Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om fratagelse af dansk indfødsret for Fasar Abrar Raja.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse, mundtlig 28.02.2025).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er faktisk udlændinge- og integrationsministeren, fordi vi behandler et lovforslag. Velkommen til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Jeg skal beklage forsinkelsen her. Det er godt, der er styr på proceduren, så jeg får lov at tale først her, når det er et lovforslag. Det er også nyt for mange af os, men dejligt i hvert fald, vil jeg sige til de af Folketingets partier, som er mødt frem.

Det er jo et forslag fra Dansk Folkeparti, hvor man vil fratage indfødsretten fra Fasar Abrar Raja med virkning fra efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Jeg synes principielt, det er svært at have en diskussion om enkeltpersoners forhold her fra Folketingets talerstol. Jeg vil gerne anerkende, at man fra forslagsstillernes side rejser en debat om, at nogle mennesker vælger at kvittere for dansk statsborgerskab ved at begå kriminalitet og andre handlinger til skade for det danske samfund, og at det er et problem, og at det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, som jeg naturligvis tager al mulig afstand fra. Når det er sagt, mener vi fra regeringens side, at det her lovforslag er udtryk for vilkårlighed, altså at man fra lovgivernes side udpeger en enkeltperson, som man ikke synes om, for så at sanktionere ham eller hende i videre grad, end der ellers er mulighed for.

Begår man kriminalitet, skal man naturligvis straffes. Det er domstolenes opgave at afgøre, hvilken straf der skal udmåles i den enkelte sag, og hvorvidt folk er skyldige inden for de gældende strafferammer, men vi skal ikke som Folketing vedtage love om enkeltpersoner, der har været omtalt i medierne, uanset hvad man synes om de personer. Jeg mener, at den vilkårlighed vil stride imod det grundlæggende retsstatsprincip, som gør Danmark til et land, som vi holder af, og som vi skal passe på. Jeg ville synes, at det – uanset at den person, som er genstand for dagens diskussion, er en, som de fleste nok gerne ville have undværet – jo er svært at forestille sig, hvor grænsen så går henne, hvis et simpelt folketingsflertal kan fratage statsborgere deres statsborgerskab, hvis det er blevet tildelt. Jeg tror i hvert fald, man kan se nogle udfordringer nede ad vejen, hvis det bliver sådan en fast praksis her i Folketinget. Det synes jeg ikke vil være godt for vores samlede folkestyre og for vores retsstat. Så med de ord skal jeg meddele, at vi ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Ministeren siger, at han ikke vil stå og diskutere enkeltpersoners forhold, men det er jo det, vi gør her i Folketinget, hver eneste gang vi debatterer tildeling af danske statsborgerskaber. Det er klart, at de forskellige lovforslag, der igennem tiden er blevet fremsat, har været af forskellig størrelse, men de har jo rangeret fra adskillige tusinde personer til en enkelt person, der skulle tildeles indfødsret. Så det her med, at man ikke vil diskutere enkeltpersoners forhold, er jo en mildest talt meget ensidig logik, hvis man ikke vil diskutere enkeltpersoners forhold, og det handler om fratagelse af indfødsret fra en mand, der har været seriekriminel i årevis, har misbrugt danskerne tillid, har trynet og tortureret og ofret mennesker ude i det danske samfund. Man vil gerne debattere enkeltpersoners forhold, hver eneste gang man tildeler statsborgerskab til tusindvis af udenlandske borgere, hvoraf del – alt for mange, desværre – ender i kriminalitet.

Ministeren.

Jeg vil sige, at generelt har vi også, når vi har diskuteret enkeltpersoner i forbindelse med forslag til lov om indfødsrets meddelelse, været tilbageholdende med at tage de diskussioner her i Folketingssalen. Det mindes jeg også at hr. Mikkel Bjørn har været meget skeptisk over for i de sammenhænge, hvor vi har holdt på – eksempelvis hvis der har været af fortrolige oplysninger om enkeltpersoner, som har været genstand for ændringsforslag – at vi ikke har været interesseret i at tage den diskussion åbent. Så jeg synes egentlig, vi har været sådan rimelig konsistente i diskussionen. Men det er klart, at man jo ikke rejser den her debat, fordi man nødvendigvis har fundet den værste person, man kunne finde. Man rejser den jo fra Dansk Folkepartis side, fordi man har fundet en person, som også vil give noget presseomtale, når man diskuterer vedkommende. Jeg tror, der er adskillige personer, der har begået meget mere alvorlig kriminalitet, som har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som jeg tror – hvis man endelig skulle finde ud af, hvem der er de værste, vi har givet dansk statsborgerskab til – ville være meget værre. Men det handler selvfølgelig om, at man også gerne vil have noget opmærksomhed om den her sag.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg synes mildest talt, det er fokusforskydning at begynde at tale om, at det er fortrolige forhold, for det her handler ikke om brud på fortroligheden, hvad folketingsmedlemmer mig bekendt kan blive straffet for. Det her handler om fuldt offentlige oplysninger. Det handler om en mand, der i offentligheden har pralet af at have tortureret og ydmyget nogle og misbrugt danskernes tillid. Danmark har givet den her mand et dansk statsborgerskab i forventning om, han på den anden side vil være en god og bidragende dansk samfundsborger. Den tillid har misbrugt til at begå den ene kriminelle handling efter den anden. Den logiske konsekvens bør være, hvis man ønsker at opretholde retsstaten, som ministeren siger, at fratage den mand statsborgerskabet, så han ikke kan blive ved med at ydmyge og torturere mennesker og misbruge danskernes tillid, for det kommer han til, hvis ikke regeringen tager ansvar i den her sag.

Ministeren.

Jeg er sådan set enig i det, der bliver sagt. Det er jo ikke, fordi jeg er uenig i, at vedkommende er en rigtig skidt karl. Men der er jo et grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt vi i Folketinget skal fratage folk statsborgerskab på den her måde. Jeg har altid, i hvert fald i den tid, jeg har været minister, holdt på, at når man lever op til de objektive regler, som er fastsat i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, får man også statsborgerskab. Det er jo den måde, man har et retssamfund på: Der er objektive kriterier, man skal leve op til, ikke en subjektivt folketingsbehandling.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak, og tak til ministeren for talen. Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg synes jo, at der er noget interessant ved den her debat, både det, som ministeren også selv kommer ind på i forhold til det spørgsmål, om Folketinget i nogle tilfælde skal kunne frakende statsborgerskaber, men også et andet spørgsmål, der ligesom er, nemlig om vi skal kunne frakende flere statsborgerskaber, end vi gør i dag, altså ved domstolene. Der er jeg lidt interesseret i at høre ministeren, om ministeren og regeringen mener, at vi skal kunne frakende flere, end vi gør i dag, og hvor mener regeringen egentlig at grænsen skal gå.

Ministeren.

Jeg vil gerne frakende flere statsborgerskaber, end hvad vi har gjort. Jeg har selv taget initiativ til en række sager, som så også efterfølgende har været underlagt domstolsprøvelse. Det er jo det, som jeg egentlig også tror, at fru Sandra Elisabeth Skalvig er enig i, nemlig at det er den måde, det skal foregå på, og at vi altså fra myndighedernes side siger: Dem her forestiller vi os, at man kan frakende. Og at der så efterfølgende selvfølgelig er mulighed for, at man kan prøve den sag ved landsretten, eller hvor det så end er henne.

Jeg kunne da godt tænke mig, at der var flere kriminalitetsformer, som vi kunne frakende statsborgerskab på baggrund af, end der er i dag. Jeg kunne også godt tænke mig, at der var flere sager, vi kunne rejse. Men det er klart, at der er en udfordring med de internationale konventioner, som begrænser os, hvorfor også statsministeren er meget aktiv i forhold til at samle europæiske lande i at få ændret de konventioner, fordi de lægger nogle begrænsninger på landene, som vi ikke synes er rimelige.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg ved ikke, om ministeren kan blive mere konkret, i forhold til at ministeren fortæller, at han gerne vil kunne frakende statsborgerskab for flere, der har lavet en eller anden form for kriminalitet. Men hvor går grænsen for regeringen? Og er det noget, man decideret arbejder på? Regeringen har jo ansat en konventionsambassadør, desværre bare på deltid, så det giver jo lidt et billede af, hvor seriøs regeringen er i forhold til det her spørgsmål. Det er for os i Liberal Alliance rigtig, rigtig vigtigt. Men jeg er lidt mere interesseret i at høre, om det er noget, regeringen reelt set arbejder på.

Ministeren.

Ja. Altså, jeg tror, at det, som måler seriøsiteten af regeringens arbejde, også handler om, hvem det er, der drager ud med de her diskussioner. Det er bl.a. vores statsminister, som løfter de diskussioner, og som samler andre statsministre i Europa om at få lavet om på vores konventioner, så vi først og fremmest kan udvise flere kriminelle, men jo også fratage et statsborgerskab, som er givet.

Nu spørger fru Sandra Elisabeth Skalvig til, hvilke områder det kunne være. Jamen det kunne f.eks. være, at man havde en bredere fortolkning af, hvad der er landsskadelig virksomhed i forhold til f.eks. bandekriminalitet.

Hr. Peter Kofod.

Er det ikke, minister, en total blindgyde at begynde at tale om objektive kriterier ved tildeling eller frakendelse af statsborgerskaber? Hele den proces, vi traditionelt har haft i Danmark med folketingsbehandling, er jo, fordi tanken er, at det skal være en subjektiv behandling af ansøgere, for Folketinget skal vurdere, om de ansøgere, der er, lever op til nogle kriterier, der måske er flydende. Det er nogle kriterier, der handler om, om man kan blive en af os, om man har i Danmark i hjertet, om man betragter det her land som sit hjem, om man vil gå i krig for Danmark, om man selv vil sende sine børn i krig for Danmark og om, at det her skal være et fædreland. Det kan man jo ikke gøre ud fra objektive kriterier, hvor man sætter små krydser i et regneark. Det er jo derfor, Folketinget løbende diskuterer de her sager. Det er også derfor, Folketinget tager sig den frihed – det gør vi i hvert fald i Dansk Folkeparti – og diskuterer enkeltpersoner. Vi synes jo så bare i den her sag – det kan sagtens være, at der er objektive kriterier, der taler for noget andet – at der må være subjektive kriterier, der siger, den her person ikke er en af os; han skal ikke have vores pas og statsborgerskab.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at der ikke er noget odiøst i at lægge objektive kriterier til grund for også en vurdering af, om man er dansk, altså det, om man taler dansk. Det har jo ret stor betydning for, hvor dansk man er. Det, at man har en viden om danske samfundsforhold, som man afprøver ved statsborgerskabsprøven, er også noget, som jeg mener har en stor indikation på, hvor dansk man er. Det, at man kan leve i vores samfund uden at begå kriminalitet, mener jeg også er en stor indikation på det. Så der er masser af objektive kriterier, der giver et billede af, om man egentlig er dansk, eller om man bare er en person på gennemrejse i det danske samfund.

Nu er hr. Peter Kofod jo på besøg i den her diskussion, men jeg kan jo oplyse om, at det har været praksis i mange år, at man har objektive kriterier. Der har jo været adskillige aftaler om indfødsret, som bygger på objektive kriterier. Og så er der i folketingsudvalget en række sager, hvor der er en subjektiv vurdering. Men den største del af dem, der får indfødsret, får det på objektive kriterier.

Spørgeren.

Udlændingeministeren er jo en kompetent og klog mand, og derfor vil udlændingeministeren også vide, at de argumenter, han lige har brugt, kommer til kort mod de argumenter, som jeg synes er rigtige, og som hr. Frederik Vad jo har rejst om den tredje erkendelse; for der vil jo være masser af islamister, der aldrig nogen sinde bliver danske i hjertet, som fint kan leve op til alle ministerens objektive kriterier, som taler et formfuldendt, perfekt dansk, som har lange videregående uddannelser, der måske ikke engang har begået kriminalitet, og som på rigtig mange måder kan leve op til alle de kriterier. Det er jo så dem, der lever op til de objektive kriterier. Der siger vi bare, at der også må være nogle subjektive kriterier for, hvem vi vil betragte som danske, som børn af dette land.

Ministeren.

Jeg mener f.eks., at indfødsretsprøven er et billede på noget, der tager højde for det problem, der handler om værdier. Og vi kan jo se helt tydeligt på resultaterne fra indfødsretsprøven, at der er en meget høj andel af borgere fra EU-lande, som søger statsborgerskab, der består den, fordi de har en forståelse af danske værdier, måske endda i vid udstrækning bakker op om dem, mens der er en meget lav andel af borgere fra Mellemøsten og Nordafrika, som består indfødsretsprøven. Så der har man jo et eksempel på, at en objektiv prøve og besvarelsen af den giver en indikation af, hvor tæt man kulturelt er på det danske samfund.

Fru Zenia Stampe.

Vi følger jo med ret stor interesse den her diskussion omkring muligheden for at kunne fratage flere deres statsborgerskab. Man kan sige, at det måske heller ikke er så alvorligt, hvis man har dobbelt statsborgerskab og indfødsret i et andet land. Men jeg skal bare spørge – og der tror jeg vi er enige om, at uanset om vi bryder os om det eller ej, er der nogle konventioner, der på en eller anden måde er nogle bander i det her – om man inden for konventionerne vil kunne fratage en person et dansk statsborgerskab, hvis personen derved bliver statsløs?

Ministeren.

Nej, efter min bedste overbevisning kan man ikke tage et statsborgerskab fra en statsløs person.

Spørgeren.

Ikke fra en statsløs person, for det er jo så en dansk statsborger, men fra en, som ikke har et statsborgerskab at falde tilbage på. Det kan jo enten være, fordi man oprindelig var statsløs og så er blevet dansker, eller det kan være, fordi man har opgivet sit gamle statsborgerskab og derved kun har dansk indfødsret. Det synes jeg er et ret centralt spørgsmål. For som jeg sagde før, er det måske ikke så alvorligt, hvis man har et andet statsborgerskab at falde tilbage på; men bare vi ikke ender i en situation, hvor vi pludselig gør folk statsløse.

Ministeren.

Man er selvfølgelig ikke statsløs, hvis man er dansk statsborger. Men der er nogle meget klare begrænsninger for at fratage folk, der har søgt, og som var statsløse, da de søgte, eller som har opgivet et statsborgerskab, deres statsborgerskab.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg kunne godt holde en tale nu om de synspunkter, jeg sad tilbage med, og det indtryk, jeg sad tilbage med efter at have set »Den sorte svane« på TV 2 om bedrag, om snyd, om pral med, at man efter sigende havde snydt sig til konklusionen fra ens mentalundersøgelse, havde snydt dommere, og at man i mit eget gamle pastorat Holbæk havde dumpet forurenet jord tæt på en børnehave i Vestsjælland. Det kunne jeg godt gøre. Der er ingen tvivl om, hvad Socialdemokratiet mener om det, der kom til syne i »Den sorte svane«. Men det vil jeg egentlig ikke gøre, for vi kan ikke på baggrund af dokumentarudsendelser lavet af TV 2 og DR her i Folketingssalen sagsbehandle enkeltpersoners forhold så tilfældigt og så ufuldkomment. Det kan vi ikke, og derfor vil jeg egentlig ikke gå så meget ned ad det spor. Hvis jeg bliver spurgt ind til det lige om lidt, vil jeg selvfølgelig svare på det, men uagtet hvad jeg og mit parti måtte mene om den fuldstændig horrible situation, vi så i »Den sorte svane« med nogle af de personer derfra, den måde, de ødelægger det her land med deres opførsel og deres værdier på, kan vi simpelt hen ikke sagsbehandle her i Folketingssalen på den måde.

Ministeren kom ind på, at vi jo for det første ikke ved, hvem de værste er. Det er ikke til at sige, om den her enkeltperson, som Dansk Folkeparti har sendt herned i Folketingssalen, er den værste, der har fået dansk statsborgerskab. Så det er TV 2, der egentlig er skyld i, at det navn er kommet op, fordi der blev sendt en TV 2-dokumentar. Det er det ene. Det andet er det principielle med at sagsbehandle enkeltpersoner, som har været offentligt fremme i pressen. Og det tredje er det, der jo er et tilbagevendende problem her i salen, som er det sjusk, der er i den tekst og i de tekster, der ligger til grund for mange af de beslutningsforslag, i det her tilfælde dette lovforslag, som vi behandler i dag.

Hvis man har fået et statsborgerskab, som er erhvervet gennem en bedragerisk handlemåde, henvises der i lovforslaget til den del af statsborgerretskonventionen, der siger, at man inden for det nuværende konventionsregime godt kan fratage den her enkeltperson sit statsborgerskab. Men den del af konventionen taler om at have erhvervet sit statsborgerskab gennem svig. Der er ikke noget, som jeg har set i TV 2's dokumentar »Den sorte svane«, som på en eller anden måde insinuerer, at der er nogen, der har erhvervet deres statsborgerskab gennem svig. Der er al muligt andet, der kommer til syne, af forbrydelser, løgnagtighed og bedrag, men jeg kan ikke i lovforslagets tekst se, at det er noget, der er blevet dokumenteret i noget, offentligheden har set. Det synes jeg bare er et eksempel på det her.

Der var et andet eksempel fra bederumsdebatten forleden, hvor man havde formuleret beslutningsforslaget på en sådan måde, at alle studenterpræsterne ville ryge ud af universiteterne i morgen. Der er en tendens til, at man på den ene side brokker sig over, at Folketingets partier ikke vil bakke op om ens stramme forslag, men på den anden side skriver man det på en sådan måde, at det, hvis man endda vedtog det, ud over at det ville være principielt forkert, mener jeg, samtidig ikke vil stemmer overens med den virkelighed, som faktisk er derude.

Så med de ord kan jeg sige, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget. Jeg vil meget, meget gerne fortælle Dansk Folkeparti lige om lidt, hvordan vi sørger for at få bugt med dem, der gør sig skyldig i den tredje erkendelse, og hvordan vi skal rydde op efter »Den sorte svane«, men vi kan ikke sagsbehandle enkeltpersoner på den her måde på baggrund af tilfældige journalisters tilfældige dokumentar i fjernsynet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak. Indledningsvis vil jeg sige, at jeg tror, hr. Frederik Vad måske skulle sætte sig lidt bedre ind i tingene, inden han stiller sig op på Folketingets talerstol og udbreder sig om debatter, vi havde den anden dag om beslutningsforslag, der slet ikke var Dansk Folkepartis. (Frederik Vad (S): Det sagde jeg ikke.) Jo, det var præcis det, ordføreren sagde. Men når ordføreren så siger, at vi ikke kan stå og debattere enkeltpersoners forhold, vil jeg sige, at det er det, vi gør hver eneste gang – hver eneste gang – Socialdemokratiet går herned i Folketingssalen og op på talerstolen og tildeler tusindvis af statsborgerskaber til mennesker, som man har meget ringe indsigt i om egentlig fortjener det danske statsborgerskab.

På det første lovforslag om tildeling af statsborgerskab var der udførlige individuelle begrundelser for, hvorfor de mennesker, der stod på lovforslaget, skulle have det. Nu har Dansk Folkeparti bare fremsat et forslag med udførlige individuelle begrundelser for, hvorfor den her person, der har misbrugt den tillid, han blev vist, da han fik tildelt statsborgerskabet i sin tid, skal have frataget det igen. Det må være den logiske konsekvens af grundlovens § 44 der siger, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab ved lov, og når vi laver love i Folketinget, kan vi fjerne de love igen på et senere tidspunkt, hvis de har utilsigtede konsekvenser.

Ordføreren.

Jeg sagde, at alle de partier, som tilhører den familie, der gerne vil have, at vi fører udlændingepolitik på baggrund af beslutningsforslag, gør sig skyldig i det, jeg sagde før om sjusk. Jeg ved godt, at det var Danmarksdemokraternes beslutningsforslag, som sagde, at der slet ikke måtte være nogen studenterpræster overhovedet på universiteterne. Jeg siger bare, at det er et generelt problem. Og når man henviser til, at man kan bruge statsborgerretskonventionens bestemmelse om statsborgerskab tilvejebragt via urigtige oplysninger eller svig, er det bare forkert, for det er ikke det, der kom til syne i »Den sorte svane«.

Jeg vil bare sige til ordføreren, at hvis vi politisk skal reagere på »Den sorte svane« og den tredje erkendelse, er det at tage førtidspensionen fra folk, så er det at stramme straffene og give højere straffe, så er det at gøre det sværere at få et statsborgerskab, så er det at gøre noget ved trossamfundene og friskolerne – alt det der. Det er vejen at gå. Men det kan ikke være op til dokumentarholdet på TV 2 at beslutte, hvilke statsborgerskabssager der skal herned i salen igen. Det går ikke.

Spørgeren.

Nu er det ikke op til dokumentarholdet på TV 2, men det er op til Folketinget. Hver gang vi tildeler et statsborgerskab, er det op til Folketinget, og lige så vel kan det være op til Folketinget, hvis man ønsker at fratage et statsborgerskab. Jeg forstår ikke, hvorfor Socialdemokratiet har så ondt af Fasar, at man tænker: Vi kan ikke tage statsborgerskabet fra Fasar. Det er en mand, der har truet med at sprætte børn op, og som har pisket en direktør med gummistropper og presset en brølende boremaskine mod hans ben. Der har Socialdemokratiet åbenbart nogle principper, der siger: Ham er vi nødt til at stå på mål for; ham er vi nødt til at forsvare; hans statsborgerskab kan vi ikke være med til at tage fra ham.

Ordføreren.

Det er jo direkte usandt, når det bliver påstået, at Socialdemokratiet har ondt af det pågældende menneske. Det er fuldstændig forkert. Der er ingen, der har sagt det. Og der kan ikke komme nogen facebookvideo ud af det her.

Socialdemokratiet har intet som helst tilovers for de kriminelle typer, som kom til syne i »Den sorte svane« – intet. Og fra den første dag, den dokumentar blev sendt, sagde vi: Vi vil tage overførselsindkomsterne fra sådan nogle folk, og de skal i fængsel, hvis det kan dokumenteres, at de har begået de forbrydelser, de er sigtet for.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Jeg ville egentlig ikke tage ordet, fordi jeg egentlig ikke havde nogen spørgsmål, indtil hr. Frederik Vad begynder at tage en debat op, som vi havde i Folketingssalen natten mellem tirsdag og onsdag eller i hvert fald meget sent tirsdag. Det var en debat, som ordføreren slet ikke var en del af, og jeg bliver derfor en lille smule irriteret, når ordføreren står og siger noget, der faktisk ikke er korrekt. For hr. Frederik Vad står på talerstolen lige nu og siger, at der decideret i beslutningsforslaget omkring bederum stod, at studenterpræster var en del af det forbud, som Danmarksdemokraterne ønskede.

Der blev jeg simpelt hen nødt til at korrigere ordføreren. Der stod ikke »studenterpræster« nogen steder. Det ville ordføreren også vide, hvis ordføreren rent faktisk havde læst det beslutningsforslag. Derudover blev det præciseret meget nøje, at det ikke var tiltænkt. Så jeg vil egentlig bare høre, om hr. Frederik Vad har læst det beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne, og om ordføreren så ikke kan fortælle, hvor det er, der står »studenterpræster« henne?

Ja tak. Ordføreren.

Det var konsekvensen, hvis man vedtog det beslutningsforslag, for der stod »al religion«. Der stod »religion«, altså at der slet ikke skal foregå noget, der har med religion at gøre på de institutioner. Og så siger jeg, at konsekvensen af det er, at studenterpræsterne bliver smidt ud.

Jeg brugte det sådan set bare til at eksemplificere det problem, der er med kvaliteten af de udlændingepolitiske beslutningsforslag, der kommer fra oppositionen. Det er ligesom, at man stort set i alle beslutningsforslag skriver, sådan var det i hvert fald en periode, at man pålægger regeringen at lave lovgivning på det her område i indeværende folketingsår, dvs. ingen prioritering i noget som helst; det hele skal foregå i indeværende folketingsår, sådan at vi kan lave nogle lovbehandlinger, der er sjuskede, dårligt forberedte og så videre. Det er sådan set det, jeg siger.

Selvfølgelig har læst det der beslutningsforslag, og konsekvensen af det ville være, at al religion stort set blev skåret over en kam.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at hr. Frederik Vad rent faktisk har læst beslutningsforslaget og han også tager ordene i sig, altså at det ikke stod direkte i det. At det så var konsekvensen, var vi egentlig også meget tydelige omkring i den debat, vi havde. Selvfølgelig skulle det ikke være konsekvensen. Forslagsstillerne var faktisk også villige til, at vi gik ind og korrigerede i det tekstnære, hvis det så gjorde, at Socialdemokratiet kunne stemme for, men det kunne Socialdemokratiet desværre ikke.

Det leder mig lidt hen til noget andet. Har regeringen aldrig ændringsforslag, altså korrekturer, fordi man i lovforslaget skriver noget, som rent faktisk betyder noget helt andet, og man så bliver nødt til at korrigere teksten, efter det har været til førstebehandling?

Ja tak. Ordføreren.

Jo, men det er jo ikke vores ansvar at sørge for, at de beslutningsforslag, oppositionen lægger nede i salen, er gode. Det er jo oppositionens ansvar. Altså, hvorfor skulle vi bruge vores tid på det? Det er jo oppositionen, der gerne vil tvinge regeringen til at fremlægge noget politik. Det er jo ikke regeringens ansvar at sørge for, at man formulerer sætningerne skarpt og ikke skriver, f.eks. i det forslag, vi behandler i dag, at man kan bruge statsborgerretskonventionen til at tage det her menneskes statsborgerskab.

Hr. Mads Olsen.

Jeg er faktisk meget enig i det, ordføreren siger her i dag. Men der er alligevel noget, jeg lige studser over, nemlig det her, ordføreren siger, med, at vi jo ikke kan så tvivl om en persons statsborgerskab, baseret på hvad vedkommende har sagt i en dokumentar – at det ikke er en god nok proces. Det er jeg fuldstændig enig i.

Jeg hører det så også bare lidt som en erkendelse af det skæve i den proces, man havde tilbage i december, hvor man såede tvivl om tre personers statsborgerskab ved at invitere dem ind til samtaler i Indfødsretsudvalget på baggrund af nogle ytringer, som en tredjepart, der ikke har nogen relation til nogen ministerier eller nogen styrelser, bare havde fundet på internettet; en person, som jo har vakt meget debat her i Folketingssalen, og hvis motiver man godt kan så tvivl om. Det synes jeg også var en helt, helt skæv proces. Er hr. Frederik Vad enig i det?

Ordføreren.

Den æstetiske udførelse kan man diskutere, det er jeg meget enig i. Men nej, altså, det er jo noget andet. Det, vi taler om der, er jo den proces, der leder op til, at man giver statsborgerskaber, og der er mange lande i verden eller flere lande i verden, som har nogle samtalelignende processer. Det har man så afsøgt i Indfødsretsudvalget – jeg har ikke selv været en del af den diskussion, det er vores ordfører, som jeg i øvrigt erstatter i dag, hr. Anders Kronborg, som har været en del af den proces. Men det har jo været for at afsøge, om man kunne gøre det endnu sværere for islamister at få et statsborgerskab, og det arbejde fortsætter. Der er jo kloge mennesker, som er i gang med at se på, hvordan vi kan lave en model, der hænger sammen.

Den næste er hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det, og tak for talen. Når jeg tager ordet, er det, fordi hr. Frederik Vad snakker meget om, at så kommer der et beslutningsforslag, og det har nogle konsekvenser, som ordføreren mener at man ikke har taget højde for. Så vil jeg egentlig bare høre: Mener hr. Frederik Vad så ikke, at når regeringen kommer med beslutningsforslag eller lovforslag på udlændingeområdet og det bliver påpeget adskillige steder fra, at selv om intentionen måske er god for en lille del, så har det bare en konsekvens, der lemper markant på udlændingeområdet andre steder, så skal regeringen og ordføreren også være bedre til rent faktisk at tage højde for de konsekvenser i stedet for bare at brokke sig over andre forslag, der kommer i salen?

Ordføreren.

Men det er jo ikke brok; det er en politisk diskussion. Det, vi tager stilling til, når vi vedtager noget her og behandler det, er, hvad der står i teksten. Det er det, der bliver til virkelighed, hvis et flertal i Folketinget ønsker det. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad der står i lovteksten og bemærkningerne. Det er ikke helt ligegyldigt.

Men prøv at høre her: Oppositionen er i sin fulde ret – det er jo derfor, vi har oppositionen – til at kontrollere, udfordre og presse regeringen de steder, hvor vi er svage, og hvor den lovgivning, vi laver, er dårlig eller ikke lever op til det, vi lover. Det er den selvfølgelig hundrede procent. Det er jo derfor, vi er her.

Spørgeren.

Skal det forstås sådan, at når regeringen så kommer med et lovforslag, der har til hensigt at afhjælpe nogle problemer, men det har en konsekvens i den anden ende, der betyder en lempelse af udlændingepolitikken, så er det noget, man har accepteret bevidst? For man lytter jo ikke til det, når det så bliver påpeget fra oppositionens side, at det her er en lempelse af udlændingepolitikken. Er det, fordi man bevidst accepterer det fra regeringens side i de lovforslag?

Ordføreren.

Hvis det er gårsdagens debat om det lovforslag – okay, det er det ikke, men der var nogle, der sagde, at det var en lempelse – som handlede om, at nogle kvinder, der er ofre for vold i nogle islamiske ægteskaber, eksempelvis skulle have mulighed for at blive her, så mener jeg ikke, det er en lempelse af udlændingepolitikken.

Men hvis ordføreren mener, at regeringen lemper udlændingepolitikken, så vil jeg gerne tage en diskussion om det. Og hvis ordføreren har ret i det, så vil jeg da gerne være med til at diskutere, om det skal forandres. Så må vi jo tage det fra forslag til forslag.

Der kom lige en mere der. Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg bed mærke i, at meget af ordførerens argumentation handlede om alt muligt, oppositionen gjorde. Det her handler jo ikke om det, oppositionen gør. Hr. Frederik Vad er der som socialdemokrat. Det handler om alt det, som Socialdemokratiet desværre gør forkert, for Socialdemokratiet afviser jo det her lovforslag i dag. Det er da en kæmpe fejl. Det kunne jeg da godt tænke mig at ordføreren reklamerede noget mere for.

Det, som jeg synes Socialdemokraterne gør forkert, er jo, at man taler om oppositionen i stedet for at tale om sig selv. Nu har man haft magten i 5 år – og jeg er helt med på, at man sidder i regering med Moderaterne; jeg er helt med på, at der er benspænd, men i 5 år har I stået i spidsen for det her land, og der er nogle partier, som jeg tror er meget villige, jeg kan i hvert fald sige, at vi har syv mandater, som er ekstremt villige til at hjælpe regeringen eller hjælpe Socialdemokratiet med at føre ting ud i livet, der kan gøre det sværere for folk som Fasar. Derfor har vi fremsat det her forslag i dag. Så i stedet for tale om oppositionen, så tal om jer selv: Hvorfor vil I ikke stemme for det her forslag? Det er da åbenlyst fornuftigt. Det tror jeg de fleste vil synes.

Ordføreren.

Vi vil ikke stemme for det her forslag, fordi det her forslag ikke løser problemerne knyttet til den tredje erkendelse. Det her forslag løser ikke de problemer, som kom til syne i »Den sorte svane«.

Det her forslag skaber en ny praksis her i Folketingssalen, hvor dokumentarhold på DR og TV 2 eller andre medier sender dokumentarudsendelser i fjernsynet, og så kan det være de udsendelser, der afgør, hvilke personsager der skal herned i Folketingssalen, hvor vi på et uoplyst, ufuldstændigt grundlag skal træffe nogle beslutninger vilkårligt. Det er derfor, vi stemmer imod det. Det handler om, hvilken præcedens vi ender med at skabe som Folketing, og hvem det er, der ender med at beslutte, hvilke navne der skal herned og præsenteres for hele Folketingssalen.

Spørgeren.

Men det er ikke TV 2, det er ikke Danmarks Radio, det er ikke medierne – det er Folketingets medlemmer, der må træffe den beslutning. Det er jo i sidste ende Folketingets flertal, der så må forholde sig til, hvad man vil finde sig i. Jeg synes jo, at det er noget slapt, når man har brugt et år eller halvandet, eller hvor meget det nu er, på at cykle rundt på den tredje eller fjerde erkendelse, eller hvor langt den nu efterhånden er kommet. Det, som regeringen så siger – og det var det, ordføreren sagde i sin ordførertale – er, at nu skal vi også gøre noget for at tage nogle sociale ydelser fra folk. Ja tak, det kunne vi godt tænke os kom til at ske, men vi kunne sådan set også godt tænke os, at vi tog nogle statsborgerskaber fra folk, som ikke skal være her.

Ordføreren.

Som ministeren sagde: Det er regeringen sådan set også interesseret i, og derfor har statsministeren jo sat sig for bordenden i den her diskussion. Min påstand vil være – og det kan være, at jeg tager fejl – at når vi når til folketingsvalget, hr. Peter Kofod, vil den her regering – nu må vi se – være den regering, som har gjort allermest for at få ændret på det her konventionsregime, i danmarkshistorien.

Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Lad os sige det ligeud: Fasar Abrar Raja er et individ, der har misbrugt det danske samfund, dets tillid, og de friheder, han har nydt her i Danmark. Han er dømt for vold, våbenbesiddelse, trusler og narkokriminalitet. Han har i årevis opført sig som en fjende af det Danmark, han fik mulighed for at blive en del af, og derfor har vi stor forståelse for ønsket om at sende et klart signal: Danmark er ikke et fristed for dem, der bevidst og systematisk modarbejder vores samfund og værdier. Men vi er uenige i vejen, der vælges, for behandlingen. For med dette lovforslag går vi fra princip til person, fra rammer til enkeltsager, og det er en farlig vej.

Vi mener ikke, at Folketinget skal begynde at fratage statsborgerskab ved konkret lovgivning om enkeltpersoner. Det er ikke Folketingets opgave at agere domstol. Det er ikke vores opgave at fastsætte eller skærpe straffen for en bestemt person. Vores opgave er at sætte rammerne og så overlade det til domstolene og myndighederne at bruge dem. Det er det, der beskytter alle danskere, også når vi står over for dem, vi med rette kalder for fjender af det danske samfund. Vi ønsker en stærk og konsekvent retsstat, men en retsstat må aldrig blive drevet af enkeltsager, for så svækkes den, uanset hvor gode intentionerne måtte være.

Fasar Abrar Raja hører ikke hjemme i Danmark. Men vi må sikre, at vores svar på den slags sager er principielle, gennemtænkte og gælder for alle – ikke kun dem, vi i dag er enige om. Af den grund kan vi ikke støtte dette beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Jeg bliver bare frustreret over den her fuldstændig hullede argumentation om, at vi ikke kan lovgive om enkeltsager. Regeringen og regeringspartierne gør det selv hele tiden. Jeg tror, at man på det sidste lovforslag om tildeling af indfødsret ville have to personer på, som ellers ikke var kommet på, fordi de lige var faldet for en grænse i indfødsretcirkulæret, i forhold til hvor gamle de var på tidspunktet. Jeg har tidligere oplevet, at der har været eksempler på en bokser, som var et stort boksetalent og derfor rigtig gerne ville have indfødsret hurtigt, så han kunne komme ud og kæmpe for Danmark ved OL. Der var også socialdemokrater ude, der ville holde ekstraordinære grundlovsceremonier og alt mulig andet. Så det er jo en ensidig logik.

Man kan åbenbart sagtens behandle enkeltsager, når det handler om, at folk skal have danske statsborgerskaber. Så har Socialdemokratiet og regeringspartierne ingen problemer med det, men når det handler om at tage statsborgerskabet fra en mand, der aldrig nogen sinde burde have haft det, så har man lige pludselig meget store moralske kvababbelser. Det synes jeg ærlig talt er meget, meget mærkværdigt.

Ordføreren.

Men der er grundlæggende forskel på at tildele statsborgerskab og fratage et statsborgerskab. Ved fratagelse af statsborgerskab er vi af den opfattelse, at det sådan set er en opgave for domstolene. Det er ikke en opgave for Folketinget. Her er der jo så et konkret forslag, der efter min opfattelse sådan set stiller nogle principielle spørgsmål om forholdet til grundloven, magtens tredeling, og der holder vi fast i i Venstre, at det altså er domstolene, der i denne sag skal træffe en afgørelse om, hvorvidt den pågældende mand skal miste sit statsborgerskab på grund af de handlinger, vedkommende har udført.

Spørgeren, værsgo.

Det her forslag er derfor også fuldt og helt i overensstemmelse med grundlovens § 44, der siger, at det er Folketinget, der vedtager statsborgerskaber ved lov på enkeltlove. Så puljebehandler man nogle gange, andre gange har det været væsentlig mindre lovforslag, men det er enkelte lovforslag, hver gang vi tildeler et statsborgerskab. Når Folketinget kan lave en lov – det kan være alt lige fra en anlægslov om at tilrettelægge en motorvej et bestemt sted i Danmark eller en anden lov om f.eks. kvoter i fiskeriet eller noget andet – så kan vi fjerne den lov på et senere tidspunkt, hvis den har utilsigtede konsekvenser. Det er det, som Dansk Folkeparti beder om at man gør i det her tilfælde.

Ordføreren.

For Venstre er det afgørende, at det er domstolenes opgave at afgøre, om nogen skal fratages rettigheder. Derfor handler det for Venstre om, at den afgørelse ikke er et anliggende for Folketinget; det er et anliggende for domstolene. Derfor er diskussionen for Venstre ikke længere. Vi har ingen sympati overhovedet for de handlinger, den pågældende har begået, men det er ikke et anliggende for Folketinget at træffe afgørelse om den pågældendes statsborgerskab.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Den næste er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet. Vi er alle sammen på fornavn med ham. Vi kender alle hans kriminelle meritter. Han straffeattest taler sit tydelige sprog. Han er et kendt ansigt i det kriminelle miljø, hvor han igennem mange år har været tilknyttet rockerklubben Bandidos; i dag er han en del af Hells Angels. Han har fået en lang række domme for bl.a. vold, trusler, våbenbesiddelse og smugling af intet mindre end 160 kg amfetamin. På intet tidspunkt har han lagt skjul på sit had og sin foragt for det danske samfund og de regler og værdier, vi har i Danmark.

Med lovforslaget foreslår Dansk Folkeparti, at rockeren Fasar Abrar Raja skal fratages sit danske statsborgerskab. I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, at der er meget positivt at sige om Fasar Abrar Raja. Han har ikke bidraget positivt til det danske samfund, tværtimod. Han har med sin kriminelle adfærd vendt Danmark ryggen. Han har udvist foragt for de værdier og regler, der binder os sammen, og han har med sine gentagne og grove forbrydelser bevist, at han ikke har nogen loyalitet over for Danmark.

Derfor siger vi det også helt klart i Danmarksdemokraterne: Hvis Fasar Abrar Raja har mulighed for at få et andet statsborgerskab end det danske, hvilket i dette tilfælde er et pakistansk statsborgerskab, så skal han fratages sit danske statsborgerskab og alene være pakistansk statsborger, og så bør han sendes tilbage til Pakistan – længere er den ikke. Det danske pas af ikke bare et stykke papir. Det er et symbol på, at man har fået samfundets tillid; en tillid til, at man vil forpligte sig til fællesskabet og opføre sig ordentligt. Den tillid har Fasar Abrar Raja brudt, og derfor stemmer Danmarksdemokraterne for lovforslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Vi er glade for opbakningen, dog under den forudsætning af at han har et pakistansk statsborgerskab. Men det er faktisk ikke afgørende i forhold til statsløshed, om man har et andet statsborgerskab, men om man har ret til et andet statsborgerskab.

Det er Dansk Folkepartis klare overbevisning, at Fasar Abrar Raja både har ret til pakistansk statsborgerskab og formentlig også allerede har et andet nordisk statsborgerskab, fordi han fik statsborgerskabet ved erklæring i sin tid som nordisk statsborger. På det tidspunkt kunne man i hvert fald mig bekendt som nordisk statsborger stadig væk fastholde sit nordiske statsborgerskab, selv om der på det tidspunkt endnu ikke var indgået en aftale om dobbelt statsborgerskab. Det bliver en lille smule teknisk.

Men derfor håber jeg selvfølgelig, at Danmarksdemokraterne også ender med at trykke på den grønne knap, når forslaget skal behandles nede i salen.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, og jeg læser det også på den måde, at hvis han ikke har det, har han i hvert fald som minimum ret til at få et pakistansk statsborgerskab, hvis ikke han har andet.

Og ja, vi kommer til at trykke på den grønne knap, når vi skal have det til afstemning.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Mads Olsen fra SF.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag vil Dansk Folkeparti fratage statsborgerskabet fra Fasar Abrar Raja, bedst kendt fra »Den sorte svane«. Jeg synes egentlig, vi har haft en rimelig åben debat omkring det her. Der er heller ikke nogen tvivl om for SF, at »Den sorte svane« og Fasar Abrar Rajas opførsel i den er rystende. Jeg er jo rimelig ny som udlændingeordfører og faktisk også her i Folketinget, så når sådan nogle ting kommer frem, kan man jo godt tænke: Kan det virkelig blive værre? Og det kan det jo så åbenbart tydeligvis.

Men jeg deler også andres analyse af, at det her ville være i strid med konventionerne, og det er også kernen i, hvorfor SF ikke kan stemme for forslaget. Vi deler vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder om, at den her vurdering om, at en person bliver statsløs eller ej ved fratagelse af statsborgerskabet, er en her og nu-afgørelse, og det bør ikke være baseret på, hvorvidt personen i fremtiden har muligheden for at registrere sig i et andet land – og da slet ikke et land, som vi kan læse i medierne lige nu måske er på vej i en krig med Indien. Det synes jeg ville være rimelig vildt at have den usikkerhed omkring det hele.

Der kan godt være nogle teorier om, at han har et andet nordisk statsborgerskab, men da han ikke os bekendt har et dobbelt statsborgerskab, så vil dette forslag være i strid med internationale konventioner, og derfor kan vi ikke bakke det op.

Samtidig er der for os at se et spørgsmål om, hvorvidt det er grundlovsstridigt. Det har vi i hvert fald haft en drøftelse af med nogle professorer. Vi har allerede en lov, som giver mulighed for, at man kan fratage statsborgerskabet fra bandekriminelle, hvis de er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Den lov har vi allerede, så hvorfor skal vi stå her i Folketingssalen? Fasar Abrar Raja er jo ikke den værste rocker. Han er bare den, der er mest kendt, fordi man har lavet en dokumentar, hvori han indgår. Jeg synes, det er kritisabelt, at vi skal basere de her ting på, hvorvidt vi lige får set en dokumentar, og hvorvidt man lige optræder i en dokumentar. Det bør være domstolene, der tager den vurdering og også vurderer på den foranledning, om det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og også om det er i strid med grundloven.

Da vi fik præsenteret det her forslag, fik jeg også en interessant mail om, at det jo ikke var første gang, man havde fremsat sådan et forslag om at fratage en person sit danske statsborgerskab. Det gjorde man også i 1947. Danmarks Kommunistiske Parti gjorde det med Aksel Larsen i spidsen som ordfører, og det er jo altid interessant, at Dansk Folkeparti kan blive inspireret af det kommunistiske parti og også af Aksel Larsen. Det synes jeg da er lidt sjovt. Det kan vi da håbe også sker på andre planer, men det er nok lidt urealistisk.

Men jeg må også sige, at der jo er forskel på de to sager. Sagen dengang var en decideret landsforræder, der viste højtstående tyske nazister rundt i Danmark – nazister, der var så brutale, at selv Hitler sagde, at vedkommende havde et jernhjerte. Der skal alligevel rimelig meget til.

Så vi kommer ikke til at stemme for det her forslag, men vi hilser egentlig debatten velkommen, fordi det er første gang i 75 år, vi har haft sådan en debat, og vi har mange gengangere i den her sal, ganske vist fra begge fløje, så jeg hilser debatten om en stort set helt ny ting velkommen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg tror egentlig ikke, at det er Dansk Folkeparti, der er inspireret af hr. Aksel Larsen. Det er måske mere hr. Aksel Larsen, der er inspireret af grundlovens § 44, som giver den mulighed for, at Folketinget både giver og dermed også kan tage statsborgerskaber.

Det er jo en en fin historisk gennemgang fra SF's ordfører, men i forhold til anklager om konventions- og grundlovsbrud og sådan noget bliver jeg bare nysgerrig på, om at SF's ordfører også mener, at SF's stifter brød grundloven, da han efter besættelsen fremsatte forslaget om Schimmelmann.

Ordføreren.

Jeg tror grundlæggende set, at hvis man har været opmærksom på, at det var grundlovsstridigt – jeg kan ikke huske, om der overhovedet var en debat om det på det tidspunkt – så havde man nok genovervejet det; det er helt sikkert.

Grunden til, at jeg netop nævnte, at der er et spørgsmål om grundlovsstridighed, er jo også kun, fordi vi på et lukket møde i Indfødsretsudvalget hørte en professor tale om det. Derfor synes jeg også, det er relevant at få udboret, hvorvidt det er grundlovsstridigt. Jeg er ikke klar over, hvorvidt den vurdering også var til stede, da det lovforslag blev fremsat dengang.

Spørgeren.

Det er også fint. Det er Dansk Folkepartis klare overbevisning, at det her helt åbenlyst er inden for rammen af grundloven, fordi grundlovens § 44 meget entydigt siger, at Folketinget giver danske statsborgerskaber ved lov. Og de love, vi vedtager i Folketinget, kan vi selvfølgelig fjerne igen.

Lovgivning er jo ikke sådan en ensporet motorvej, hvor vi kun kan vedtage lovgivning; det er ikke sådan, at hvis lovgivningen bagefter viser sig at være mildest talt elendig, kan vi ikke fjerne loven igen. Selvfølgelig kan vi det; vi kan da fjerne de love, vi vedtager. Og det er det, DF foreslår her.

Ordføreren.

Jeg kender godt til det med at fjerne love. Jeg har selv været med til at fjerne en eller anden anlægslov fra 1874 om en bro mellem to byer i Jylland, så jeg kender godt proceduren.

Men spørgsmålet er jo så også, hvordan vi kommer frem til, hvem vi skal fratage statsborgerskabet, og det bliver jo så den her proces, hvor det er baseret på en dokumentarserie, som har fået meget kritik efterfølgende og det bliver bare vilkårligt og aldeles tilfældigt. Det synes jeg er kritisabelt og ikke den rigtige fremgangsmetode, hverken i den her sag eller i de andre tilfælde, jeg har bragt op før.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg fik en sådan helt nyfunden respekt for SF's stifter, hr. Aksel Larsen, da jeg lige måtte læse lidt op på historien og fandt ud af, den var god nok; Aksel Larsen havde foreslået at tage statsborgerskabet fra en person.

Er det egentlig ikke mærkeligt at stå hernede som ordfører for Socialistisk Folkeparti og vide, at ens partis stifter jo i sin tid har været bannerfører for det her? Nu er SF så lige endt på noget andet, og den person, som SF så gør sig til talsmand for at forsvare, er en dybt kriminel slyngel, som gør grin med danskerne, som håner vores system, som ikke ønsker os noget godt, og som aldrig bliver en af os.

Er det egentlig ikke mærkeligt, med den partihistorie, hvor hjertet jo må være på det rigtige sted, alligevel at gøre sig til forsvarer for sådan en slyngel?

Ordføreren.

I SF forsvarer vi konventioner, der i sidste ende forsvarer os alle sammen og er grundlaget for det system, vi har bygget op med den største frihed nogen sinde set. Det er jo på grund af internationale konventioner, der garanterer retssikkerheden for folk, og det vil SF altid forsvare.

Jeg synes, at historien også viser – og det er jo det, der er sket, siden hr. Aksel Larsen fremsatte det forslag – at der er kommet et internationalt regelbaseret samfund til stede netop på grund af at nazismen og de konsekvenserne, det havde for Europa.

Men jeg synes også, det her ret entydigt viser, at vi i SF ingen empati har for sådan nogle mennesker her. Jeg synes selvfølgelig, at der er forskel på at være en af de største landsforrædere i historien, og så at være en rocker som Farsa, men det er ikke, fordi vi ligesom synes, at sådan nogle mennesker er det fede. Det synes jeg historien helt entydigt viser. Men der er jo heldivis kommet et internationalt regelbaseret samfund til siden 1947.

Spørgeren.

Jeg synes, at det der argument om, at den regelbaserede verdensorden giver os alle sammen friheden, er noget snak, sagt ligeud. Der er jo ikke nogen, der vil krumme et hår på hovedet af lovlydige borgere. Det her handler om folk, der er dybt, dybt kriminelle. Den her internationale regelbaserede verdensorden med internationale konventioner osv. osv., og jeg skal kommer efter jer, holder hånden over slyngler og kriminelle og folk, som vi ikke gider. Det er folk, som udnytter os, folk, som dræber vores samfund, og som ødelægger vores system. Det er de mennesker, I holder hånden over. Det er ikke ganske almindelige, lovlige danskere.

Ordfører.

Jeg synes egentlig, at konventioner beskytter os alle sammen, også konventioner, som man har set Folketinget har brudt, f.eks. handicapkonventionen. Vi så jo, at retten i Roskilde rimelig tydeligt sagde, at det var et brud på den, da man ikke gav indfødsret til en bestemt person.

Nu kan jeg ikke lige se tiden her på skærmen, men jeg vil sige, at konventioner beskytter os alle sammen; det er der ingen tvivl om. Man kan bare se på, hvad der sker ovre i USA nu, hvor man begynder at pille lidt ved de ting, som har sikret frihed i lang tid.

Jeg beklager. Det var os, der ikke var hurtige nok på tasterne. Men jeg tror, ordføreren har fået den tid, som han skal, så vi siger tak til ordføreren. Den næste er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat et lovforslag om, at vi skal fratage Fasar Abrar Raja hans danske indfødsret. Det kan for mange måske virke som et kontroversielt forslag, men jeg kan faktisk godt forstå, at hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti har fremsat forslaget. For selv om forslaget er meget personspecifikt og vi i Liberal Alliance ikke kan støtte det, mener jeg, det rejser to vigtige spørgsmål, som vi hver især bør tage stilling til. Skal vi fratage flere statsborgerskaber, end tilfældet er i dag? Og skal Folketinget i nogle tilfælde kunne fratage dem?

I Liberal Alliance ønsker vi at fratage flere statsborgerskaber, end vi gør i dag. Jeg mener ikke, det er rimeligt, at personer, som har begået alvorlig kriminalitet – tilmed gentagne gange – skal bevare det danske statsborgerskab, vi som samfund har tildelt dem. Desværre spænder statsborgerretskonventionen ben for netop dette. Derfor mener vi også, at vi skal arbejde for en udtrædelse af konventionen, så vi kan føre den udlændingepolitik, der vil være den bedste for Danmark. Men – og det er et vigtigt »men« – vi mener også, at det som udgangspunkt skal være domstolene, der træffer afgørelse om frakendelse af statsborgerskab. Det skal være en retlig, ikke politisk vurdering.

Med dette lovforslag lægges der op til, at Folketinget ved lov skal fratage en navngiven person hans indfødsret. Det er et skridt, vi mener skal være undtagelsen og ikke normalen. Vi mener, at Folketinget skal tage stilling til, hvem der skal være en del af fællesskabet, og netop derfor mener vi, at kravene skal skærpes, og at Folketinget i højere grad skal tage stilling til de enkelte personer, der er på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Men når det kommer til frakendelse, skal vi være varsomme med at politisere det. Folketinget bør som udgangspunkt ikke træffe beslutninger om frakendelse af statsborgerskab, medmindre vi taler om ganske særlige tilfælde, eksempelvis landsforræderi, som det var tilfældet i 1946. Men ellers bør det være op til domstolene at vurdere, hvorvidt et statsborgerskab skal frakendes eller ej.

Når det er sagt, rejser den konkrete sag et vigtigt spørgsmål, for det undrer mig, hvordan den pågældende person – i hvert fald ifølge det her lovforslag – har kunnet blive tildelt et dansk statsborgerskab ved erklæring, ikke ved lov, men ved erklæring, for det kan kun tildeles nordiske statsborgere. Det kommer vi til at stille en række opfølgende spørgsmål til ministeren om, for den her sag er et udtryk for noget langt større, nemlig at vores praksis for tildeling af statsborgerskab også ved erklæring har været alt, alt for lempelig.

Vi ønsker at gøre det sværere at få statsborgerskab, ikke nemmere, og vi ønsker, at vi som samfund stiller krav til, hvem vi inviterer ind i det danske fællesskab. Men vi ønsker også, at retsstaten fungerer, og at det er domstolene, ikke Folketinget, der i almindelighed afgør, om man har forbrudt sig så grundlæggende mod fællesskabet, at man ikke længere skal være en del af det. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget i dets nuværende form, men vi støtter intentionen bag, nemlig at Danmark skal kunne sige fra over for mennesker, der har misbrugt det danske statsborgerskab, for det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal gøre det – for det skal vi – men det handler om hvordan. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg forstår simpelt hen ikke Liberal Alliances logik her, nemlig at det kun her er domstolene, der må tage stilling til fratagelse. Grundlovens § 44 er en meget, meget særlig paragraf, som siger, at det er Folketinget, der tildeler statsborgerskab ved lov. Det er ikke embedsmænd eller domstole eller noget andet: Det er Folketinget. Den logiske konsekvens af det må jo være, at det også er Folketinget, der har bemyndigelsen til at fjerne de love, som man i første omgang vedtog. Jeg forstår ikke, hvorfor det er, at man mener, at en mand som Fasar Abrar Raja skal være undtaget fra den behandling – en mand, der har ødelagt Danmark, har pisket og tortureret og ydmyget adskillige danske borgere, og som rejser rundt i verden på dansk førtidspension og misbruger danske skattekroner. Der havde jeg håbet at Liberal Alliance ville sætte ind og sige: Selvfølgelig skal vi sætte foden ned over for sådan en mand, selvfølgelig skal han ikke beholde sit danske statsborgerskab.

Ordføreren.

Vi er jo ikke uenige med hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti i, at vi selvfølgelig skal frakende flere statsborgerskaber, end vi gør i dag, særlig for personer, der har begået alvorlig kriminalitet i vores samfund, og særlig hvis de har gjort det mere end en gang. Men vi mener også, at der er et retssikkerhedsspørgsmål, lige præcis når det handler om frakendelse. Jeg mener ikke, at der ikke, bare fordi man har set så ondt på en eller anden, skal være en eller anden form for rettergang, når det handler om, at vi skal frakende statsborgerskaber. Lige præcis derfor mener vi også, det er vigtigt, at vi foretager meget mere individuel sagsbehandling af ansøgere, inden de tildeles dansk indfødsret. Vi skal ikke give det til så mange, og vi er enige om, at vi har givet det til nogle, der simpelt hen ikke burde have det. Derfor skal vi også fratage mange flere fremover, end vi gør i dag, men jeg mener, det skal være domstolene og ikke Folketinget, der frakender.

Spørgeren.

»Retssikkerhed« siger Liberal Alliance. Hvor er danskernes retssikkerhed? Der er der ikke noget retssamfund, der kan overleve, hvis de søjler, som retssamfundet hviler på – lov og orden, tryghed og ansvar – bliver undermineret af kriminelle lømler som Fasar Abrar Raja. Det her handler om at forsvare retssamfundet. Det handler om at stå op for retssamfundet og sige, at hvis retssamfundet skal kunne bestå også på sigt, er Folketinget nødt til at tage ansvar for, at det også består ud i fremtiden, og det gør man ved at tage statsborgerskabet fra folk som Fasar Abrar Raja.

Ordføreren.

Jeg er som sagt ikke uenig i, at vi skal frakende mange flere, end vi gør i dag, særlig i forhold til at vi jo mener, at der er visse grupper, altså folk, der har begået personfarlig kriminalitet, som vi ikke mener, hvis de er blevet tildelt statsborgerskab, skal kunne bevare det. Men det er jo domstolene, der skal afgøre, hvorvidt de så er der, hvor vi mener, at vi kan frakende dem det.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for debatten her. Jeg har sådan set selv overvejet en del ting i forhold til det her lovforslag. Jeg vil også starte med at sige, at det sådan rent politisk er udtryk for en frustration over en person, som man ikke bryder sig om, og som har begået alvorlig kriminalitet. Der ønsker man så fra Dansk Folkepartis side, at det skal medføre den ultimative straf, og det er jo at få frataget sit danske pas.

Jeg synes, der har været mange gode ordførere på talerstolen. Jeg er sådan set en til en enig i meget af det, Liberal Alliance sagde, men også i det, som hr. Frederik Vad og hr. Hans Andersen sagde. Jeg er en til en enig i, at vi skal passe på med, at vores Folketing og talerstolen ikke bliver sådan et sted, hvor man bare kan komme op og så lige slynge et eller andet forslag ud, og så bliver det vedtaget eller ikke vedtaget. Jeg synes, det er ret vildt, at vi står her i dag og skal behandle en enkelt mands statsborgerskab. Vi er jo alle sammen enige om – og jeg tror også, Enhedslisten er det – at det her på mange måder er en skidt person. Det er det, og det er vi også enige i. Men at stå heroppe og behandle en enkeltperson synes jeg er ret vildt i forhold til de retsprincipper, som vi i Danmark i hvert fald slår os rigtig meget op på.

På den anden side er grunden til, at jeg sagde det, jeg startede med at sige, om, at man lige skal læse det her et par gange, jo også, at jeg har mødt nogle af de her typer gennem min opvækst, gennem min barndom. Nogle af dem blev venner, nogle af dem blev ikke venner, og nogle af dem blev bekendtskaber. Det er også derfor, jeg startede med at sige og også bagefter sagde, at jeg godt forstår, at der er en politisk frustration over det her. Det forstår jeg sådan set godt. Det kan jeg godt give et point for. Men jeg kan ikke give point for, at vi står og behandler en enkeltsag heroppe. Det kan jeg ikke.

Det er en person, der har udnyttet Danmark på alle mulige måder. Det kan man læse i lovforslaget, og det er sådan set også blevet sagt af alle ordførere. Men i sidste ende, når jeg skal trykke på knappen, så tænker jeg, at retsprincipperne vil stå over de ting, han har lavet. Der er jo også sådan i dag i Danmark, at hvis han er til fare for statens vitale sikkerhed, får han frataget sit statsborgerskab. Ministre kan også godt fratage nogen et statsborgerskab. Men jeg synes, at det er alvorligt, når vi står her og skal behandle en enkeltsag set i lyset af det retssystem og de retsprincipper, vi sådan set har i Danmark, som vi skal værne om, og som vi er nogle af de allerbedste i verden til at værne om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Hr. Mohammad Rona siger, at han synes, at vi skal passe på med, at vores folkestyre bliver sådan et sted, hvor man bare kan fremsætte forslag, gå op på talerstolen og forsvare dem og så efterfølgende få dem vedtaget. Der sidder jeg bare og tænker: Men det er jo det, vores folkestyre handler om. Det er det, der er hele demokratiet. Det er, at vi kan fremsætte forslag og efterfølgende få dem vedtaget.

Så siger hr. Mohammad Rona, at vi ikke skal behandle enkeltsager. Men regeringen har ingen problemer med at behandle enkeltsager, når det handler om at få folk på lovforslagene. Der er også blevet tildelt indfødsret gennem tiden til personer på et enkelt lovforslag, hvor der kun har stået et navn. Så man har kun kvababbelser over fratagelse og ikke over tildeling af statsborgerskab ved lov. Det er bare der, hvor jeg i mit stille sind undrer mig over, at der er den her dobbeltstandard, i forhold til hvad man synes er ret og rimeligt. Man har ingen problemer med at give tusindvis af statsborgerskaber hvert eneste år, hvad regeringen jævnligt gør, men man har meget store problemer med at tage statsborgerskabet fra en mand, der er i alvorlig grad har misbrugt danskernes tillid.

Ordføreren.

Altså, i de situationer, hvor man kan fratage nogen et dansk statsborgerskab, synes jeg også, at man skal gøre det. Det er sådan set ret enkelt. Er der situationer, hvor man kan fratage nogen dansk statsborgerskab inden for de rammer, vi har, og inden for de konventioner, vi er med i, så skal man jo selvfølgelig også gøre det. Det har man også gjort før. Det har man gjort over 14 gange gennem de sidste 20 år. Jeg synes bare, at det er noget andet her, hvor man tager en enkeltsag op, fordi TV 2 lige har lavet en dokumentar om end plastikrocker, som er lidt smart i en fart, og som har lavet nogle forskellige ting, hvoraf mange af dem også er meget alvorlige, og at man så skal behandle det i Folketingssalen. Det synes jeg er uforeneligt med de retsprincipper, som vi har, og det vil jeg sådan set ikke være med til.

Tak til ordføreren. Så er det spørgeren.

Tak. Jeg tror, man kunne finde en hel perlerække af eksempler på partier, der igennem tiden har siddet i regering, hvor der har været en eller anden mediesag om en eller anden, der måske ikke lige fik tildelt sin indfødsret på det tidspunkt, hvor personen ønskede det, og hvor regeringspartierne så er gået ud og har sagt: Det vil vi gerne gøre noget for at hjælpe med; vi vil gerne hjælpe den her person med at få dansk statsborgerskab. Så man har ingen problemer med at bruge mediesager som løftestang, når det handler om, at nogle folk skal have dansk statsborgerskab. Men når det handler om at tage statsborgerskabet fra en mand, der viser vejen for, hvordan man for alvor kan undergrave det danske samfund, og hver eneste dag gør det, så har man meget store moralske problemer med det. Jeg synes ærlig talt, det er ynkeligt.

Ordføreren.

Jeg synes, det er ynkeligt, at vi står her og skal behandle et forslag, som aldrig nogen sinde bliver til noget, og jeg kan jo også se, at opbakningen er meget, meget minimal. Ja, der er sager, som vi kan tage op i vores Indfødsretsudvalg, og så kan Indfødsretsudvalget i et lukket rum beslutte, om vi skal sige ja eller nej. Det kan vi gøre, det synes jeg er en god idé, og det skal vi sådan set holde fast i. Vi skal også lige huske på, at der altså også er nogle gange, hvor man fra ministeriets side fjerner nogle fra et lovforslag, hvis vi finder ud af, at de har begået noget kriminelt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Vi står i dag med et konkret og principielt vigtigt forslag: Skal vi fratage den seriekriminelle Fasar Abrar Raja, der er kendt fra »Den sorte svane«, hans danske statsborgerskab? Mig bekendt er det første gang i historien, at vi behandler fratagelsen af en enkelt persons statsborgerskab på denne måde i Folketinget. Jeg tror, vi alle er enige om, at problemet rækker videre end Fasars sag, men den er et godt eksempel på den handlingslammelse, som specifikke konventioner, herunder statsborgerretskonventionen, medfører.

Fasar var også en del af diskussionen, da Det Konservative Folkeparti tidligere i år rejste et lignende spørgsmål med beslutningsforslaget B 62, hvor vi pegede på behovet for at kunne handle over for personer, der har vendt Danmark ryggen og begået alvorlig kriminalitet. Vores holdning er stadig væk den samme. Det Konservative Folkeparti mener, at det er urimeligt og undergravende for retssamfundet, når personer, der groft har overtrådt straffeloven, fortsat nyder godt af det danske statsborgerskab. Det skader tilliden til systemet, det underminerer retfærdighedsfølelsen blandt almindelige danskere, og det udhuler opbakningen til både internationale konventioner og national lovgivning, hvis ikke der handles i sådanne tilfælde.

Vi er dog et parti, der bygger på respekt for ret og orden, også når det er svært. Derfor er vores tilgang til dette konkrete forslag følgende. Det Konservative Folkeparti støtter intentionen bag lovforslaget, men vi kan kun stemme for, hvis følgende betingelser er opfyldt. Det må ikke udgøre et brud på grundloven, og det må ikke være i strid med magtens tredeling, herunder at det er domstolene, ikke politikerne, der i sidste ende skal vurdere skyld og ansvar. Disse forhold vil vi naturligvis undersøge nøje i det videre lovarbejde og tage endelig stilling, når vi kender svarene på det.

Der er noget grundlæggende absurd ved, at Fasar nogen sinde har kunnet opnå dansk indfødsret, for ifølge grundlovens § 44 kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov og dermed ved et politisk flertal i dette hus. Men det betyder ikke, at Folketinget uden videre kan trække denne rettighed tilbage, når den først er givet, og det er noget af det, der bør afklares. Det er et vilkår, hvis Det Konservative Folkeparti skal stemme for. Det er altafgørende for os, at vi værner om retsstaten, også selv om det i dette tilfælde kan føles frustrerende. For lad mig være ærlig: Jeg har det personligt meget svært med at forstå, hvordan vi har indrettet vores lovgivning på en måde, nationalt såvel som internationalt, hvor en person som Fasar fortsat skal have lov til at bære et dansk pas. Han har forbrudt sig groft mod de værdier, der er i det samfund, der har taget imod ham. Det strider imod enhver retsfølelse, og derfor mener vi, at problemet på sigt skal håndteres ved at tage et opgør med de konventioner, som undergraver vores tillid til systemet, sådan som vores eget beslutningsforslag, B 62, også lagde op til.

Trods frustrationen over Fasar skal vi prise os lykkelige for, at vi heldigvis lever i en retsstat, og derfor er det også nødvendigt at sige, at det ikke er nok, at vi føler, at det er forkert, at Fasar har dansk statsborgerskab; vi skal også sikre, at en eventuel fratagelse sker inden for lovgivningens rammer. Hvis det kan dokumenteres, at dette lovforslag ikke er i strid med grundloven og magtens tredeling, og hvis det kan gennemføres uden at bringe fundamentale retsprincipper i fare, vil Det Konservative Folkeparti kunne stemme for. Først når vi har svar på det, vil vi komme med vores endelige stilling til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par enkelte korte bemærkninger, og den første, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for den dog lidt betingede opbakning, men jeg tror sådan set, at Konservative kan sove helt trygt. Folketingets Lovsekretariat har i hvert fald givet grønt lys til, at det her forslag kan fremsættes, og de vil normalt afvise forslag, hvis de vurderes at være i strid med magtens tredeling. Så derfor er vi i Dansk Folkeparti meget trygge, i forhold til at det her er helt inden for rammen af grundlovens § 44, som helt entydigt siger, at det er Folketinget, der giver statsborgerskaber ved lov.

Selvfølgelig er lovgivning ikke en ensporet motorvej. De love, vi vedtager i Folketinget, kan vi fjerne igen på et senere tidspunkt. Konservatives ordfører siger, at man vil bakke op, hvis det er inden for magtens tredeling og grundloven, og så taler hun om grundlæggende retsprincipper. Der er jeg bare nysgerrig på, hvad det helt præcis er, ordføreren mener, for jeg tror, at vi har brug for i detaljer at få udspecificeret, under hvilke forudsætninger det er, at man vil stemme for det her forslag.

Ordføreren.

Vi lever i en retsstat, og det er jo domstolene, der ligesom dømmer og vurderer sager, som kommer for domstolene. Det er bl.a. en del af det.

Det er jo fint, hvis Dansk Folkeparti har fået et svar, men vi har bare brug for at få afdækket nogle ting i forhold til det her, og det vil vi så gøre i det videre lovarbejde, og så tager vi stilling derfra.

Spørgeren.

Jeg synes, at det lyder, som om opbakningen vakler lidt, når ordføreren siger, at det er domstolene. Det her jo et lovforslag om fratagelse af en enkelt persons statsborgerskab. Så der er jo ikke nogen domstole, der er inde over den her behandling. Det er, ligesom når vi giver statsborgerskab her i Folketinget – nu er det bare i stedet for en fratagelse.

Det handler om at fjerne en lov, Folketinget i første omgang har vedtaget, og der kommer ikke til at være nogen domstolsvurdering af det, medmindre Fasar selvfølgelig indklager sagen for Højesteret eller lignende, og så skal de selvfølgelig tage stilling til det. Men indtil da er det Folketingets vurdering, om man skal stemme for eller imod.

Ordføreren.

Så forstod jeg muligvis ikke, hvad det var, ordføreren spurgte om i sit forrige spørgsmål, som jeg forsøgte at svare på. Men det korte af det lange er i hvert fald for os, at nu er der nogle ting, vi gerne vil have opklaret i det videre lovarbejde om det her, nemlig at det ikke er grundlovsstridigt eller i strid med magtens tredeling. Og så tager vi stilling derfra, når vi har fået svar på det. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg er også sådan en lille smule mystificeret over, hvad der ligger i det her med, at det skal foregå inden for lovgivningens rammer, for så nævner ordføreren grundloven og magtens tredeling. Vi er vel også enige om, at vi i øvrigt skal overholde den lovgivning, som er vedtaget i dette Ting? Og det vil sige, at der jo er diverse konventioner, som man kan være imod, men indtil et flertal af Folketinget vælger at udtræde af de konventioner, så er de jo gældende ret.

Så må jeg ikke bare lige spørge fru Brigitte Klintskov Jerkel om noget. Altså, jeg er klar over, at man ønsker at udtræde at udtræde af statsborgerretskonventionen, men så længe flertal ikke har stemt for det, anerkender man så ikke, at det også er en del af dansk lov og noget, vi skal overholde her?

Ordføreren.

Vi synes jo klart, det er et problem i forhold til det her med at kunne udvise kriminelle udlændinge, altså at der er visse konventioner, som er et problem i forhold til at kunne udvise dem. Det gælder jo bl.a. i forhold til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv; det er også en af de konventioner, som vi godt kunne tænke os at træde ud af for så at træde ind igen med forbehold for retten til familieliv. For det er nemlig en af de konventioner, der gør, at vi indimellem ikke kan udvise kriminelle udlændinge, for så bliver der sagt, at vi af hensyn til retten til familieliv ikke kan udvise de her kriminelle personer. Det er den ene af konventionerne.

Så er det rigtigt, at statsborgerretskonventionen, altså en af dem, som vi ikke længere ønsker at vi har ratificeret. Det er der andre af vores nabolande i Europa der heller ikke har, men som stadig væk overholder de internationale forpligtigelser. Og det har vi selvfølgelig tænkt os at gøre.

Spørgeren.

Men så må jeg spørge Danmarks såkaldte lov og orden-parti: Indtil Folketinget har besluttet, at Danmark skal udtræde af statsborgerretskonventionen, så er det vel dansk lov og en lov, som vi er forpligtede til at overholde?

Ordføreren.

Det er klart, at det er det, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal udfordre konventionerne. Og det er heller ikke ensbetydende med, at vi ikke skal forsøge at ændre på nogle ting i forhold til de konventioner, der spænder ben for, at vi kan udvise kriminelle udlændinge. Det er derfor, at vi har fremsat vores beslutningsforslag B 62 om, at vi netop ikke længere skal ratificere statsborgerretskonventionen, og også om, at vi skal træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Det kan man så være uenig i, og det er selvfølgelig fair nok, men det er i hvert fald der, hvor jeg synes, det er vigtigt, at vi forsøger på at udfordre konventionerne. Og derfor synes jeg også, det er rigtig ærgerligt, at regeringen nøler på det her område.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Det var egentlig mest, fordi jeg blev lidt nysgerrig på, hvad det, som fru Brigitte Klintskov Jerkel siger nu, konkret betyder. For når fru Brigitte Klintskov Jerkel siger, at man skal have afdækket, hvorvidt det her forslag ligger inden for dansk lov og ret, så skal jeg bare være helt sikker på, at når man skal have afdækket status for det her forslag, skal det forstås sådan, at hvis det viser sig at være i strid med internationale konventioner, er Det Konservative Folkeparti imod. Hvis det er i strid med konventioner, vi nu har tilsluttet os, så vil man også afvise det her forslag. Altså hvis det f.eks. strider mod statsborgerretskonvention, så vil Det Konservative Folkeparti også afvise det her forslag med den begrundelse.

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min tale, er der nogle ting, vi gerne vil have belyst nærmere, i forhold til det her beslutningsforslag, og noget af det er jo bl.a., om det er i strid med grundloven, magtens tredeling osv. Jeg kan ikke nu komme med et konkret svar på, hvad vi gør, da vi jo ikke har fået svar på de ting, vi gerne vil have belyst nærmere. Så vi kommer med et svar, når vi ligesom har fået svar på vores spørgsmål og det, vi gerne vil have belyst.

Spørgeren.

Men når jeg gerne vil have et svar, er det jo, fordi det er sådan lidt en skillelinje i forhold til, hvad man kan betragte som ansvarlige partier, om det er nogen, der er villige til at overholde de internationale konventioner, vi har tilsluttet os, eller om man godt vil bryde dem. Derfor er det jo lidt afgørende at vide, om Det Konservative Folkeparti har det som en betingelse for at kunne tilslutte sig det her forslag, at det ikke strider mod de internationale konventioner, Danmark som stat har tilsluttet sig.

Jamen vi er et lov og orden-parti, så selvfølgelig overholder vi loven. Det er så ikke ensbetydende med, som jeg også nævnte for den forrige ordfører, at vi ikke vil udfordre konventionerne. Det synes jeg bestemt vi skal gøre, og det synes jeg ikke vi gør i nok omfang. Derfor synes jeg også, det er ærgerligt, at regeringen har nølet på det område og der ikke er sket noget overhovedet. Nu har man så lige her fra den 1. april ansat en deltids konventionsambassadør, og det sender jo lidt et signal om, hvor lidt man egentlig prioriterer det. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg synes også, at der har været andre sager, som man måske også godt kunne have prøvet at udfordre konventionerne på. Men det er der så åbenbart ikke opbakning til, og det må vi jo så respektere.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om den tale, altså det, man gør nu, egentlig er signalet værd? For man vil gerne sende et signal med den her tale, men man ved jo godt, at man kommer til at stemme imod det nede i Folketingssalen. Det ved ordføreren jo godt.

Jeg har stor respekt for, at Det Konservative Folkeparti gerne vil ændre nogle love, som måske muliggør, at man kan gøre det her på sigt, men de love er jo ikke ændret. Selv om vi havde ansat 20 ambassadører, havde vi ikke kunnet nå at ændre de love, inden det her skal tredjebehandles. Det skal tredjebehandles inden sommer.

Så ordføreren ved jo godt, at hun kommer til at stemme imod det. Jo, det ved ordføreren godt, for det strider imod dansk ret. Derfor vil jeg spørge: Er det signalet til Mikkel Bjørn, der er det væsentlige her? Eller er det signalet til Det Konservative Folkepartis vælgere? Hvem er det, der skal tage ned, at Det Konservative Folkeparti gerne vil tage statsborgerskabet fra Fasar, selv om man lige om lidt kommer til at afvise det her? For det kommer man til at gøre. Det ved ordføreren også godt.

Ordføreren.

Åh, jeg synes, at spørgeren forsøger at skyde mig en masse i skoene, altså om, hvad jeg ved, og hvad jeg ikke ved. Nej, vi er endnu ikke afklaret med, hvad vi kommer til at stemme i forhold til det her, for der er nogle ting, vi gerne vil have belyst først.

Vi kunne være kommet meget længere i forhold til konventionerne, dvs. i forhold til at udfordre dem, hvis regeringen ikke havde nølet og det havde taget over 2 år at komme i gang med denne her ansættelsesprocedure i forhold til denne her deltidsambassadør. Så kunne vi faktisk være kommet meget længere, og det synes jeg er rigtig ærgerligt, og jeg synes, der har været sager, man kunne have brugt på at udfordre konventionerne. Det har vi også på et tidspunkt drøftet i Indfødsretsudvalget. Så det synes jeg er ærgerligt, men det er så sådan, det er.

Spørgeren.

Statsminister Mette Frederiksen er heldigvis ansat på fuld tid, og det er hende, der har sat sig for bordenden i forhold til den her indsats med konventionerne. Men ordføreren ved jo godt, at det, der er dansk ret i dag, umuliggør, at man i slutningen af maj, eller hvornår det er, vi skal stemme om det her, kan stemme for det.

Vi er i slutningen af april nu. Det her bliver vel tredjebehandlet inden for et par måneder, går jeg ud fra; jeg er stadig væk relativ ny i Folketinget. Der er jo ikke noget, der kan nå at forandre sig i dansk ret, inden vi skal ned at stemme. Og dansk ret umuliggør jo, at man kan stemme for det her.

Ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren er nødt til at have respekt for, at vi gerne vil have undersøgt tingene ordentligt og vi gerne vil have svar på nogle spørgsmål omkring det her, både i forhold til grundloven og magtens tredeling osv. Før kommer jeg ikke, som jeg også nævnte i min tale, med, hvad vi har tænkt os at stemme i forhold til det her lovforslag. Så ordføreren må have tålmodighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. I Danmark er tildelingen af statsborgerskab til hver enkelt ansøger et lovgivningsspørgsmål. Dermed adskiller vi os fra Sverige, Norge, Tyskland og andre lande, som vi normalt sammenligner os med. I de lande er tildelingen af statsborgerskab reguleret på den måde, at lovgiverne vedtager reglerne og kriterierne, hvorefter embedsfolk ved en forvaltningsakt afgør, om den enkelte ansøger opfylder kriterierne. Sådan burde det naturligvis også være i Danmark, sådan at Folketinget, der er en lovgivende forsamling, ikke fungerer som sagsbehandler.

Ulykkeligvis er det sådan i Danmark, at vi hænger fast i nogle regler, der har rødder helt tilbage til 1700- og 1800-tallet, som også forslagsstillerne udførligt gør rede for i bemærkningerne til det her lovforslag. Igennem de seneste 25 år er det lykkedes Dansk Folkeparti, bl.a. i kraft af at partiet fra 2001 fik afgørende indflydelse på migrations- og statsborgerskabspolitikken, at fastholde et dybt politiseret, forældet og vilkårligt system for tildeling af statsborgerskab, hvor landene omkring os for længst har moderniseret deres systemer.

Nu vil Dansk Folkeparti så bruge det her system til at fratage en dansk statsborger hans statsborgerskab. Jeg vil ikke her gå ind i den konkrete sag, men forholde mig principielt til spørgsmålet om frakendelse af dansk statsborgerskab. Dansk Folkeparti refererer i bemærkningerne til en kongelig forordning fra enevældens tid i 1776 som et argument for i dette tilfælde at fratage en konkret person sit danske statsborgerskab. Enevælden er forbi og har været det i godt 175 år, heldigvis. Det er muligt, at der er nogle af medlemmerne her i salen, der mener, at Danmark skal regeres som i enevældens tid. De er i deres gode ret til inden for demokratiets rammer at arbejde for demokratiets afskaffelse, hvis de foretrækker enevældens styreform.

Men i Enhedslisten mener vi ikke, at principper nedfældet af en enevældig konge i 1776 på nogen måde kan være ledetråd for, hvordan vi indretter vores samfund i år 2025. Vi mener, at Folketinget allerede har åbnet for vide rammer for frakendelse af dansk statsborgerskab. For eksempel stemte Enhedslisten imod, da den daværende regering i oktober 2019 hastede et lovforslag igennem, der gjorde det muligt for udlændinge- og integrationsministeren administrativt at frakende såkaldte syrienskrigere deres danske statsborgerskab. I mange tilfælde ramte det mennesker, som stort set ingen tilknytning havde til deres forældres eller bedsteforældres oprindelsesland, og som var vokset op i det Danmark, der nu fratog dem deres statsborgerskab.

Forslaget her går endnu videre. Dansk Folkeparti vil straffe en person for lovovertrædelser, der intet har at gøre med terrorisme eller Islamisk Stat. En vedtagelse af det her forslag vil åbne for en lavine af nye forslag om at fratage forskellige danske statsborgere, der har begået kriminalitet, deres danske statsborgerskab. I stedet skal vi gå den modsatte vej og omsider vedtage regler, der fastsætter regler om erhvervelse af statsborgerskab, så tildelingen bliver en forvaltningsakt. Det er på høje tid, at vi moderniserer vores regler om statsborgerskab. De skal ikke længere være styret af Christian VII's forordning fra 1776.

Enhedslisten kan på ingen måde støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Tak for det. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg må næsten være den eneste i Folketingssalen, måske Folketinget, der ikke har set »Den sorte svane«. Jeg har deltaget i adskillige diskussioner på baggrund af dokumentaren og drøftelser som retsordfører om ændring af love og regler om at undgå hvidvaskning, bl.a. om kuratorer, fordi dokumentaren ud over at sætte søgelyset på bestemte personer også satte fokus på nogle svagheder i vores lovgivning, og det er jo fuldkommen fair og godt, at journalistikken gør det.

Men at en dokumentar så giver anledning til, at vi står og sagsbehandler – nu brugte jeg det ord – enkeltpersoner, synes jeg ligger temmelig langt fra min forestilling om, hvordan man opfører sig i en retsstat. Så ved jeg godt, at vi jo i Folketinget er sagsbehandlere, når det handler om tildeling af indfødsret. Der står dog jo ikke noget i grundloven om, at vi også er sagsbehandlere, når det handler om frakendelse af indfødsret. Jeg tror, forslagsstillerne selv beskriver i deres lovforslag, at det ikke er omhandlet, så vidt jeg kan forstå, i grundlovens § 44. Vi mener jo helt generelt, at spørgsmål om indfødsret, både i forhold til tildeling, men også frakendelse, skal leve op til retsstatens grundlæggende principper om retssikkerhed, gennemsigtighed og beskyttelse mod vilkårlighed, og det mener vi jo på ingen måde at vi lever op til ved at behandle en sag i Folketinget på baggrund af en dokumentar.

Derimod ville det jo være helt i orden, hvis man kiggede på Fasar Abrar Raja – jeg må også være den eneste her i Folketinget, der ikke er på fornavn med denne person – og lod sig inspirere af hans generalieblad og så på, hvad det er for en type kriminalitet, han har lavet, og indbyggede det i en argumentation for at få strammet reglerne for, hvem man kan frakende statsborgerskab. Det synes jeg ville være den ordentlige måde at gøre det på. Der er jo ikke nogen, der forhindrer en i at fremsætte et lovforslag om at stramme reglerne for frakendelse af statsborgerskab, men så er det jo den vej, man går, og så vil det være domstolene, der i sidste ende skal frakendeen person statsborgerskabet, og altså ikke Folketinget. Men det er jo os, der laver de generelle principper og kriterier herfor.

Så synes jeg, at det er en lillebitte smule komisk, både når jeg læser lovforslaget, og også når jeg hører debatten i dag, med hensyn til den måde, man bruger konventionerne på, altså at Dansk Folkeparti både refererer til statsborgerretskonventionen og statsløsekonventionen i deres argumentation for det her lovforslag. Man mener altså, at det her forslag overholder de her konventioner. Det vil sige, at man mener, at man overholder statsborgerretskonventionen, hvoraf det fremgår, at man ikke må gøre folk statsløse, kun i helt særlige tilfælde, og så bruger man så statsløsekonventionen som argument for, at ham her Fasar Abrar Raja ikke bliver statsløs.

Nu ved jeg ikke, om Dansk Folkeparti selv har undersøgt, om Pakistan har tiltrådt og ratificeret statsløsekonventionen. Nu kigger jeg ned på Dansk Folkeparti. Det er så et spørgsmål, som man i Dansk Folkeparti kan forberede sig på bliver stillet, når man går herop lidt senere. Jeg har ikke kunnet finde det. Det kan være, at jeg tager fejl. Men når man er et parti, som sådan set er imod alle konventionerne, er det lidt sjovt at indbygge i sin argumentation så lange afsnit, der handler om, hvordan man så alligevel overholder konventionerne, og at vores overholdelse afstatsborgerretskonventionen afhænger af, om Pakistan er tiltrådt statsløsekonventionen og overholder den. Jeg synes, at det er en virkelig – undskyld, jeg siger det – syret argumentation, ikke mindst hvis det, at vi skulle bryde konventionerne, så forudsætter, at der er nogle andre, der overholder den – så bliver det da helt sort.

Summa summarum kan vi ikke stemme for det her forslag. Jeg kunne heller ikke lade være med at sidde og tænke, da jeg sad nede på min plads: Hvorfor er det lige den her person? Jo, det er, sådan som andre har været inde på, fordi der har været meget mediebevågenhed. Men er han virkelig den værste? Hvis man endelig skulle finde nogen, er der så ikke nogen, der har begået ting, der er endnu værre? Hvorfor vælger man så lige ham og ikke dem? Var det bare, fordi det var ham, alle talte om lige, og man derfor kunne lave nogle gode videoer til Facebook på den baggrund? Jeg tror da i hvert fald, at hvis man satte sig til at søge, kunne det da nok være, at man fandt nogen, som havde gjort sig skyldig i endnu værre forbrydelser, og som har dansk statsborgerskab og har erhvervet det her i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Fru Zenia Stampe og også andre ordførere her i debatten, tror jeg, har brugt det argument, at der ikke står noget i grundlovens § 44 om fratagelse af dansk statsborgerskab. Der står kun noget om tildeling af statsborgerskab. Men der står heller ikke noget i grundloven om afskaffelse af love.

Praksis er den, at fordi Folketinget har bemyndigelse til at vedtage love, har Folketinget også bemyndigelse til at afskaffe love. Det sker på den måde, at man vedtager en ny lov, som ophæver den tidligere lov. Det er fuldstændig i tråd med det, Dansk Folkeparti gør her, nemlig at vedtage en ny lov, som ophæver den lov, der i sin tid gav Fasar Abrar Raja statsborgerskab.

Så ved jeg godt, at Radikale Venstre er uenige på grund af alle mulige andre ting. Men den logiske konsekvens, hvis man køber ind på den måde, lovgivningen fungerer på, er bare, at hvis Folketinget i henhold til § 44 har bemyndigelsetil at tildele statsborgerskab, har Folketinget også bemyndigelse til at fratage statsborgerskab. Lige så vel som grundloven giver bemyndigelse til at vedtage love, giver den også bemyndigelse til, at Folketinget kan fjerne de love igen.

Ordføreren.

Man skal jo tilbage og se på forarbejderne, og jeg tror ærlig talt ikke – jeg er i hvert fald ikke stødt på det – at der har været tanker om fratagelse, altså at man har diskuteret, hvordan man griber processen om tildeling af statsborgerskab an. Det lå jo endda i forarbejderne, at man forudsatte, at der ville komme lovgivning herom, så man altså ikke skulle stå og sagsbehandle enkeltpersoner, men et lovforslag med flere personer. Der har jo så været en praksis om og en præcedens for, helt indtil Fremskridtspartiet kom og ændrede den, at man forholder sig til et helt lovforslag med en række navne og ikke til enkeltpersoner, hvis de i øvrigt lever op til de kriterier, som Folketinget så har defineret i diverse indfødsretscirkulærer.

Spørgeren.

Det svarer jo ærlig talt til at anklage grundlovsfædrene for ikke at have forholdt sig til spørgsmålet om afskaffelse eller fjernelse af love. Altså, selvfølgelig har grundlovsfædrene forholdt sig til, hvordan man fjerner eller afskaffer de love, man i første omgang vedtager, og det har de på den måde, at når Folketinget skal fjerne eller afskaffe en lov, vedtager man en ny lov, der ophæver den lov, man i første omgang vedtog. I henhold til grundlovens § 44 vedtages statsborgerskabstildelinger ved lov, og derfor er den logiske konsekvens som med al anden lovgivning, at de også fjernes med en ny lov.

Ordføreren.

Nu er indfødsretslove jo noget andet end almindelige love. Det ligger jo nærmest i ordet. Man får indfødsret. Man får rettigheder som en indfødt. Derfor er det jo også lidt selvmodsigende, at det så er en ret, man bare kan ophæve med almindelig lovgivning. Jeg synes jo, at det er en lige så absurd anklage mod vores forfædre at tænke, at det faktisk var sådan, de havde forestillet sig det. Så skal man jo ikke kalde det indfødsret; så er det jo ikke rettigheder på lige vilkår med indfødte. Men det er jo det, det her betyder. Det er reguleret, hvordan man får indfødsret, men jo ikke, hvordan man mister den igen, for det tror jeg simpelt hen ikke at man havde fantasi til at forestille sig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi er nu nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at det er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, der får ordet.

Tak for det. Danmark er et retssamfund, men intet retssamfund kan overleve, hvis det tillader, at dets egne grundpiller – lov og orden og tillid og ansvar – systematisk undermineres af mennesker, som aldrig burde have været en del af fællesskabet.

Fasar Abrar Raja har i årtier gået frit rundt i vores land. Der er tale om en mand, som efter egen påstand og med egne hænder har kvalt, truet, pisket, bedraget og svindlet sig igennem livet. Vi har at gøre med en person, som gennem årtier har udnyttet og hånet det Danmark, han fik adgang til. Det er en professionel bedrager, en kriminel strateg og et menneske, der har opnået frihed og velfærd og gengældt det med vold, trusler og foragt. Det er en mand, som har misbrugt vores retssystem, latterliggjort vores dommere og brugt psykiatrien som skjold. Han har tæsket, mishandlet og ydmyget sine ofre. Han praler med at have sit eget torturkammer uden for København. Her hævder han at have truet med at sprætte børn op og at have pisket en direktør med gummistropper og presset en brølende boremaskine mod hans ben.

Er det det Danmark, vi vil have? Ja, det må man spørge sig selv. Ministeren virker ikke synligt interesseret i debatten her. Fasar Abrar Raja har stået barfodet i retten med sin værge iført malertøj og fået medlidenhed og kram af dommeren og gået grinende derfra, mens han allerede havde oprettet et nyt firma. Fasar Abrar Raja ved, hvordan man udnytter systemet, og han har udnyttet det til perfektion. Det her er ikke en arm og syg mand. Det er en kyniker, en beregnende manipulator og en kriminel, der har opført sig, som om dansk lovgivning var et sæt regninger, han kunne ignorere. Vi har hørt ham selv afsløre, hvordan han snyder retslæger, hvordan han forfalsker symptomer, og hvordan man slipper for straf og starter ny kriminalitet dagen efter.

Vi har hørt og bevidnet, hvordan han rejser rundt i Europa og fra Malaga til Mekka, mens danske skatteydere betaler hans førtidspension. Spørgsmålet burde være: Hvor dumme tror han egentlig vi er? Svaret er nok desværre, at flertallet af Folketingets partier og det meste af systemet er præcis lige så dumme og naive, som Fasar Abrar Raja antager dem for at være. Der er tale om en mand, der har gjort det til en levevej at ødelægge andre menneskers liv, og hvad er det største svigt? Det er faktisk, at man ikke har siddet en eneste dag i fængsel. I stedet har han, som han selv beskriver det, spillet syg nok til at blive sendt i psykiatrisk behandling, hvor han ifølge egne ord tog stoffer, havde forhold til personalet og gik på besøg i Bandidos' klubhus.

Det her handler ikke bare om én mand. Det handler om tilliden til staten og om respekten for vores fællesskab. Fasar Abrar Raja er ikke bare en kriminel. Han er en professionel kriminel. Han har brugt sit statsborgerskab som dække, som skjold og som våben. Fasar Abrar Raja er et ekstremt, men ikke enestående eksempel, og det er spidsen af et isbjerg, som alt for længe har ført Danmark mod afgrunden. Hvis Folketinget accepterer, at Fasar Abrar Raja bevarer sit statsborgerskab, har man også frasagt sig alt ansvar. Så siger man dermed til alle kriminelle: Du kan piske, true og bedrage, og du kan grine dommeren op i ansigtet; det får ingen konsekvenser.

Det er derfor, Dansk Folkeparti siger i dag: Vi har fået nok. Fasar Abrar Raja har forrådt Danmark. Han har valgt et liv i vold og kriminalitet. Han har set vores tillid, og så har han trampet den ned i jorden. Derfor sætter Dansk Folkeparti sig for at gøre det, som ingen før os har turdet, nemlig at tage statsborgerskabet fra Fasar Abrar Raja. For dansk statsborgerskab er ikke en gratis gevinst. Det er ikke en gave, du kan tage og så håne bagefter. Det er et løfte, et ansvar og et fællesskab, og vælger man det fællesskab fra, vælger man også statsborgerskabet fra. Statsborgerskabet er noget, man skal gøre sig fortjent til, og Fasar Abrar Raja har ikke fortjent sit danske statsborgerskab.

Det er tid til at gøre op med fejhed og forloren tolerance. Det er tid til at sige: Danmark finder sig ikke i det her længere. Dansk Folkeparti beskytter Danmark, vi beskytter retsstaten, og vi beskytter dem, der hver dag står op og gør det rigtige. Det skylder vi danskerne som deres repræsentanter. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er en kort bemærkning fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg undrer mig så meget over lovforslagets tekst, og nu var jeg inde på det i min egen ordførertale, for sådan som jeg forstår argumentationen, mener man, og nu læser jeg det op:

Det lægges til grund, at Fasar Abrar Raja har ret til pakistansk statsborgerskab i henhold til pakistansk lov, idet hans forældre var eller stadig er pakistanske statsborgere, hvorfor det dermed lægges til grund, at han ikke ville blive statsløs uden dansk indfødsret. Det følger af statsløsekonventionens artikel 8 ... og så fortsætter man.

Vil det sige, at den argumentation, man har, er, at Pakistan har tiltrådt statsløsekonventionen, og man derved mener, at han vil have ret til et pakistansk statsborgerskab? Er det den argumentation, der ligger i lovforslaget?

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er Dansk Folkepartis vurdering, at Fasar har ret til et paktistansk statsborgerskab, ligesåvel som det er vores klare formodning, at Fasar formentlig også har et andet nordisk statsborgerskab, idet han i sin tid fik statsborgerskab ved erklæring på et tidspunkt, hvor reglerne mig bekendt var indrettet på en måde, så nordiske statsborgere kunne beholde deres nordiske statsborgerskab, når de fik et dansk statsborgerskab.

Så derfor er det vores vurdering, at Fasar formentlig har ret til adskillige andre statsborgerskaber end det danske, og der derfor for de partier, der går meget op i den slags, ikke er nogen problemer ved at stemme for det her lovforslag.

Spørgeren.

Jeg kan bare ikke forstå, om det er, fordi man har været inde at læse pakistansk lovgivning om indfødsret, eller om det er, fordi man forudsætter, at Pakistan har ratificeret statsløsekonventionen. For det har Pakistan ikke. Jeg skulle altså ikke bruge særlig lang tid på at komme ind og finde en FN-organisation, der i 2020 arbejdede for, at Pakistan skulle tiltræde statsløsekonventionen.

Derfor har jeg, når man siger, at Fasar Abrar Raja har ret til et pakistansk statsborgerskab, bare lyst til igen at spørge, om det er på baggrund af Pakistans lovgivning, som man har været inde at finde, og så vil jeg gerne have en henvisning til den, eller om det er, fordi man mener, at Pakistan er medlem af statsløsekonventionen. Der må jeg så bare meddele, at det er Pakistan ikke.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nej, det er under henvisning til pakistansk lovgivning.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Nej, det er under henvisning til pakistansk lovgivning.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.