en klar ambition om, at ikke mere end 10 pct. skal omlægges til 75 ECTS-point.

Ligeledes var det en hovedprioritet for os at sikre, at provenuet blev anvendt i uddannelsessystemet. Vi fik langt om længe permanentgjort takstløftet af humaniora og samfundsvidenskab, og vi fik sikret en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelserne og til erhvervsakademi- og professionsuddannelserne. Her glæder jeg mig over den reform, vi netop har aftalt på sidstnævnte område, især det store og vigtige løft af pædagoguddannelsen.

Samtidig vil jeg også sige, at jeg er glad for, at vi efter kandidatudvalgets arbejde til sidst fandt hinanden i forligskredsen og fik justeret reformen med tredje forligstillæg i december. Med aftalen sikrer vi, at de nye erhvervskandidater ikke kun bliver fleksible af navn, men også af gavn. Ambitionen om at koble erhvervslivet og uddannelserne tættere sammen har fået bedre betingelser for at kunne lykkes.

Alle studerende ville kunne lande på studiet og starte deres kandidatuddannelse på fuld tid og først efter et halvt eller helt år fortsætte på deltid med deltidsbeskæftigelse. Beskæftigelseskravet bliver desuden lidt mere fleksibelt, så det ikke nødvendigvis skal være minimum 25 timer om ugen, selv om jeg må indrømme, at det står meget kringlet i lovbemærkningerne. Samtidig fik vi også annulleret den tidligere studieafslutning for kandidatuddannelserne på de kortere kandidatuddannelser, som var en stor barriere for tilrettelæggelsen på universiteterne.

Reformen er selvfølgelig stadig præget af stor usikkerhed, og derfor har det været afgørende for SF, at vi efter optaget i 2028 evaluerer tilgangen til erhvervskandidatuddannelserne, så vi kan justere, hvis det bliver nødvendigt. For os er det nemlig fortsat vigtigt, at maksimalt 10 pct. skal gå på en 1-årig kandidatuddannelse. Det er vigtigt, at der sidder partier i forligskredsen, der holder fast i netop det.

Så er der en række udeståender, som vi skal have fulgt op på i forligskredsen, hvor jeg håber, at ministeren snart inviterer til møde. Det gælder først og fremmest, at vi skal have sikret kommende bachelorstuderende information om, hvilke kandidatuddannelser de har ret til – og det kan kun gå for langsomt. Så gælder det ph.d.-veje for studerende med en 75 ECTS-kandidatuddannelse, hele spørgsmålet om SPS-støtte til studerende med funktionsnedsættelser på erhvervskandidatuddannelser, livslang læring og det skitserede kompetencepanel. De ting vil jeg opfordre ministeren til hurtigt at få indkaldt til drøftelser om. Og med de ord kan SF støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Den første er fra fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren for ærligheden. Jeg ærgrer mig over, at SF gik med i den her aftale, men jeg er trods alt glad for transparensen, som jeg nogle gange synes vi har savnet herinde på Christiansborg. For et vilkår er nogle gange kompromiser, og SF fremhæver så, hvilke ting man har fået ud af det, og en cadeau, trods alt, for de resultater, der er opnået.

Jeg har et spørgsmål til et af dem, som ordføreren også fremhævede i sin tale. For i min måske også lidt overfladiske gennemgang, men dog gennemgang af lovforslaget kan jeg simpelt hen ikke finde den evaluering, som man jo fik, og som jeg lagde mærke til, at SF og Konservative var meget optaget af i de forhandlinger, man havde om det tredje forligstillæg i december. Den fremgår simpelt hen ikke af lovforslaget. Og det kan være, der er nogle bemærkninger, jeg ikke har opdaget, men ellers vil jeg bruge anledningen her til at gøre ordføreren opmærksom på det og håbe, at ordføreren tager noget med tilbage til forligskredsen. For det her har jo været væsentligt for ordføreren, og det er det sådan set også for os.

Ordføreren.

Jeg er ikke jurist, og derfor er jeg i tvivl om, om det er meningsfuldt at skrive det i det konkrete lovforslag, men hvis en jurist kan hjælpe mig med at vurdere, at det kan stå meningsfuldt i et lovforslag, så vil jeg give spørgeren fuldkommen ret i, at så skal det selvfølgelig fremgå. For der er ikke nogen tvivl om, at det er det, vi har aftalt, og at det er det, der skal ske, og det kan hverken den nuværende eller en kommende regering løbe fra, uanset om det måtte stå i lovforslaget eller ej. Men hvis det juridisk giver mening simpelt hen at skrive ind i lovforslaget, at der skal være en evaluering, så er jeg meget åben for det og synes, det lyder fornuftigt.

Spørgeren.

Tak til ordføreren. Jeg er ej heller jurist, men så vidt jeg forstår og er ret overbevist om, er det også fint, hvis det står i lovbemærkningerne. Det er bare rigtig magtpåliggende for os, at hvis ikke det gør, må nogen jo få det ind, og helst dem, der sidder i forligskredsen. Ellers må vi andre jo stille et ændringsforslag. Så det håber jeg at få opklaret, måske senere, fordi det er en væsentlig evaluering oven på den justering, der kom. Så tak for opmærksomheden og den tilkendegivelse.

Ordføreren.

Det er en fuldstændig afgørende evaluering, og den har jo i virkeligheden været der hele tiden; vi har blot specificeret det mere med tredje forligstillæg. Men hele idéen med at indføre erhvervskandidaterne i tre trin er, at vi har tid til at vurdere, om det overhovedet er realistisk at tilføje 5 pct. erhvervskandidater mere. For hvis vi ikke når de 10 pct., er de 15 og de 20 nok heller ikke realistiske, og så er der brug for en justering.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Herfra skal der også lyde et tak til SF for ærligheden, trods alt, selv om jeg deler Enhedslistens ærgrelse over, at SF er gået med til at lægge mandater til den her reform. Men ærligheden håber jeg så også kan komme til udtryk i svaret på mit spørgsmål. SF står til, hvis der skulle være valg i morgen, at få et utrolig flot valg, og det er jo dejligt for SF, men vil de mandater, SF så sidder på efter et valg, holde fast i, at der skal være en sektordimensionering er vores universitetsuddannelser?

Ordføreren.

Det er ikke SF's drøm, at der skal være en sektordimensionering af vores uddannelser. Vi har hele tiden sagt, at vi synes, det er bedre end forringede uddannelser, hvis det er det ene eller det andet, man skal vælge mellem. Men generelt er der jo her tale om et forlig, og jeg tror ikke, at spørgsmålet efter et valg bliver, om SF vil holde fast i det. Men nej, det er ikke SF's drøm, at vi dimensionerer.

Spørgeren.

Tak for det. Men så lad os tage den anden del, nemlig det, som jeg hører ordføreren sige i forhold til forringelser, nemlig 1-årige kandidater. Vil SF være dem, der holder fast i det efter et valg, eller vil man være klar til at se på den del af den her aftale?

Ordføreren.

Det er meget sandsynligt, at SF vil holde fast i, at man skal kunne blive ved med at udbyde kandidater på 75 ECTS-point, for jeg synes ikke, det ville være i orden, hvis vi satte alt det arbejde i gang og så fjernede muligheden. Men SF er klart åben for, hvis der skulle tegne sig et flertal for det, at lave nogle helt andre rammer for det, for det er jo især rammerne, der er problemet i den her reform, altså at vi tvinger det ned over hovedet på universiteterne. Så det ville vi være åbne for, hvis der tegner sig et flertal. Men der er jo et forlig, og derfor er det svært at sige, hvordan det står efter et valg

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Vi behandler i dag et lovforslag, der udmønter centrale dele af den politiske aftale om en reform af universitetsuddannelserne, en aftale, som vi i Liberal Alliance er en del af, og vi står naturligvis bag det samlede reformspor og støtter derfor også lovforslaget.

Det er et lovforslag med rigtig mange forskellige elementer, og jeg kommer ikke til at stå heroppe fra talerstolen og redegøre for alle de enkelte delelementer, men jeg vil nøjes med at fremhæve to elementer, som også må siges at have været offentligt debatteret. Så lad mig starte med en af de helt store knaster, nemlig omlægningen og oprettelsen af kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, og jeg tror jo, det er vigtigt for mig at starte med at sige, at det ikke er en opfindelse, som er groet i Liberal Alliances baghave.

Men når det er sagt, så er det noget, vi har accepteret, og det har vi gjort af to forskellige årsager. For det første skal det jo ses som en del af en større politisk aftale, hvor vi bl.a. sammen med SF og Det Konservative Folkeparti fik reduceret antallet af 75 ECTS-kandidatuddannelser, og for det andet tror jeg faktisk også på, at der er nogle af vores kandidatuddannelser, som også sagtens kan være kortere, end hvad tilfældet er i dag.

Et andet omdiskuteret element i lovforslaget er erhvervskandidatuddannelserne, et element, som vi i Liberal Alliance er meget positive over for, og hvor vi virkelig håber, at de justeringer, vi bl.a. sidst i december har været med til at foretage, også vil gøre, at ordningen bliver et reelt og et attraktivt alternativ til den ordinære uddannelsesform, som vi har på de fleste af vores uddannelser i dag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Der er jo traditionelt meget langt fra Enhedslisten til Liberal Alliance, både i Folketingssalen og også i det hele taget, men på uddannelsesområdet gør det sig ikke altid gældende. Vi stod som partier meget tæt sammen i kritikken af skolereformen, og vi havde et tæt samarbejde, og vi har sådan set også for nylig været enige om ikke at tilslutte os den aftale, der er blevet lavet på ungdomsuddannelsesområdet. Fælles for det har jo været en kritik af nogle store reformer, hvor vi simpelt hen syntes, det var godt nok på forskellig vis, at man gamblede for meget med det, og at det var for store eksperimenter.

Så derfor er jeg egentlig bare lidt nysgerrig på, hvorfor det ikke gør sig gældende for Liberal Alliance i forhold til den her reform, som man jo også må sige er en meget stor omkalfatring af et uddannelsessystem, og hvordan tænker ordføreren i tillæg til det, når man før har været kritiske over for reformer og man tidligere har haft stor modstand mod dem, at det skal lande godt derude?

Ordføreren.

Jeg tror først og fremmest, vi i Liberal Alliance har haft en stor bekymring i forhold til den her reform og det udspil, som regeringen i sin tid kom med. Dengang lød udspillet, at man ville omlægge 30 pct. af uddannelserne til 75 ECTS. Det var for os en alt for stor mundfuld, og når jeg står heroppe og siger, at jeg godt kan se, at nogle uddannelser måske sagtens kan være kortere, end de er i dag, så er det ikke 30 pct., jeg mener. Jeg vil faktisk også sige, at en af de grænser, vi havde, var 10 pct. Vi havde også gerne set, at man var startet med at lave det som et forsøg, og det kæmpede vi i høj grad for, men vi valgte at indgå aftalen, fordi vi syntes, det var bedre end det udgangspunkt, vi havde.

Derudover synes jeg faktisk også, vi sammen med SF og De Konservative har forsøgt at få lagt nogle elementer ind, der ligesom gør, at vi kan nå at stoppe det, hvis det er sådan, at vi kan se, at det tager en drejning i den forkerte retning.

Spørgeren.

Tak for at lukke mig og os lidt ind i det maskinrum, som sådan nogle forhandlinger jo også er. For jeg deler nemlig til fulde de bekymringer, og vi er landet på et andet standpunkt. Men jeg håber virkelig, at I i Liberal Alliance vil bruge jeres mandater og stemme på netop at rejse den kritik, skulle det gå så galt, at det her ikke lykkes, og det frygter jeg i høj grad. Derfor er jeg også glad for, at man har fået lavet nogle naturlige stopklodser, så I kan trække i bremsen.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at følge det her meget tæt, og at vi også kommer til at følge den udvikling, der kommer til at være, og der er heller ingen tvivl om, at vi, hvis der er noget, der går i den forkerte retning, så i hvert fald vil kæmpe for at få rettet op på det hurtigst muligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Danmark har brug for universitetsuddannelser, der ikke bare er lange og ens, men som er fleksible, målrettede og af høj kvalitet. Med L 72 tager vi et vigtigt skridt i den retning. Vi giver universiteterne mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 75 ECTS-point. Det bliver en attraktiv og mere fokuseret uddannelsesvej for de mange studerende, der ønsker at komme hurtigere i job og få en mere målrettet specialisering. Vi åbner også op for nye fleksible erhvervskandidatuddannelser – uddannelser, hvor man kombinerer arbejdsliv og studieliv, og hvor man netop ikke behøver at vælge enten-eller.

I Moderaterne mener vi, at livslang læring er afgørende for fremtidens uddannelseslandskab. Uddannelse tidligt i livet udgør et vigtigt fundament, men vi skal også gøre det lettere at kunne vende tilbage til skolebænken senere i livet, særlig i en tid, hvor bl.a. teknologiske fremskridt forandrer arbejdsmarkedet i et tempo, der kræver, at vi løbende opdaterer vores viden og kompetencer.

Jeg har selv oplevet det at vende tilbage til skolebænken efter en periode som fuldtidsbeskæftiget psykolog. 5 år efter min kandidat vendte jeg tilbage til universitetet og tog det meste af en bachelor i anvendt filosofi ved siden af fuldtidsarbejde. Det gav mig fornyet faglig inspiration og en dybere refleksion, jeg kunne bruge i mit arbejde.

Men jeg har også stået på den anden side af katederet. Jeg har undervist i 10 år på universitetet, og jeg har mødt studerende, der hungrer efter mere virkelighedsnære uddannelser og at komme hurtigt ud i arbejde. Et af de spørgsmål, jeg virkelig ofte fik, var: Hvad kan jeg bruge det her til i virkeligheden? Det giver derfor mening for mig, at vi med det her lovforslag styrker den her vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked i stedet for at se det så opdelt, som det er i dag.

Med forslaget her begynder vi at tilpasse vores videregående uddannelsessystem til en ny virkelighed, hvor læring ikke kun foregår i starten af livet, men i højere grad fordeles over et helt arbejdsliv. Jeg håber personligt, at vi fremover vil tage flere skridt ad den vej.

Det glæder mig også, at der er stort fokus på, at implementeringen sker gradvis frem mod 2032 med løbende inddragelse af de erfaringer, der gøres undervejs. Det giver plads til justeringer og sikrer, at vi lander godt.

Moderaterne støtter lovforslaget og ser det som et vigtigt element i at modernisere vores uddannelse eller vores universitetslandskab med blik for både arbejdsmarked, kvalitet og den enkelte studerende. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger, først fra fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren, som jo har en del erfaring, må man bare sige, med uddannelsessystemet på både den ene og den anden side af katederet. Jeg vil spørge ind til noget, som ikke har fyldt så meget, heller ikke for mig selv, må jeg nok indrømme, i arbejdet med den her reform, men som jeg er blevet opmærksom på i det her lovarbejde.

Vi kan jo konstatere, at der er kommet flere unge eller flere studerende med funktionsnedsættelser og behov for ekstra støtte. Det bliver der råbt op om i høringssvarene, og det håber jeg virkelig at I i Moderaterne og forligspartiernevil se på. For de risikerer altså at blive mere trængt med det her nye uddannelsessystem, for man kan ikke få SPS, specialpædagogisk støtte, på de nye erhvervskandidater, fordi de jo ikke er su-berettigede i den tid, hvor man som studerende arbejder i en virksomhed. Det håber jeg altså man kan se på og se på at finde en løsning på.

Vi sidder lige nu konkret og forhandler på erhvervsuddannelsesområdet om at sikre, at den her støtte også kan følge med ud i en praktik. Kunne man ikke se på at gøre noget lignende eller i hvert fald evaluere, om der er plads nok til de her studerende?

Ordføreren.

Nu er ordføreren jo flink at nævne, at jeg har erfaring. Jeg har faktisk også erfaring som SPS-støttelærer, og det er uden tvivl noget, der er meget, meget vigtigt for bl.a. mennesker med forskellige funktionsnedsættelser. Så reglerne er jo, kan man sige, en smule rigide, i form af at man netop skal være su-berettiget for at kunne få det. Det er jeg sådan set personligt åben for at man kunne kigge på og ikke mindst senere, hvis vi kan se, at det faktisk er et problem, der opstår. Det vil jeg være åben over for.

Spørgeren.

Tak for åbenheden. Jeg ramte jo åbenbart den helt rigtige ordfører med det her spørgsmål. Det var jeg ikke klar over at ordføreren havde erfaring med. Og det er nemlig fuldstændig rigtigt, at det kan være fuldstændig afgørende for, at en person kan gennemføre en uddannelse, og det er jo godt for vedkommende, men også for os alle sammen. Så jeg håber virkelig, at man vil tage ind i overvejelserne, om man ikke har glemt noget her, eller at man i hvert fald kan evaluere på det senere og se, om der ikke er noget, der bør samles op på. For det gælder jo ikke kun på ungdomsuddannelserne; det må også gøre sig gældende her.

Ordføreren.

Ja, og det er jo vigtigt, som jeg også nævnte i min tale, netop at gøre sig løbende erfaringer, og hvis vi nu ser, at det er et stort problem, at der f.eks. er rigtig mange på de erhvervskandidater, der har funktionsnedsættelser og oplever, at det er et problem for dem, at de ikke kan få SPS-støtte, så er det i hvert fald ikke noget, jeg personligt vil stille mig i vejen for.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det her med efter- og videreuddannelse, og at der jo er nogle beregninger, der viser, at der ikke er så mange, der kommer til at tage videreuddannelse senere i livet, fordi der er rigtig mange svære ting. Jeg ved godt, at ordføreren selv har gjort det, men det er jo rigtig svært, og det kan være rigtig bøvlet. Så hvis nu det viser sig, at der kun er 10 pct., der kommer tilbage og tager den efterfølgende videreuddannelse, mener ordføreren så, at det er nok? Eller er der andre ting, der så skal ses på, og er ordføreren betrygget i, at det kommer til at ske?

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min tale, er det enormt vigtigt for mig og for Moderaterne, at vi baner vejen nu for mere livslang læring. Jeg tror på, at den her ændring bliver en vejbereder til mere livslang læring. Det, som betrygger mig, er jo, at vi ikke lukker af for nogen af dem, der vælger den her 75-ECTS-uddannelse, eller som har gået på den. De kan jo alle sammen komme tilbage og få 45 ECTS-point mere og dermed fylde op til 120 ECTS, som en heltidskandidatuddannelse er i dag.

Så er det rigtigt, at Finansministeriet regner med, at det ikke er ekstremt mange af dem, der vil gøre det. Men det er jo baseret på kendt adfærd. Det er historisk data, fordi vi jo i dag har det system, vi har, som jo er rigidt, og hvor det kun er på én måde. Der er der jo ikke så mange, der vælger at gøre det, som jeg tilfældigvis gjorde. Det var nok også hjulpet lidt på vej af corona, der gav mig mulighed for det. Men jeg tror da på, at der er mange, der har appetit på mere uddannelse, specielt når vi gør det på den her måde, vi gør nu, hvor det netop skal være en vekselvirkning mellem arbejdsliv og studier. Det tror jeg på bliver godt.

Spørgeren.

Okay. Så ordføreren anerkender simpelt hen ikke, at de tal, der kommer fra Finansministeriet, er de bedst mulige tal, vi har for at kunne forudse det her. Ordføreren er simpelt hen uenig i den fremskrivning, der er lavet, eller hvordan skal jeg forstå det?

Ordføreren.

Jamen jeg forholder mig jo ikke til, om jeg er enig eller uenig i fremskrivningen. Fremskrivningen er, som den er. Det, jeg siger der betrygger mig, er, at vi ikke lukker af for, at nogen som helst af dem, der har taget den her kandidat på 75 ECTS-point, kan komme tilbage og læse mere, hvis de ønsker det. Altså, jeg synes da, det er lidt vildt, at Radikale Venstre har så lidt tiltro til danskernes uddannelseslyst. Jeg tror på, at vi gerne vil uddanne os mere, ikke mindst, idet vi ser, at der sker en masse med AI og teknologiske fremskridt, der gør, at vi om 10 år, 20 år, tror jeg, får et enormt behov for videre uddannelse. Så er det rigtigt, at Finansministeriet regner, som de gør, og det gør de jo på baseret på kendt adfærd og på den historik, der er. Og der er det jo klart, at der ikke er så mange, der vil efteruddanne sig i dag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Der er sagt mange kloge ting og været rigtig gode spørgsmål, men jeg fortsætter stimen. Det Konservative Folkeparti støtter det her lovforslag, der følger op på kandidatreformen og bygger videre på intentionerne om mere fleksible og erhvervsrettede kandidatuddannelser. Vi har været en del af aftalen bag reformen og mener, at det er afgørende at skabe gode rammer for de studerende, der ønsker at kombinere deres uddannelse med erhvervserfaring.

Vi er særlig positive over for de justeringer, der gør det muligt at etablere flere fleksible modeller, især 1+2-modellen, hvor de studerende kan få su på den første del, inden de påbegynder beskæftigelse ved siden af studiet. Det er en model, der gør erhvervskandidatuddannelserne mere attraktive og sikrer, at den studerende får de nødvendige akademiske færdigheder, før de træder ud på arbejdsmarkedet og kombinerer deres uddannelse med det.

Vi har kæmpet for evalueringer undervejs. Jeg har kaldt det alt fra nødbremse til håndbremse og til alle mulige forskellige ting i forhandlingerne. Men det, der er afgørende, er, at vi lytter til både aftagere, universiteter og alle andre, når vi kigger på det her, og også de studerende, og det synes jeg faktisk vi er lykkedes med efterhånden. Der er også planlagt evaluering af reformen i 2028, og det tænker vi er rigtig fornuftigt. Det er vigtigt, at denne evaluering bliver grundig og danner grundlag for eventuelle justeringer, og vi opfordrer også til, at man allerede nu sikrer muligheder for at afprøve forskellige modeller inden 2028.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget og ser frem til det videre arbejde med at sikre en erhvervskandidatordning, der er til gavn for både de studerende, virksomhederne og vores samfund som helhed. Vi vil fortsat arbejde på at sikre de her fleksible løsninger, mindre bureaukrati og bedre muligheder, også for de internationale, engelsksprogede uddannelser. Tak for ordet.

Tak for det. Der er kort bemærkning fra fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak for det, og tak for en ret nuanceret og ærlig tale, synes jeg faktisk, set i forhold til de udfordringer, der jo tegner sig med den her reform. I forhold til sektordimensioneringen vil jeg spørge om, hvordan Konservative som parti egentlig står der. For jeg har i hvert fald nogle store bekymringer i forhold til adgangen for danske virksomheder til den kvalificerede arbejdskraft, ikke bare lige engelsksprogede studerende, men også bare danske studerende. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, om man fra Konservatives side kunne se, at man måske også skulle ind og kigge på den del af reformen på et senere tidspunkt.

Ordføreren.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at vi har været bekymret mange gange undervejs. Vi har også delt flere synspunkter med ordføreren, og vi kommer fortsat til at følge det her helt vildt tæt. For det er vigtigt, at det lykkes, og ikke går ud over den uddannelsesmængde, vi har brug for i Danmark for netop at kunne kvalificere vores erhvervsliv og vores fremtid for både de studerende og øvrige aftagere. Derfor har det også været vigtigt for os med evalueringer undervejs og stille og rolige tiltag, så vi ikke får kørt vores uddannelser i sænk eller får foretaget os noget, der ikke er godt for det danske samfund.

Tak for det. Der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Enhedslisten har fra starten været imod kandidatreformen. Det er vi, fordi reformen for det første har til formål at presse studerende hurtigere igennem uddannelserne. Jeg mener, vi har behov for det modsatte, og særlig i en tid med stigende mistrivsel og præstationspres skal arbejdsudbudsreformer ikke diktere uddannelserne. For det andet er vi imod, fordi reformen sænker niveauet på uddannelserne, for selvfølgelig kan man ikke lære det hele på kortere tid. Jeg noterer mig også i den forbindelse, at flere af høringsparterne netop deler vores skepsis overfor de 1-årige kandidatuddannelser på 75 ECTS, fordi det rammer kvaliteten. Og for det tredje er vi imod, fordi reformen jo unægtelig kommer til at øge konkurrencen mellem de studerende, som nu skal kæmpe om at få adgang til det reducerede antal 2-årige kandidatpladser, hvor man får fuld su og langt sikrere jobmuligheder, fordi arbejdsgiverne selvfølgelig kender disse uddannelser. De ved kort sagt, hvad de får. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at vi i denne tid forkorter uddannelser, når man rundt omkring i verden gør det stik modsatte. Jeg synes, det er uklogt.

På trods af massiv kritik har regeringen og aftalepartierne fortsat reformarbejdet og tilmed i et ret højt tempo. Flere af høringsparterne peger netop også på, at tempoet i implementeringen er for højt. Det håber jeg virkelig at man fra regeringen og ministerens side noterer sig. Jeg synes, det høje tempo blev illustreret tydeligt i den lidt absurde situation, som mange unge jo stod i her i marts, hvor man skulle søge ind på kvote 2 på en bacheloruddannelse og simpelt hen ikke kunne få oplyst, om den uddannelse, man søgte ind på, giver adgang til en 1-årig eller 2-årig kandidatuddannelse – for det er ikke besluttet endnu. Det er en voldsom usikkerhed, og det synes jeg er forkert, altså at bede de unge om at søge ind i blinde, i stedet for trods alt at udskyde reformens ikrafttræden. Det håber jeg fortsat man vil evaluere på; det ville være det mest retfærdige.

Det er positivt, at aftalepartierne i december blev enige om en tillægsaftale, som forbedrer modellerne efter meget, meget massiv kritik, selv om der stadig, mener jeg, er store udfordringer. For aftalen ændrer jo ikke grundlæggende på, at hele 30 pct. af kandidatpladserne i fremtiden fortsat skal omlægges til enten erhvervskandidater eller 1-årige fuldtidsuddannelser. Det ville være rigtig fint at give unge nye muligheder for at vælge en erhvervskandidat eller en 1-årig fuldtidskandidat frem for de nuværende 2-årige, hvis det var det, den enkelte drømte om, og ikke som tvang, men som et ekstra tilbud. Samtidig skærer man jo også antallet af pladser ned og indfører sektordimensionering på bacheloruddannelserne. Det synes jeg er en farlig kombination.

Afslutningsvis vil jeg gerne bruge lejligheden til at nævne, at det her lovforslag jo blot er et i en række af lovforslag, som presser mennesker hurtigere igennem vores uddannelser. Samtidig har regeringen jo også forkortet su'en med 1 år, og det er reformer, som vil ramme rigtig mange. Her vil jeg gerne fokusere på én gruppe specifikt, nemlig de unge, som har andre forudsætninger. Det er unge med funktionsnedsættelser eller behov for ekstra støtte. Dem bliver der simpelt hen meget mindre plads til i det her nye uddannelsessystem. Man kan ikke få specialpædagogisk støtte på de her nye erhvervskandidater, fordi de ikke er su-berettigede, i den tid den studerende arbejder i virksomheden, og det mener jeg der bør findes en løsning på. Det håber jeg også der er villighed til fra forligspartiernes side, for ellers har studerende med funktionsnedsættelser ringe forudsætninger for at lykkes på de her uddannelser, som en stor del af dem jo faktisk ville blive tvunget ind på. Samtidig er studerende med handicap blevet mere trængt, fordi man både har forkortet studierne og su'en. Det synes jeg man fra Folketingets side bør være opmærksom på fremadrettet. Det håber jeg man vil. Samlet set mener Enhedslisten, at det her lovforslag trækker uddannelserne i en forkert retning, og vi kan dermed ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsør fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Uddannelse er noget af det fineste, vi giver til hinanden. Det sætter mennesker fri til at leve det liv, der er meningsfuldt for lige præcis dem. Det skaber også fremgang for vores fælles samfund. Uddannelse er, meget simpelt sagt, den gave, vi giver til den næste generation. Men lige nu bliver den gave altså gjort mindre; kortere uddannelse, mindre viden og mere pres på de unge er åbenbart den uddannelsespolitik, regeringen vælger at føre. Men fjerner et helt års su, 10. klasse nedlægges, og vi får kortere uddannelse og lukning af tusindvis af uddannelsespladser. For mig er der ikke nogen tvivl om, hvordan regeringens uddannelsespolitik er: For første gang nogen sinde har vi en regering, der aktivt arbejder for mindre uddannelse. Jeg ville personligt have lidt svært ved at se den næste generation i øjnene. Det er jo dem og deres muligheder, der lige nu betaler prisen for, at Moderaternes uddannelsesminister har førertrøjen i at finde arbejdsudbud. Det er sikkert en dejlig førertrøje for ministeren, men den er altså knap så rar for alle de unge mennesker, der nu skal til at løbe hurtigere.

Med uddannelsesreformen her lukker tusindvis af uddannelsespladser, ikke fordi vi ikke har brug for dem, eller de kompetencer, som de studerende får. Næ, de lukkes, fordi det er universitetsuddannelser. Prøv lige igen at høre: Vi lukker dem, bare fordi de er universitetsuddannelser! De lukninger vil øge karakterpresset på de unge, der nu skal konkurrere endnu hårdere om pladserne. Det vil samtidig medføre endnu større mangel på de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.

Samtidig med lukningen af bachelorpladser skal en masse kandidatuddannelser laves kortere. Jeg ved godt, at der for nogle næsten er gået lidt sport i at være imod akademikere, men lad os nu være helt ærlige: Der er formentlig ingen andre uddannelser, hvor man ville fjerne et helt år og så påstå, at det ikke havde nogen betydning.

Kan man lave meningsfulde kandidatuddannelser, der er anderledes og kortere end de 2-årige? Ja, det kan man godt, men de skal laves med faglighed for øje og ikke ud fra et regneark hos ministeren. For uanset hvordan regeringen sammen med aftalepartierne pakker den her reform ind, kan man ikke påstå, at man kan lære det hele på den halve tid. Dermed går kompetencer tabt for de studerende og for erhvervslivet, og det er kompetencer, som erhvervslivet ellers har brug for og burde have adgang til. Det er ikke bare uklogt; det er også dyrt både for den enkelte, erhvervslivet og for hele samfundet. I regeringen dækker man sine afkortninger ind under, at der skal komme efteruddannelse, og alligevel forudser man selv, at kun omkring 10 pct. rent faktisk vil tage den. Det hænger simpelt hen ikke sammen, og resultatet vil desværre være mindre uddannelse.

Selv om både færre og kortere universitetsuddannelser giver point til ministerens førertrøje i arbejdsududsræset, kommer det til at koste os alle sammen på den lange bane. For Radikale er det uforståeligt, at man i aftalekredsen ikke har lyttet til alle dem, der har råbt »pas nu på!« og forsøgt at få sat en pause på reformen. Lige nu står vi også midt i en ansøgningsrunde, hvor de kommende studerende på landets universiteter faktisk ikke ved, hvilken kandidatuddannelse de kommer til at have retskrav til. Og

selv de studerende, der på nuværende tidspunkt er i gang med en bacheloruddannelse, må i hvert fald ikke blive ramt af forsinkelser eller benytte sig af deres udvidede retskrav, for så ved de faktisk heller ikke, hvilken kandidatuddannelse de kan få.

Her til sidst vil jeg bare gerne give et løfte til alle de unge, der lige nu med rette føler, at deres årgang er under pres: Jeg giver i hvert fald ikke op, for magt har det også med at skifte, og Radikale husker jer. Og så vil jeg gerne have lov til at hilse fra Dansk Folkeparti og Alternativet og sige, at de ligesom Radikale Venstre stemmer imod lovforslaget. Tak for det.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Tak for alen. Ordføreren udlægger det sådan, at det er en ren regnearksøvelse, og at det er fuldstændig uden hensyn til både erhvervsliv og studerende og alt muligt andet. Men jeg troede sådan set, at ordføreren var en del af et liberalt tænkende parti, som godt kan se, at forskellige mennesker har brug for forskellige muligheder. Og det, vi netop giver her, er jo, at nogle, kan vælge noget andet end det, der er. Så siger ordføreren også, at hvis man går ind og ser på det økonomiske, ville det være meget bedre bare at have så lange videregående uddannelser som muligt. Er det korrekt forstået, at ordføreren siger det?

Ordføreren.

Beregningerne fra regeringen selv og de bekymringer, der kommer fra de økonomiske vismænd deler vi selvfølgelig også i Radikale Venstre, i forhold til hvad det her vil betyde for vores samfundsøkonomi på lang sigt og for de kompetencer, som både sektordimensioneringen og de kortere uddannelser kan komme til at have for vores samlede økonomi i landet.

Når det så er sagt, siger jeg jo også i min tale, at der sagtens kan være gode muligheder fremadrettet for at tænke anderledes. For jeg deler nemlig faktisk fuldstændig den betragtning om, at der er kommet markant flere – og det er jo et faktum – ind på universiteterne. Derfor er der også god mening i at kigge på, hvordan man tilpasser vores universitetsuddannelser til også at være noget andet, end hvad de måske bare var engang.

Det, jeg synes, er ærgerligt, er, at for mig at ser er det enormt tydeligt, at man har skullet ramme et vist niveau af arbejdsudbud med de her reformer, og for mig at se har det været det, der har været styrende for, hvordan den her reform er kommet til at blive strikket sammen, og ikke hvordan vi får skabt de bedste uddannelser. Og det synes jeg virkelig er ærgerligt.

Fru Heidi Bank.

Den beregning, der er fra ministeriet er jo en gennemsnitsberegning. Hvis man følger den tankegang, som Radikale står med her, vil det jo betyde, at der er en masse videregående uddannelser, som vi faktisk ikke har brug for, for det er ikke dem, man tjener allerflest penge til samfundet med. Det kan være studier, som vi måske går mere op i, fordi de har betydning for vores kultur f.eks. Jeg tror bare, man skal passe på med det der med at lægge sine ord over i én betragtning på den måde. Og så tror jeg i øvrigt også, at når det handler om erhvervslivet, kan det godt være, de har en bekymring på nogle punkter i forhold til det her. Men omvendt er de er jo glade for at få den ekstra arbejdskraft ud, for det er jo fuldstændig rigtigt, at de står og råber og skriger efter, at der skal komme nogle flere ud.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg tror, man begår en fejl fra Venstres side, hvis man ikke anerkender, at både de økonomiske vismænd, Finansministeriets egne regnemodeller og erhvervsorganisationerne er ude og være ret bekymrede her. Og det håber jeg sådan set også man er fra Venstres side. Jeg anerkender fuldt ud, at der er forskel på, hvor meget det lige giver på en økonomisk bundlinje, og at vi har brug for de mange forskellige uddannelser, som vi heldigvis har. Men jeg synes også, der er grund til bekymring, når vores erhvervsorganisationer i så høj grad er ude og udtrykke bekymring for nogle af de her ting i reformen.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne. Værsgo.

Tak. Det er lidt i forlængelser af, at fru Heidi Bank nævner det her med, at vi også giver flere muligheder til de studerende nu. Ordføreren bruger jo meget det udtryk, at vi tvinger nogle, som det bliver nævnt, til at gå på en anden type uddannelse. Men i dag tvinger vi jo alle ind på en 120 ECTS. Anerkender ordføreren ikke, at der kan være nogle, der har en interesse i måske at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet og så følge op senere med efter- og videreuddannelse, og at det faktisk kan være det rigtige for dem?

Ordføreren.

Jo, og kunne det ikke være fedt, hvis vi rent faktisk havde det for øje i stedet for en bundlinje, i forhold til hvor mange vi skulle opnå i arbejdsudbud med den her reform? For så kunne man jo have lavet fremragende uddannelsespolitik. Men undskyld mig, det er bare ikke det, man efter min mening på nogen måde har gjort med den her reform.

Det, man har haft for øje, er, at man har skullet opnå et bestemt antal i forhold til arbejdsudbud, og så har man skullet finde en vej frem til at gøre det, og så har man sammensat noget med sektordimensionering og kortere uddannelser, og så har man opnået det på den måde. Det synes jeg ikke er den rigtige måde at lave uddannelsespolitik på, for jeg mener faktisk, at uddannelse i sig selv nemlig også har et formål.

Spørgeren.

Så vil jeg godt bede ordføreren forholde sig til spørgsmålet: Hvad i den her ændring begrænser mulighederne for efter- og videreuddannelse for dem, der tager kandidaten på 75 ECTS? På hvilken måde medfører det, at vi ikke kan livslang læring? Det er jo netop et faktum, at vi åbner op for livslang læring, i kraft af at der ikke er nogen, der får et nej til det. Ordføreren nævner også, at vi giver mindre uddannelse, men ordføreren må jo anerkende, at alle pengene fra provenuet bliver tilbageført til uddannelsessystemet.

Ordføreren.

Det, at man ikke siger nej nogen, gør jo ikke, at man sikrer dem ordentlige muligheder. Det, at man bare fra aftalepartiernes side siger, at man ikke på forhånd direkte siger nej til nogen, gør jo ikke, at man fra aftalepartiernes side rent faktisk har sikret ordentlig adgang til efter- og videreuddannelse. For som jeg faktisk tror spørgeren selv var inde på, er der enormt mange ting i ens liv, der kan have en indvirkning, og som gør, at uddannelse senere også kan være sværere. Og jeg har i hvert fald på ingen måde set, at aftalepartierne indtil videre har kunnet vise en vej frem til at sikre den lige adgang, i forhold til at man rent faktisk også ender der.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Det afslutter ordførerrækken, og derfor byder nu velkommen til uddannelses- og forskningsministeren.

Tak til Folketingets formand for det, og også tak for en god debat om uddannelse, som jo er grundstenen i fremtidens Danmark, som skaber mulighed for den enkelte og former den arbejdsstyrke, som skal træde ud på det danske arbejdsmarked. Et flertal af Folketingets partier er på den baggrund enige om at gennemføre en reform af universitetskandidatlandskabet i Danmark. Det er en reform, som både skal tilbyde de studerende nye veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på universiteterne og forbedre mulighederne for livslang læring.

Jeg synes, vi skal tage et tilbageblik. Tilbage i juni 2023 blev regeringen enig med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en aftale om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Den reform indebærer bl.a., at en del af de studerende fremover skal optages på enten nye kandidatuddannelser på 75 ECTS med ret til efter- og videreuddannelse senere hen eller på nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser, hvor de studerende arbejder og uddanner sig sideløbende. Det bliver altså mere varieret, end det er i dag.

Efterfølgende er vi i forligskredsen blevet enige om hele tre tillægsaftaler, bl.a. om Kandidatudvalgets arbejde om en ny type af erhvervskandidatuddannelser. I den forbindelse vil jeg egentlig gerne takke forligspartierne for mange gode, men også vanskelige, konstruktive drøftelser og for, at de er med til at tage ansvar for fremtidens uddannelseslandskab. Jeg synes sådan set også, debatten i Folketingssalen her i aften har bevist, at når man går ind og tager ansvar, får man også indflydelse. Det har jeg sådan set ret stor respekt for. Jeg vil også gerne takke universiteterne og de studerende for deres store arbejde og ikke mindst et meget værdifuldt bidrag og deltagelse i forbindelse med Kandidatudvalgets arbejde.

Med det her lovforslag implementeres flere væsentlige dele af de aftaler. Lovforslaget indeholder også andre initiativer, som samlet set understøtter regeringens og forligskredsens ambitioner, f.eks. når det kommer til at åbne vores universiteter langt mere for internationale studerende. Derfor foreslås det også at ændre udlændingeloven med henblik på at skabe nye muligheder for opholdstilladelse til tredjelandsborgere på visse typer af erhvervskandidatuddannelser. Endnu engang tak for debatten, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er en grundlæggende uenighed her mellem regeringen og Enhedslisten om, hvorvidt den her reform er en god idé. Det har vi brugt meget tid på at diskutere i offentligheden, så jeg vil zoome ind på noget mere konkret, som jeg sådan set tror der måske godt kan opnås enighed om.

Som jeg også nævnte i min ordførertale, er der jo en ret stor bekymring fra Danske Handicaporganisationer og forskellige grupper angående studerende med funktionsnedsættelser og udfordringer på forskellig vis. De har jo ret til noget støtte i dag, som i sagens natur ikke bliver lige så let at få med de nye erhvervskandidater, og det er jo også, fordi man gør uddannelser kortere og har skåret i su'en. Der kunne jeg godt tænke mig åbent at høre ministerens refleksioner og overvejelser og høre, om ikke ministeren kunne tænke sig at tilkendegive, at det her skal der ses på. For her er der jo en klar udfordring.

Ministeren.

Tak for det. Også tak for et meget godt, relevant og også meget konkret spørgsmål. Det er rigtigt, og vi diskuterer det jo meget. Altså, at der er unge med funktionsnedsættelser, som kommer ind i uddannelsessystemet i dag, synes jeg jo grundlæggende er udtryk for noget godt, nemlig det faktum, at flere, på trods af at de har en funktionsnedsættelse, faktisk kommer ind i det videregående uddannelsessystem.

Det stiller så også krav til os om, at det skal vi kunne hjælpe med, altså at det faktisk kan foregå på en måde, så man kommer godt igennem det. Jeg vil ærligt sige, at der er udfordringer, både med SPS-systemet, og der har også været udfordringer, og det arbejder vi ret intenst med nu, i forhold til sagsbehandlingstiderne på handicaptillæg til su. Det tager jeg meget alvorligt. Vi gør alt det, vi kan, for at få sagsbehandlingstiderne ned, også i forhold til at smidiggøre SPS-systemet. For det er jo selvfølgelig en forudsætning for, at unge, som har en funktionsnedsættelse af en eller anden art, kan komme godt igennem uddannelsessystemet, og derfor var det også en del af den her aftale, at vi afsatte 10 mio. kr. hvert år over 5 år til at udbedre systemet.

Spørgeren.

Tak for at have den opmærksomhed. Det har man jo også bredt i regeringen, og derfor kan jeg jo gladelig konstatere, at vi også er en del ordførere, der lige nu sidder og forhandler ovre i Børne- og Undervisningsministeriet om netop at forbedre systemet, og her kan man jo faktisk godt sikre, at studerende eller elever kan tage deres SPS med ud på en praktikvirksomhed.

Jeg håber altså, at man kan kopiere systemet her, så de gode idéer bliver bragt videre og flere får muligheder. Det er både godt for den enkelte, og det er det også for samfundsøkonomien, så det håber jeg virkelig at der kan være en åbenhed for hos ministeren og i systemet.

Ministeren.

Der er klart en åbenhed over for det. Hvis jeg så også skal turde at gå lidt ud på planken, og det skal vi jo nogle gange, kan jeg nævne, at der f.eks. er en konkret bekymring: Hvad gør man med de studerende, som har brug for SPS-støtte, og som skal tage en erhvervskandidat? SPS hænger, som systemet er i dag, sammen med, at man går på en su-berettiget uddannelse. Det er erhvervskandidatuddannelsen ikke. Det er ét konkret problem, som vi f.eks. bliver nødt til at kigge på.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvornår ministeren mener der skal være afklaring for, hvilke uddannelser der bliver 1-årige kandidatuddannelser. Vi står lige nu med en masse unge, der allerede har søgt ind på kvote 2, og en masse unge, der ser frem mod at søge ind på kvote 1 her i løbet af foråret. Hvornår kan de regne med at have vished for, om det er en 1-årig eller en 2-årig kandidatuddannelse, de vil få retskrav til?

Ministeren.

Det skal selvfølgelig ske så hurtigt, som man overhovedet kan gøre det. Det er et vigtigt hensyn, at de studerende, der søger ind, er så oplyst, som de overhovedet kan være. Er det en vanskelig opgave for universiteterne? Ja, det er det. Arbejder man alt, hvad man overhovedet kan for at nå i mål med det? Ja, det gør man. Jeg kan ikke give nogen konkret dato på det.

Spørgeren.

Men kan ministeren garantere, at det bliver før ansøgningsfristen til de videregående uddannelser?

Ministeren.

Ved ansøgningsfristen ultimo juli måned i år vil vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at man er så oplyst, som det kræves, for at man kan træffe et fornuftigt valg, når man skal søge ind.

Jeg vil så også sige, at det her også er noget, vi har drøftet en onsdag eftermiddag. Det er jo ikke sådan i dag, at universiteterne ikke må lave om i kandidatuddannelser, og der er heller ikke nogen, som har udstedt et retskrav til nogen studerende. Så billedet af, at alting er støbt i beton, også selv om man nogle gange får indtryk af, at det er et billede på De Radikales uddannelsespolitik, hvor det er bedst ikke at lave noget om, er sådan set ikke et rigtigt billede. Man må gerne lave om i kandidatuddannelser.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til uddannelses- og forskningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til uddannelses- og forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.