Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 119:

Forslag til folketingsbeslutning om udtrædelse af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2025).

Forslagsstilleren, hr. Mikkel Bjørn, vil gerne begrunde forslaget. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti foreslår i dag, at Danmark træder ud af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. Konventionen, indgået i en anden tid og under helt andre omstændigheder, tvinger os i dag til at tildele statsborgerskab til personer, der hverken har bestået indfødsrets- eller danskprøven. Ja, selv mennesker dømt for manddrab, bandekriminalitet og voldtægt kan få dansk statsborgerskab, alene fordi de er født statsløse i Danmark. Det er ikke ansvarligt. Det er fuldstændig uhørt.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at en international aftale skal tvinge os til at give statsborgerskab til personer, der aldrig har vist vilje til at være en del af det danske folk og i nogle tilfælde endda har begået forbrydelser, der burde diskvalificere dem for evigt. Statsborgerskab skal ikke være en automatisk rettighed, men en tillidserklæring. Danmark er ikke et herberg. Det er et hjem, og vi har ret til at vælge, hvem vi lukker ind. Tak for ordet.

Tak til forslagsstilleren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak, og tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag, som vil pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der indebærer, at Danmark udtræder af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Som vi også har diskuteret før, mener jeg, at det er hensigtsmæssigt, at der er internationale konventioner, samtidig med at der selvfølgelig er ting ved de internationale konventioner, som er uhensigtsmæssige. Det gælder også statsløsekonventionen, når den eksempelvis forhindrer Danmark i at tage dansk statsborgerskab fra dybt kriminelle udlændinge, og når konventionen forpligter Danmark til at sikre en lempeligere adgang til statsborgerskab for visse statsløse født i Danmark og dermed også begrænser os i at stille samme stramme vandelskrav som over for øvrige ansøgere om indfødsret.

Når det er sagt, er jeg uenig i, at Danmark som konsekvens heraf skal melde sig ud af konventionen. Det er min opfattelse, at en opsigelse af internationale konventioner ikke er løsningen på de udfordringer, vi står over for, både i udlændingepolitikken, men også mere generelt. Jeg mener, vi skal fortsætte i Danmark med at påvirke konventionerne der, hvor vi kan, og også sige højt og tydeligt, når de fører til resultater, som vi ikke kan forklare eller forsvare. Men samtidig tror vi i regeringen på det regelbaserede internationale samfund, og jeg tror på, at vi har en interesse i et effektivt internationalt samarbejde som en måde at løse de globale udfordringer på, som vi står i. En dansk udmeldelse af konventionerne vil selvfølgelig have en negativ påvirkning på Danmarks internationale samarbejde i bl.a. EU og FN.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at konventionerne er hævet over debat. De er udtryk for politiske forhandlinger og kompromiser, og vi ønsker en åben dialog om, hvordan vi kan ændre dem, men ikke en blank udmeldelse. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Hvorfor anser Socialdemokratiet ikke Danmark for at være et hjem? Med den her logik anser man jo Danmark for at være et herberg, der har forpligtet sig til at give statsborgerskab til alverdens kriminelle, blot fordi de er statsløse. Det er jo fuldstændig uhørt, at voldtægtsforbrydere, bandekriminelle, folk dømt for de mest bestialske forbrydelser overhovedet har næsten gratis adgang til et dansk statsborgerskab, alene fordi de er født statsløse i Danmark. Det kan da ikke for alvor være Socialdemokratiets politik, at vi skal dele statsborgerskaber ud på sølvfade til mennesker, der intet godt vil Danmark.

Ministeren.

Det er simpelt hen ikke rigtigt, at vi deler statsborgerskaber ud på sølvfade. Der er selvfølgelig færre krav i forbindelse med statsløse, men der er stadig langt større krav til en statsløs i Danmark for at få statsborgerskab end gennemsnitskravet for statsborgerskab i de europæiske lande, som vi omgiver os med. Se ud over Europa, hvor man i mange lande automatisk får statsborgerskab efter 5 års ophold.

Vi har heldigvis meget stramme regler for, hvem der får statsborgerskab, og det er noget af det, som jeg også selv har været med til at vedtage i de aftaler, der har været, og som Socialdemokratiet har indgået i. Selv for statsløse, som jeg personligt mener har en meget lempelig adgang, også for lempelig adgang – hvilket jeg mener vi skal påvirke i de internationale diskussioner, som vi er en del af – er der et strammere krav, end der er i de fleste europæiske lande.

Ordføreren.

Ministeren siger, at det ikke er at dele statsborgerskaber ud på et sølvfad, at vi giver statsborgerskab til mennesker dømt for voldtægt, bandekriminalitet, overfald og grove personfarlige forbrydelser. Hvorfor skal den slags mennesker have et dansk statsborgerskab, hvis man anser Danmark, som vi gør i Dansk Folkeparti, for at være et hjem, hvor vi selv har kontrol med døren, og hvem vi lukker ind? Så kan man da ikke for alvor mene, at vi skal lukke mennesker ind og give mennesker statsborgerskab, som er dømt for den slags grove personfarlige forbrydelser.

Ministeren.

Jeg er uenig i den karakteristik. Jeg mener, Danmark er et fædreland. Jeg mener ikke, at Danmark er et hjem. Jeg mener, det er et fælles fædreland, som vi har bygget op gennem flere tusind års historie og fælles værdier og fælles forståelse af, hvordan vores fællesskab skal hænge sammen, både i det konkrete og i det mere overordnede. Så jeg synes ikke, det er et særlig godt billede på, hvad Danmark er. Jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti vægrer sig sådan ved at kalde Danmark for et fædreland, men nu er begyndt at kalde det et hjem i stedet. Det synes jeg da er en ærgerlig drejning, det har taget.

Tak. Den næste, der bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at spørge ministeren, hvem ministeren mener skal afgøre, hvilke personer der skal tildeles statsborgerskab i Danmark. Mener ministeren, at det er Folketinget, eller mener ministeren, at det er konventionerne?

Ministeren.

Det mener jeg er Folketinget.

Spørgeren.

Hvis ministeren mener, at det er Folketinget, hvorfor er det så, at ministeren, Socialdemokratiet og regeringen ikke arbejder hårdere for, at vi kan få ændret det, sådan at det lige præcis er Folketinget, der afgør, hvem der er, der skal tildeles statsborgerskab i Danmark, og at det ikke er statsløsekonventionen, der afgør, hvilke statsløse vi skal tildele statsborgerskab?

Ministeren.

Socialdemokratiets formand arbejder hårdt for at ændre de her konventioner og har det som en prioritet i sin ledelse som statsminister for Danmark at ændre de her de her konventioner, og det har der været adskillige diskussioner om hen over de sidste 6 år, hvor fru Mette Frederiksen har siddet som statsminister. Så det mener jeg er en klar prioritet. Jeg glæder mig til at høre, hvad både Liberal Alliance og andre partier mener om sådan et forslag her om blankt at melde sig ud af statsløsekonventionen. Men jeg må bare sige, at det at i sig selv træde ud af konventioner og internationalt samarbejde i en tid, hvor vi jo er udfordret, ikke bare på udlændingepolitikken, men generelt i forhold til det at sikre, at vi har nogle samarbejdspartnere, som vi kan stole på, synes jeg ville være meget, meget uovervejet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere bemærkninger. Så går vi videre til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Med det her forslag ønsker Dansk Folkeparti, at Danmark skal udtræde af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. I Socialdemokratiet mener vi, at det er vigtigt, at vi har et ordentligt, solidt og godt internationalt samarbejde – et internationalt samarbejde, der er bygget op på nogle fælles spilleregler og nogle fælles aftaler, og der skal Danmark ikke melde sig ud. Der skal vi arbejde aktivt for at påvirke tingene i den rigtige retning. Derfor ønsker Socialdemokratiet heller ikke at støtte det her beslutningsforslag, der handler konsekvent om, at vi skal udmeldes af statsløsekonventionen. Vi ønsker derimod aktivt at arbejde for, at fortolkningen bliver mere hensigtsmæssig, end tilfældet er i dag. Derfor har regeringen også for nylig udnævnt en konventionsambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig mere i arbejdet. Med de ord kan jeg tilkendegive klart og tydeligt, at Socialdemokratiet ikke støtter Dansk Folkepartis forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiet, hvornår det blev besluttet, at dansk sikkerhed og tryghed skulle pantsættes i en FN-konvention, som tvinger os til at give statsborgerskaber til mennesker dømt for voldtægt, bandekriminalitet og andre grove personfarlige forbrydelser? Hvornår blev det Socialdemokratiets politik, at Danmarks suverænitet skulle pantsættes i en konvention, som tvinger os til at uddele statsborgerskaber som løbesedler på en markedsplads til de mest bestialske forbrydere, vi overhovedet har herhjemme?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, og det ved hr. Mikkel Bjørn også udmærket godt, at et flertal i det danske Folketing har tilsluttet sig de internationale konventioner. Det vil også sige, at hvis vi skal udmeldes af konventionerne, skal det ske ved et flertal i Folketinget. I går havde vi en lignende diskussion om en række konventioner, som Dansk Folkeparti også synes vi skulle udmeldes af i Danmark. Jeg kunne konstatere i den debat, og lur mig, om det ikke bliver det samme i dagens debat, at der kun er ét parti i Folketinget, som stemmer for at udtræde af internationale konventioner, og det er nemlig Dansk Folkeparti. De andre partier, både til venstre, på midten og til højre for midten støtter jo, at Danmark er aktive i det internationale samarbejde. Der er nogle spilleregler, og vi passer på vores internationale engagement ved ikke bare fra den ene dag til den anden at udmelde os af internationale konventioner.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvorfor er det, at Socialdemokratiet insisterer på, at Danmark skal være en markedsplads og en basar for alverdens statsløse kriminelle? Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Socialdemokratiet, der slår sig op på at føre en stram udlændingepolitik, der varetager Danmarks interesser, insisterer nu på at stå fast på en politik, der tvinger Danmark til at tildele statsborgerskaber til mennesker dømt for grove personfarlige forbrydelser, voldtægt og overfald, og ja sågar terrormistænkte mennesker. Det er ganske enkelt fuldstændig skandaløst.

Ordføreren.

Men det er jo en falsk præmis og et falsk billede, som ordføreren fra Dansk Folkeparti tegner. Det ved ordføreren jo også udmærket godt, for ordføreren er formand for Folketingets Indfødsretsudvalg og har således også et indgående kendskab til, hvornår det er, at konventionerne træder i kraft. Kigger vi inden for de sidste par år, ved formanden for Indfødsretsudvalget jo også udmærket godt, at det er under en håndfuld gange, at der er tildelt statsborgerskaber, hvor det er statsløsekonventionen, der er blevet anvendt; det ved ordføreren jo udmærket godt.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg bliver nødt til at spørge Socialdemokratiets ordfører, om ordføreren anerkender, at statsløsekonventionen spænder ben for den indfødsretspolitik, vi ønsker at føre i Danmark?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med en lang række partier i Folketinget, der synes, at statsløsekonventionen giver nogle hindringer, for der er eksempler på, at nogle får statsborgerskab – heldigvis ganske få – som efter min opfattelse ikke burde have statsborgerskab i Danmark. Det er også derfor, regeringen aktivt har sagt: Vi går ind og udfordrer de her konventioner. Jeg må jo konstatere, at heller ikke dengang Liberal Alliance sad i ministerkontorerne, endda med udenrigsministerposten, blev der jo taget initiativ til f.eks. at have en ambassadør, der skulle ind og for alvor udfordre de her konventioner. Det kunne man jo også have gjort dengang. Nej, skeen blev taget i den anden hånd, da fru Mette Frederiksen satte sig i Statsministeriet, og vi har i dag den strammeste politik nogen sinde både på udlændingespørgsmålet og på indfødsretsområdet.

Spørgeren.

Så bliver jeg nødt til at spørge Socialdemokratiets ordfører, der taler om, at I har gjort rigtig meget for at arbejde for at ændre konventionerne, sådan at vi i Danmark kan føre den indfødsretspolitik, vi rent faktisk ønsker at føre, hvad det er, Socialdemokratiet og regeringen rent faktisk lykkes med på det her område ud over at have brugt 2½ år på at ansætte en ambassadør på deltid.

Ordføreren.

Jeg synes, at når man kigger ud over indfødsretsområdet sådan helt generelt, er indfødsretsaftalen både blevet strammet, da hr. Mattias Tesfaye var minister, og mens hr. Kaare Dybvad Bek var minister. Så det er jo et generelt fokusområde for den her regering, at vi skal have en stram, fair og fast udlændingepolitik, og vi skal have enormt stramme regler i indfødsretspolitikken. Men jeg synes jo altså et eller andet sted, at bordet fanger her, for vi overtog regeringsmagten i 2019, og vi strammede udlændingepolitikken, og vi strammede indfødsretspolitikken i forhold til, da Liberal Alliance sad i ministerkontorerne.

Tak for det. Men jeg giver ordet videre til hr. Peder Hvelplund, vil jeg lige gøre den forrige ordfører er opmærksom på, at man ikke bruger direkte tiltale som med ordet I, men kan nævne regeringen eller det parti, det drejer sig om. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo, fordi jeg, når jeg sidder her og hører debatten, næsten kommer i tvivl om, hvad præmisserne for den her debat er. Derfor vil jeg bare jeg gerne bede ordføreren om at bekræfte, at det, som statsløsekonventionen giver ret til, er, at det er børn, som er født som statsløse i Danmark, som har muligheden for at kunne få statsborgerskab på lempede betingelser. For det lyder lidt, som om det er sådan et slaraffenland, hvor alle mulige voksne mennesker, der har begået kriminalitet, men som er statsløse, kan få statsborgerskab med baggrund i statsløsekonventionen. Så jeg vil bare gerne bede ordføreren bekræfte, at ordføreren også er af den opfattelse, at dem, som konventionen giver beskyttelse til, er børn, der er født i landet som statsløse, og at de har muligheden for at kunne få statsborgerskab på lempede betingelser, men at det jo altså ikke er bandekriminelle.

Ordføreren.

Jeg kan ikke afvise, at det er bandekriminelle, for en af udfordringerne ved statsløsekonventionen er jo, at man skal have en fængselsstraf på mere end 5 år, hvis man skal afvises. Der kan jo sagtens have været nogle domme for narkosalg, for slagsmål i baggårdene, for butikstyveri, som normalt ville forhindre et dansk statsborgerskab. Det er også derfor, vi mener, at konventionen skal udfordres. Det er det, vi er i gang med nu, for der er eksempler på, at der er nogle, der har fået dansk statsborgerskab, hvor jeg vil jeg mene at det er på kanten og også nogle gange over, hvem vi normalt vil give det. Jeg mener, at når man skal være en del af det danske fædreland, være en del af den danske familie, skal man ikke have en straffeattest, hvor der står, man har været i et værtshusslagsmål, har solgt narko eller for den sags skyld solgt opioider til skoleelever i grundskolen. Så der er nogle udfordringer – det er der ingen tvivl om – med statsløsekonventionen. Heldigvis kan vi jo følge arbejdet i Indfødsretsudvalget og se, det heldigvis er i meget få tilfælde, de eksempler er fremme.

Spørgeren.

Tak for det. Men så vil jeg bare igen bede ordføreren bekræfte, at dem, som statsløsekonventionen giver beskyttelse til, er børn, der er født i Danmark. Hvad der senere sker med dem, kan der jo ikke gives garantier for. Men det er udelukkende en konvention, som træder i kraft for børn, der er født i Danmark.

Ordføreren.

Ja, og det er jo dér, jeg så stille og roligt og stilfærdigt siger, at den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, så eksemplerne, som hr. Mikkel Bjørn er fremme med, kan jo ikke afvises i forhold til de ting, jeg skitserer her. Men jeg kan berolige ordføreren med, at vi ikke kommer til at stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi synes, det er meget væsentligt, at Danmark er en del af internationale spilleregler, en del af ordentligheden, en del af fællesskabet i en verden, hvor vi ser aggressioner fra Rusland, og hvor vi også har udfordringer i øjeblikket med en amerikansk administration. Så skal Danmark altså ikke melde sig ud af et stærkt forpligtende fællesskab i FN og andre internationale organer, så skal vi styrke det internationale samarbejde.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Tak. Hr. Anders Kronborg siger, at det kun er en håndfuld, det drejer sig om, når det kommer til statsløse på lovforslagene om at give indfødsret. Jeg kan konstatere, at der på det sidste lovforslag var omkring 50, og at der på L 61 fra 2023 var 175 statsløse. Er det en håndfuld? Nok har jeg jo store hænder, men så mange mennesker kan jeg nu ikke bære. Jeg er lidt i tvivl om, om hr. Anders Kronborg taler korrekt fra talerstolen, når han siger, at det kun er en håndfuld, det drejer sig om.

Ordføreren.

Det tal, jeg kan huske meget tydeligt – og ellers må ordføreren jo rette mig – var, at der var 59 på det seneste lovforslag, der blev optaget efter børnekonventionen, og 0, der blev optaget efter statsløsekonventionen.

Spørgeren.

Det ændrer jo ikke på, at det er statsløse, og når vi ser, at der i 2023 på et enkelt lovforslag er 175 statsløse, er det altså en voldsom mængde, hr. Anders Kronborg, og mere end en håndfuld.

Ordføreren.

Jeg kan bare stille og roligt gentage, hvad jeg sagde før, altså at der på det seneste lovforslag fra oktober 2024 var 59, der blev optaget efter børnekonventionen, og 0, der blev optaget efter statsløsekonventionen. Nu kan jeg jo næsten få den mistanke – det bliver jo afsløret, når fru Sandra Elisabeth Skalvig skal på talerstolen – at Liberal Alliance vil stemme for hr. Mikkel Bjørns beslutningsforslag om at melde Danmark ud af statsløsekonventionen. Det er jo rigtig interessant, hvis det er tilfældet, i forhold til et parti, der måske også går efter statsministerposten i Danmark. Så det er jo spændende, om der er handling bag ordførerens ord her i forhold til spørgsmålet til undertegnede.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre går vi ind for en regelbaseret international orden, og det har et lille land som Danmark en helt vital interesse i. Derudover mener vi, at det også er i Danmarks egen interesse at begrænse statsløshed i verden. Hvis vi tilsidesætter internationale regler om statsløshed, er det jo svært at gøre indsigelser, hvis andre lande begynder at tage statsborgerskabet fra deres borgere, og hvis udlændinge i Danmark bliver gjort statsløs, vil det jo være vanskeligt, hvis ikke umuligt at udvise dem og sikre hjemsendelse, hvis de f.eks. begår kriminalitet. Så Danmark har en egeninteresse i, at statsløshed begrænses.

Dermed ikke sagt, at konventionerne er perfekte eller problemfri – det er de bestemt ikke – og de spænder nogle gange ben for den politik, vi gerne vil føre, men det fører ikke til, at konklusionen så er, vi skal melde os ud. Vi skal udfordre konventionerne og måske særlig også fortolkningen af dem, og i regeringsgrundlaget aftalte vi konkret at udnævne en konventionsambassadør og lave en udredning af vores forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, og det arbejde er nu sat i gang. Det har taget tid at få det løbet i gang, men nu er vi i gang med arbejdet, og bedre sent end aldrig. Vi skal give os selv mest muligt albuerum inden for de internationale konventioner, og vi skal presse på for hele tiden at åbne op for nye muligheder for at frakende et statsborgerskab ved grov kriminalitet.

Men selv om det på overfladen kan virke fristende at stemme for det her beslutningsforslag, mener vi i Venstre ikke, at det er vejen frem eller for den sags skyld i Danmarks interesse. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra Moderaternes Mohammad Rona, som desværre er forhindret i at være til stede i salen, og sige, at de ligeledes ikke kan stemme for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Venstres ordfører siger, at hvis udlændinge i Danmark bliver gjort statsløse, kan vi ikke sende dem hjem, og derfor vil man ikke stemme for forslaget. Det giver ingen mening! De er statsløse. Det her er jo en konvention, der tvinger os til at give dem dansk statsborgerskab, og derfor kan vi ikke sende dem hjem. Så ordførerens argumentation er et argument for det, som Dansk Folkeparti foreslår her. Det her er en konvention, der tvinger os til at give statsborgerskab til kriminelle mennesker, som vi så efterfølgende ikke kan sende hjem. De er statsløse. Det her er ikke en konvention, der forhindrer dem i at blive statsløse, det er en konvention, der gør de statsløse mennesker til danske statsborgere med den konsekvens, at vi så ikke kan sende dem hjem. Det er det, det handler om med den her konvention. Der kunne det være rart at høre, hvad Venstre mener om det.

Ordføreren.

Nu har vi så på tredje dag en diskussion af vores generelle udlændinge- og integrationspolitik i Danmark, og det er også rigtig godt, at vi kommer grundigt omkring alle hjerner. Men Venstre har den opfattelse, at det her grundlæggende er en stillingtagen, om man går ind for en regelbaseret verdensorden, eller om man ikke gør det. Jeg er med på, at Dansk Folkeparti ønsker at melde sig ud af konventioner. Der er vi ikke enige med Dansk Folkeparti. Vi ser sådan set ingen interesse i at melde sig ud af verdenssamfundet, for vi mener sådan set, at der er en klar fordel for Danmark i at være med. Så er vi på nogle strækninger uenige i noget af det, som vi er forpligtet til, og derfor ønsker vi at lave det om, men det fører ikke til den konklusion hos Venstre, at vi blot skal melde os ud af alle konventioner.

Spørgeren.

Men hvorfor skal danskerne se deres fædreland reduceret til en automat, hvor man kan trække et statsborgerskab, selv om man er dømt for bestialske forbrydelser, alene fordi man er statsløs? Hvordan er det på nogen måde i danskernes interesse? Hvad er et internationalt regelbaseret samfund, hvis de regler betyder, at de tvinger os til at give statsborgerskaber til dybt kriminelle mennesker? Det er fuldstændig langt ude. Kan ordføreren nævne et eneste godt argument for den her konvention i dansk sammenhæng?

Ordføreren.

Helt grundlæggende er argumentet, som Venstre ser det, at hvis ikke vi har et regelbaseret samfund, hvor der sådan set er en statsløsekonvention, der forpligter lande, ikke kun Danmark, til at give statsborgerskab til statsløse, så tænker jeg, og så er vores opfattelse, at så er vi dårligt stillet. Så er det jo ikke kun 0, som bliver optaget af statsløsekonventionen i Danmark, så kunne det være langt, langt flere, for de ville sådan set strømme til Danmark. Det er vores opfattelse.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg tror, jeg bliver nødt til at starte med at sige, at jeg er en lille smule forvirret over, hvad det er, Venstre helt præcis mener i forhold til statsløsekonventionen og statsløse generelt, men også til konventionerne generelt i forhold til indfødsretspolitikken i Danmark. Så jeg tror, jeg vil starte med at spørge ordføreren: Hvem mener ordføreren skal afgøre, hvilke personer der får dansk indfødsret i Danmark? Er det Folketinget, som det står skrevet i grundloven, eller er det i højere grad konventionerne?

Ordføreren.

Vi mener, det er Folketinget.

Spørgeren.

Hvorfor er det så, at man i Venstre og i regeringen ikke i højere grad arbejder for, at lige meget hvem det er, uanset om det er statsløse eller ej, så er det Folketinget, der afgør, om personerne kan få statsborgerskab i Danmark? Hvorfor er det, at en konvention skal stå i vejen for, at vi fører den indfødsretspolitik, som vi ønsker? Og hvad vil Venstre gøre, for at vi når derhen, hvor det ikke er konventionerne, der afgør, hvilke personer vi skal give statsborgerskab til?

Ordføreren.

Jeg synes, det er vigtigt, at man gør sig overvejelser over, om man vil støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, altså melde sig ud af statsløsekonventionen, eller, som vi vil i Venstre, prøve at arbejde for at ændre konventionerne på en sådan måde, at vi i højere grad kan få gennemført de synspunkter, vi har. Og vi er altså for det sidste. Vi mener ikke, at svaret er, at vi blot skal melde os ud og dermed tage konsekvenserne af det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg byder velkommen til den næste i ordførerrækken, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at Danmark udtræder af FN's konvention om begrænsning af statsløshed fra 1961, da konventionen begrænser Danmarks mulighed for at fratage kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og dermed udvise dem. Samtidig giver konventionen statsløse lettere adgang til at opnå dansk statsborgerskab, medmindre de udgør en stor fare for statens sikkerhed eller har begået en forbrydelse, der ville medføre en fængselsstraf på 5 år eller mere.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at vi i Danmarksdemokraterne deler intentionerne bag forslaget, for vi mener, at det er et grundlæggende problem, at Danmark tildeler statsborgerskab til kriminelle udlændinge, som under de almindelige regler for statsborgerskab aldrig ville kunne opnå et dansk pas, alene fordi de er statsløse og derfor skal gives det. Det er ligeledes problematisk, at alt for mange kriminelle udlændinge kan skjule sig bag risikoen for at blive statsløse, hvis vi fratager dem deres statsborgerskab og udviser dem af Danmark. Derfor anerkender Danmarksdemokraterne fuldt ud, at FN's statsløsekonvention udgør et problem for Danmark. Den blev skrevet i en anden tid og afspejler ikke de udfordringer, vi står over for i dag. En konvention er ikke tidssvarende, hvis den beskytter kriminelle udlændinge eller giver dem adgang til dansk statsborgerskab. Det skal vi naturligvis gøre noget ved. Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at der er behov for et opgør med konventionerne.

Tidligere borgerlige regeringer har ad flere omgange forsøgt at presse FN's flygtningeorgan UNHCR til at ændre indholdet af statsløsekonventionen. Vores formand, Inger Støjberg, opnåede visse resultater, da hun var flygtninge- og integrationsminister. Det har bl.a. betydet, at statsløses ansøgninger om statsborgerskab nu kan udsættes på ubestemt tid, hvis de statsløse vurderes til at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Det viser tydeligt, at det er muligt at ændre konventionerne, men det kræver en regering, der er villig til at gøre en reel indsats for at ændre konventionerne. Desværre har vi en regering, der godt nok i sit regeringsgrundlag har lovet at udfordre konventionerne, men som vi alle kan se ikke praktiserer, hvad den prædiker. Regeringen med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har brugt hele 2 år på blot at ansætte en konventionsambassadør på deltid. Hvis regeringen virkelig mente, at det her er et tungt og vigtigt arbejde, havde man ikke ansat en ambassadør på deltid. Regeringen har ikke overholdt det løfte, den gav danskerne med regeringsgrundlaget, og det er dybt problematisk, når regeringen igen og igen svigter på så afgørende et område som de internationale konventioner. For når regeringen ikke handler, ender vi gang på gang i den samme diskussion i Folketingssalen, hvor partier efterlyser en udtræden af konventioner, fordi de begrænser Danmarks mulighed for at føre den udlændingepolitik, som Folketinget ønsker.

Vi har det svært med at se til, mens Danmark ikke kan udvise kriminelle udlændinge, og mens vi ikke kan forhindre tildelingen af statsborgerskaber til statsløse udlændinge, der på forskellig vis udgør en fare for Danmarks sikkerhed. Vi mener, at Danmark er bedst stillet med en fælles international orden, men mange af de konventioner, vi har i dag, er langtfra perfekte, og de skader Danmark. Derfor er der behov for, at vi ændrer den internationale spillebane, så den i højere grad gavner Danmark og ligesindede landes interesser. Vi kan ikke blive ved med at se til, mens regeringen intet gør for at ændre konventionerne. Inger Støjberg formåede at rykke på statsløsekonventionen i en tid, hvor det nærmest var uhørt at sige, at man ønskede at ændre konventionerne. Regeringen har et andet spillerum, end borgerlige regeringer havde engang. Det ønsker vi at gøre klart for regeringen at den skal udnytte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. I den tid, hvor ordføreren og jeg har samarbejdet siden valget i 2022, har der været seks lovforslag til behandling herinde i Folketingssalen om tildeling af dansk indfødsret. Det er her, hvor der er en lang liste med navne på folk, som skal have statsborgerskab. Det foregik i april 2022, februar 2023, april 2023, oktober 2023, april 2024 og oktober 2024.

Jeg kender jo ordføreren som meget, meget grundig i sit arbejde, så vil ordføreren ikke være sød at oplyse, hvor mange der er blevet tildelt statsborgerskab efter statsløsekonventionen på de seks lovforslag, der har været i den her valgperiode.

Ordføreren.

Ordføreren ved udmærket godt, at det tal har jeg ikke stående på mine papirer her. Jeg vil meget gerne finde det og sende det til ordføreren, men det tænker jeg ikke at jeg behøver, for jeg er ret sikker på, at hr. Anders Kronborg allerede har det tal og giver mig det lige om et øjeblik, når han får ordet igen.

Spørgeren.

Det er to. Det er to personer. Der er to personer på seks lovforslag, som har fået tildelt statsborgerskab efter statsløsekonventionen i den periode, hvor ordføreren har siddet i Indfødsretsudvalget.

Ordføreren svinger sig op på næsten samme højde som hr. Mikkel Bjørn og siger, at vi bare uddeler statsborgerskaber i flæng til kriminelle udlændinge osv., men det er jo simpelt hen ikke korrekt. Der er væsentlig strammere regler nu, end dengang fru Inger Støjberg sad på magten, altså ordførerens partifælle.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, for vi er altså nødt til at finde ud af, om der er en forskel på Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti: Hvis hr. Mikkel Bjørn kommer og spørger ordføreren, om partiet Danmarksdemokraterne vil have Danmark ud af de internationale konventioner, hvad er svaret så?

Ordføreren.

Så er svaret, at generelt set vil Danmarksdemokraterne ikke ud af samtlige internationale konventioner. Men vi vil ændre på dem.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes, det er skuffende, at Danmarksdemokraterne ikke vil bakke op om et forslag om at opsige en konvention, der tvinger os til at give statsborgerskaber til mennesker dømt for voldtægt, bandekriminalitet og andre grove personfarlige forbrydelser. Altså, er Danmarksdemokraterne ikke et parti, der varetager Danmarks interesser og sætter danskernes sikkerhed og tryghed forrest? Hvis det er tilfældet, kan man da ikke mene andet, end at vi skal opsige en international lov, der tvinger os til at give statsborgerskaber til mennesker dømt for de mest bestialske personfarlige forbrydelser.

Ordføreren.

Det kan godt være, at hr. Mikkel Bjørn og jeg er nødt til at tage en nærmere snak om, hvad de ting, jeg står og siger oppe på talerstolen, rent faktisk betyder. Jeg står faktisk heroppe og taler ekstremt positivt om det forslag her. Men vi er seriøse om det og har også nogle ting til udvalgsbehandlingen, hvor vi gerne vil have undersøgt de præcise konsekvenser nærmere. Men det beslutningsforslag, som hr. Mikkel Bjørn på vegne af Dansk Folkeparti har fremsat her, er faktisk et forslag, vi ser positivt på, fordi der er nødt til at skulle ske nogle ændringer.

Spørgeren.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det helt præcis er for nogle positive elementer eller fordele, Danmark drager af at være medlem af den her konvention, der tvinger os til at give statsborgerskab til kriminelle mennesker. Hvad er det for nogle fordele, Danmark drager af den? Og hvis ikke ordføreren kan nævne nogen, er det jo mildest talt absurd ikke at ville være med til at opsige den konvention.

Ordføreren.

Først og fremmest har jeg ikke stået heroppe og påstået, at der er fordele ved konventionen. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi ikke kan ende med at støtte det her. Jeg siger: Danmarksdemokraterne arbejder seriøst med det. Vi synes, det er et positivt forslag, men vi vil gerne dykke ned i detaljerne igennem udvalgsbehandlingen og vide de præcise konsekvenser.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Jeg har det lidt lige nu, som jeg havde det i går, må det være, da fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti sagde, at de var enige med Dansk Folkeparti, og at de tog positivt ned, at vi bare skulle lukke grænserne for alle, der kommer fra lande, vi ikke kan sende folk tilbage til, men at de i øvrigt stod på både Dublinforordningen, Schengenaftalen og konventionernes grund. Det er lidt det samme nu. Danmarksdemokraternes ordfører siger, at det er et virkelig godt forslag, og at man tager det positivt ned, men man står så fast på en politik, der gør, at det her forslag aldrig kan blive til noget.

Vi bliver tit beskyldt for symbolpolitik, men det her er jo rendyrket symbolpolitik, altså at man vil sende et signal til sine vælgere om, at det, Dansk Folkeparti foreslår, er godt, men man har en politik, der gør, at det aldrig kan blive til noget. Så bare lige for at skære det ud i pap: Er vi enige om, hr. Kristian Bøgsted, at det her beslutningsforslag kan Danmarksdemokraterne aldrig nogen sinde komme til at støtte, fordi det bryder med de konventioner, som Danmarksdemokraterne er tilhængere af?

Ordføreren.

Det er vi ikke enige om, hr. Frederik Vad. For der er forskel på de forskellige konventioner – om det er den her konvention, om det er statsborgerretskonventionen, menneskerettighedskonventionen. Der er forskel på dem, og vi siger ikke, at vi kommer til at støtte det her. Det er ikke det, jeg står og siger i dag. Jeg står heller ikke her og siger, at jeg kommer til at stemme nej til det. Jeg siger, at der er rigtig mange positive elementer i det forslag her. Det vil vi gerne kende nogen nærmere konsekvenser af igennem udvalgsarbejdet.

Spørgeren.

Men hvordan kan der være positive takter i noget, man aldrig nogen sinde kommer til at stemme for? Det er jo tit det, vi regeringspartier bliver beskyldt for – at vi roser intentionen i et eller andet forslag, men så ikke støtter det. Det er jo det samme her.

Danmarksdemokraterne har lige sagt, at forskellen på DF og Danmarksdemokraterne er, at Danmarksdemokraterne vil blive i konventionerne; Dansk Folkeparti vil ud af konventionerne. Godt. Så kan Danmarksdemokraterne da ikke synes, at det her forslag er noget, man på nogen måde kan overveje at støtte. Man kan jo ikke have to politikker på det samme område.

Ordføreren.

Jeg kan høre, at hr. Frederik Vad og jeg også er nødt til at tage en snak om, hvad det, jeg står heroppe og siger, betyder. For hvis hr. Frederik Vad rent faktisk gad at høre efter, hvad jeg siger, så påpeger jeg netop, at der er forskel på de forskellige konventioner, i forhold til hvad de har af betydning for Danmark som land og samfund, også på den internationale spillebane.

Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi skal ud af samtlige konventioner. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at vi aldrig kan komme til at støtte det forslag her. Der er positive ting i det. Det vil vi gerne undersøge nærmere i udvalgsbehandlingen for at kende de præcise konsekvenser.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil lige indledningsvis sige, at jeg står her som vikar for den sædvanlige ordfører. Det gælder både i denne sag og den næste.

Hvad er menneskerettigheder egentlig? Jamen det er en universel beskrivelse af, at mennesker har rettigheder. Det er der, det hele starter. For at mennesker meningsfuldt kan have rettigheder i en verden, hvor det er stater og nationer, der udgør grundlaget og rammerne for al menneskelig væren i verden, så skal de tilhøre en stat. Det er staten, der er garant for, rammesætter for og beskytter af de grundlæggende rettigheder, som enhver tænkende tilhænger af demokratiet må forstå er udgangspunktet for, at vi overhovedet kan have vores samfundsform. »Med lov skal land bygges« står der uden for denne sal.

Derfor kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet kan dele den fælles erkendelse af, at alle mennesker, uanset hvem de er, har rettigheder, hvis ikke vi først accepterer, at alle mennesker har ret til at tilhøre en stat. Det er årsagen til statsløsekonventionen – en hjørnesten i både den principielle og praktiske udøvelse af menneskerettighederne.

Vi er selvfølgelig helt enige i, at kriminalitet i Danmark skal tages alvorligt. Vi mener også, at mennesker, der vælger at bosætte sig i Danmark, skal indordne sig efter og respektere de værdier og normer, vores samfund bygger på. Generelt er vi klar til at gå meget langt for at sikre, at kriminelle bliver smidt ud af landet. Så langt så godt. Men hvor skal vi sende folk hen, der vitterlig ikke har en stat? Til månen? Eller skal vi stikke fingrene i ørerne og lade, som om de ikke eksisterer?

Forslaget her handler om tildeling af statsborgerskab og ikke om udsendelse. Det kommer senere. Udlændingepolitikken rummer mange og meget store dilemmaer. Selv en SF'er som jeg er villig til at anerkende, at mange steder i forhold til menneskerettigheder og i de forskellige konventioner kan man finde paragraffer, der i deres konkrete udformning somme tider er decideret absurde i deres udtryk. Men denne FN-konvention synes jeg ikke er en af dem. Det giver god mening, at børn af statsløse født i Danmark tildeles dansk statsborgerskab. Derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. SF har jo sagt, at de gerne vil have en rød regering efter folketingsvalget, og at de gerne vil indgå i den røde regering. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, for ordføreren holdt jo også en generel tale om vigtigheden af international retsorden, internationale systemer osv.: Er det en prioritet for SF, at en sådan rød regering fortsætter med benhårdt at presse på for at ændre ved de konventioner, der gør, at der er alt for mange mennesker, der er nødt til at blive her, men som ikke skal være her? Vil det være en prioritet for SF i en ny rød regering, at vi skal presse de konventioner til det alleralleryderste?

Ordføreren.

SF anerkender de internationale konventioner. Vi er selvfølgelig bekendt med, at nogle meget gerne vil udfordre dem, og det tager vi bestik af. Jeg vil ikke stå og love, hvor langt vi ønsker at gå fra SF's side. Vi accepterer de internationale spilleregler, og det vil jeg gerne slå meget fast, men vi er altid villige til at diskutere, hvor langt vi kan gå.

Spørgeren.

Men det her er en lille smule vigtigt, synes jeg, for hvis de røde partier og Socialdemokratiet skal lave noget sammen på et tidspunkt, så er det jo vigtigt, at der er andre end Socialdemokratiet, der mener, at vi skal udfordre det her system; ellers bliver det jo sværere at lægge arm med Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre, som ikke vil vide noget af det her.

Derfor vil jeg bare gerne høre: Er SF med på den galej, der siger, at det her system er uholdbart i den nuværende form, og at det er nødt til at blive udfordret, og at hvis ikke det bliver udfordret, så ender det med generelt at true opbakningen til det her system på sigt – fordi folk ikke vil finde sig i, at vi ikke kan smide kriminelle ud?

Ordføreren.

Jeg står ikke i en position her med stjerner nok på skuldrene til at lægge en linje fremover. Jeg står her, som jeg indledte med at sige, som vikar for ordføreren. Og jeg vil gentage, hvad jeg har sagt før: Vi lægger vægt på de internationale konventioner, men vi er også villige til at indgå i samtaler med Socialdemokratiet og andre partier om, hvad der giver mening, og hvordan vi kan udfordre det, når vi synes, at det giver mening at udfordre det.

Tak. Den næste spørger er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har respekt for, at ordføreren fra SF stiller op som vikar, men vi er jo nødt til at diskutere med dem, der i salen, og ordføreren repræsenterer jo SF. SF er jo ikke en ligegyldig spiller i dansk politik; jeg kan jo også se, at SF benytter mange lejligheder til at bejle til, at man gerne på et tidspunkt vil i regering igen og tage et ansvar for Danmark. Og der er det jo vigtigt, hvad et parti som SF så mener om noget så altafgørende for Danmarks fremtid som udlændingepolitikken.

Jeg kunne godt tænke mig at dykke ned i en helt konkret sag. Det er også den, man kalder Christianiasagen. Jeg bruger et citat, og det er fra TV 2's hjemmeside den 5. december 2024; det var, da der blev afsagt livstidsdomme i en drabssag. Der siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt:

»I min optik er det mærkeligt, at man kan få lov til at blive i Danmark ...«

Nu forstår jeg, at SF's ordfører kun vil tage bestik af, hvordan man vil forholde sig til konventionerne, så skal jeg tolke SF's retsordførers udtalelser som hendes personlige holdning, eller er det SF's holdning? Altså, citatet er kun ½ år gammelt.

Ordføreren.

Jeg står her for at repræsentere SF's holdning, så det vil jeg gerne slå fast. Og jeg bakker op om det, fru Karina Lorentzen Dehnhardt har udtrykt. Hvis det er sådan, at folk har fået voldsomme straffe, går vi selvfølgelig ind for, at de skal udvises af Danmark.

Spørgeren.

Men hvis det skal kunne lade sig gøre i nogle tilfælde, skal vi jo også udfordre konventionerne. Og det er jo sådan set det, mit spørgsmål går på: Er SF klar til at tage det ansvar sammen med en socialdemokratisk ledelse af Danmark, at vi kører en stram udlændingepolitik, at SF tilslutter sig indfødsretsaftalen, og at SF sammen med Socialdemokratiet udfordrer de internationale konventioner? Er SF klar til det ansvar?

Ordføreren.

SF er klar til at udfordre konventionerne i den udstrækning, det giver mening; det er jeg nødt til at sige. Altså, vi ønsker at indgå i samtaler med Socialdemokratiet og andre om, hvordan vi kan lave en stram og fair udlændingepolitik inden for de rammer, der gælder – og også finde ud af, hvor grænserne er henne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, så derfor går vi videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet, og tak til hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti for at føre debatten om konventionerne ind i Folketingssalen endnu en gang. Det er en debat om, hvorvidt Danmark skal udtræde af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. Selv om mange nok vil se det som et meget kontroversielt forslag, er vi efter min mening et sted, hvor vi bliver nødt til at se realiteterne i øjnene. For vi kan ikke bare blive ved med at vente.

I Liberal Alliance mener vi, at vi i Danmark skal være meget varsomme med, hvilke mennesker vi tildeler statsborgerskab til. Statsborgerskab skal ikke gives letfærdigt, og det skal på ingen måde gives til personer, der ønsker at undergrave vores samfund eller true vores grundlæggende værdier. Af den årsag mener vi ikke, at kriminelle udlændinge skal have statsborgerskab. Et statsborgerskab er noget ganske særligt. Det er en tillidserklæring, som forudsætter respekt for danske værdier, love og vores demokrati. Men vi befinder os desværre i en tid, hvor statsløsekonventionen bliver en større og større barriere for, at vi i Danmark kan føre en ansvarlig indfødsretspolitik. Statsløsekonventionen stammer fra en anden tid, og den tager på ingen måde højde for de udfordringer, som vi står over for i dag. Man skal ikke befinde sig mange øjeblikke i indre København for at blive bekræftet i, at vores samfund er ved at udvikle sig i en negativ retning.

Så jeg synes, at vi skal spørge os selv: Hvilket Danmark ønsker vi at give videre til vores kommende generationer? Ønsker vi et Danmark, hvor islamistiske normer og værdier dominerer i gadebilledet, og hvor parallelsamfund og religiøse særkrav sætter dagsordenen? Skal vores børn og børnebørn vokse op i et land, hvor de føler sig fremmede i deres eget hjem, fordi vi har givet køb på det, der gjorde Danmark til Danmark? Eller ønsker vi at bevare det land, vi kender, hvor der er frihed, ligestilling, ytringsfrihed og en stærk sammenhængskraft? Skal vi bøje os for kulturer, der ikke vil integreres, eller skal vi insistere på, at det er dansk kultur, der danner rammen om livet i Danmark? Danmarks værdier er ikke kommet af sig selv. De er opbygget over generationer og har rødder i historiske kampe for demokrati, retfærdighed og frihed. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi har modet til klart at sikre, at de værdier, der har skabt og formet Danmark gennem generationer, ikke bliver undergravet.

I Liberal Alliance har vi indtil nu delt regeringens intention om at udfordre og afsøge muligheden for at ændre de internationale konventioner. Men efter 2½ år med denne regering er arbejdet dårlig begyndt. Nu, et halvt år efter, kan vi blot konstatere, at de har ansat en konventionsambassadør på deltid. Det understreger desværre, at regeringen ikke tager opgaven alvorligt. For hvor længe skal vi blive ved med at give statsborgerskab på alt for lempelige vilkår til personer, der ikke vil det bedste for Danmark? Hvor længe skal vi blive ved med at forsvare konventioner, der holder hånden over mennesker, der vil undergrave vores samfund? I Liberal Alliance mener vi ikke, at en konvention må forhindre os i at beskytte vores land, vores demokrati eller vores fælles fremtid. Derfor ønsker vi at arbejde for en udtrædelse af statsløsekonventionen, så vi i Danmark kan føre en ansvarlig indfødsretspolitik.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig at understrege, at en udtrædelse af statsløsekonventionen naturligvis skal ske på en hensigtsmæssig og ansvarlig måde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det var da noget af en melding, må man sige. Der kan vi jo så konstatere, at hvor hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne ikke vil høre tale om en udtrædelse af konventionerne, rykker LA til højre for Danmarksdemokraterne og ønsker nu en udtrædelse af statsløsekonventionen.

Det her er jo meget, meget alvorligt, så jeg kunne godt tænke mig at spørge, om vi skal forstå det sådan, at det bliver et krav fra Liberal Alliance i forbindelse med et kommende blåt regeringsgrundlag, hvis der skulle være et blåt flertal i Folketinget, eller om det bare er tomme ord fra talerstolen. Er man klar til at omsætte det, så det bliver et reelt krav til et regeringsgrundlag på blå side, hvis der skulle være et blåt flertal?

Ordføreren.

Jeg vil ikke stå her fra Folketingets talerstol og fortælle, hvad det er for nogle krav, og hvad det er for nogle ting, vi lægger vægt på i en kommende regeringsdannelse. Først og fremmest synes jeg, at Socialdemokratiet og regeringen skal udskrive valget, og så kan vi jo se, hvor flertallet ligger, og så må vi se, om det er Liberal Alliance, der står til at kunne danne en regering, eller om det er andre partier.

Spørgeren.

Så det vil sige, at det jo reelt bare er et paradeforslag herinde i Folketingssalen, og at Liberal Alliance ikke vil garantere, at man vil stille det som et krav i forbindelse med regeringsforhandlinger i forhold til et kommende blåt regeringsgrundlag, hvis det skulle komme dertil. Det er jo ret interessant, at man ikke vil omsætte det, man siger på talerstolen i opposition, til noget, man så vil arbejde aktivt for i regering. Så har det jo ingen værdi.

Men kunne ordføreren ikke oplyse mig om, hvor mange færre der vil få statsborgerskab, hvis vi i morgen afskaffer statsløsekonventionen?

Ordføreren.

Hvor mange færre der vil få statsborgerskab, hvis vi afskaffer konventionen i morgen, er jo svært at svare på. Det ville jo komme an på, hvor mange af dem der opfylder kravet omkring danskkundskaber, og hvor mange af dem der opfylder kravet omkring indfødsretsprøven. Derudover mener vi jo også i Liberal Alliance, at vi skal have en mere individuel vurdering af ansøgerne. Så det kommer jo an på, hvad det er for nogle kriterier. Men der vil måske være en del færre, der ikke ville blive tildelt et statsborgerskab, hvis Liberal Alliances politik blev gennemført.

Tak. Næste spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare takke for Liberal Alliances opbakning til forslaget, som jeg synes er udtryk for rettidig omhu. Altså, nu har vi gennem den seneste valgperiode kunnet observere gang på gang, at der er mennesker på lovforslagene om indfødsret, som ikke burde have været der, enten fordi de har begået kriminalitet, eller fordi de bakker op om terrororganisationer eller sharia eller islamisme eller noget andet, og det er fuldstændig uholdbart. Jeg synes, det er rigtig godt, at der i den borgerlige opposition er flere og flere, der indser fornuften i det her. Dansk Folkeparti har selvfølgelig stået på den platform længe, og jeg er rigtig glad for, at Liberal Alliance står ved siden af os.

Ordføreren.

Tak for de pæne ord, og tak for et godt samarbejde med Dansk Folkeparti.

Ønsker spørgeren anden korte bemærkning? Det er ikke tilfældet. Så går vi videre, og det er nu fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg synes selvfølgelig, det er lidt af en bombe, som Liberal Alliance har sprængt. Men det kommer vi sikkert til at beskæftige os meget mere med, altså det, at man ønsker at udtræde af konventionen. Det, der gjorde, at jeg trykkede mig ind, var ordførerens ord om, at man ikke skal befinde sig mange øjeblikke i indre København for at kunne se, at Danmark er ved at udvikle sig til noget dårligt. Jeg kan ikke lige huske den præcise formulering. Det vil jeg gerne lige have uddybet. Hvad er det, man kan se i indre København – vi er lige nu i indre København – som viser, at Danmark er ved at blive dårligt et dårligt sted?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg kunne referere til rigtig mange ting. Men det er jo klart, at det selvfølgelig er en individuel vurdering, hvad man anser for at være noget, der går i en negativ retning. Men altså, så sent som i morges var der palæstinensiske demonstrationer ude foran Christiansborg. Det er da noget, som jeg synes er yderst ubehageligt, og som jeg synes trækker Danmark i en retning væk fra det Danmark, jeg kender.

Spørgeren.

Nu springer min hjerne bare i luften – undskyld, jeg siger det. Det kunne jo lige så godt have været danske statsborgere – det har det givetvis været – der stod i den demonstration. Og så er det jo paradoksalt, at de mennesker, vi snakker om nu, primært er statsløse palæstinensere. Det er jo, fordi der ikke er et Palæstina, fordi der er en israelsk regering, som ikke ønsker, at der er en stat, der hedder Palæstina. Så det virker jo fuldstændig vanvittigt, at det, som ordføreren vil bruge som bevis på, at det går i den forkerte retning, og at vi ikke skal uddele statsborgerskab, faktisk er en demonstration, der handler om, at de mennesker kan få en stat, så de faktisk kunne få et andet statsborgerskab end det danske.

Ordføreren.

Der tror jeg bare, jeg er nødt til at sige, at vi jo ikke skal give statsborgerskaber, bare fordi folk er født statsløse i Danmark. Jeg mener, vi skal værne om, hvem det er, vi tildeler det, uanset om man er statsløs eller ej, og uanset om man kommer fra Tyskland, har en svensk baggrund eller kommer fra Syrien. For mig handler det om, at vi skal værne om det danske statsborgerskab. Vi skal værne om Danmark.

Den næste spørger er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes, det er en temmelig dramatisk melding, som ordføreren kommer med, i forhold til at Liberal Alliance ikke længere vil bakke op om statsløsekonventionen. Det synes jeg i særlig grad det er, når det kommer fra et parti, som erklærer sig som værende liberalt; det er man i hvert fald selverklæret. Derfor vil jeg bare gerne høre ordføreren, om ikke ordføreren grundlæggende er af den opfattelse, at individet skal have rettigheder, altså det, at man, hvis man er statsløs, så ikke har de rettigheder, der er en del af den beskyttelse, der ligger i, at man tilhører en stat, og at man som borger, som er født som statsløs, ikke skulle have retten til at kunne opnå den beskyttelse, som en stat kan tilbyde? For det er jo en grundlæggende individuel rettighed, man skal have, og det er jo derfor, vi har en statsløsekonvention. Det er jo netop for at sikre, at i hvert fald børn, der helt uskyldigt er født som statsløse, har den mulighed for at opnå den beskyttelse fra en stat. Er det virkelig Liberal Alliances opfattelse, at det er en dårlig idé i forhold til at kunne beskytte individet?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det er en rettighed at blive tildelt et statsborgerskab i Danmark.

Spørgeren.

Men det er jo heller ikke det, det her handler om. Det her handler om, om man skal kunne forblive statsløs. Vi kan sagtens diskutere, hvem der skal være statsborgere i Danmark, men statsløsekonventionen handler jo ikke om, hvem der kan blive statsborgere i Danmark. Statsløsekonventionen handler om, at vi skal undgå, at folk er statsløse, fordi det grundlæggende er et problem, og det er der en global enighed om, altså at det er et problem. Og særlig i en tid, hvor vi er udfordret på den internationale retsorden, og hvor vi har brug for et stærkt internationalt fællesskab, synes jeg derfor, det er dybt bekymrende, at Liberal Alliance vil gå ud med en solomelding om, at Danmark skal træde ud af statsløsekonventionen.

Ordføreren.

Vi ønsker jo at arbejde for at udtræde af konventionen, fordi konventionen sætter begrænsninger, i forhold til hvad det er for en indfødsretspolitik, vi mener er en ansvarlig politik at føre i Danmark. Så kan jeg anerkende, at der er nogle ting i statsløsekonventionen, som vi højst sandsynlig også synes er positive. Som jeg også sagde, skal vi gøre det her på en ansvarlig måde. Det er ikke noget, vi kommer til at gøre i morgen. Og der skal vi naturligvis have kigget på, om der er nogle ting, som vi bliver nødt til at inkorporere i den danske lovgivning. Men som udgangspunkt handler det om at få fjernet noget fra statsløsekonventionen, fordi vi ønsker, at vi skal kunne tildele statsborgerskaber.

Den næste spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg holder meget af ordføreren på det personlige plan, men jeg tror, at det, der foregår på talerstolen nu, er bluff. Man forsøger for at tækkes Dansk Folkeparti at bilde salen ind her, at man har en udlændingepolitik, hvor man lukker grænserne, og samtidig har en beskæftigelsespolitik, hvor man åbner grænserne – altså, bukserne kan jo ikke holde. Og på et eller andet tidspunkt skal Liberal Alliance jo blive enige med sig selv om, om det er Dansk Folkeparti, man skal skuffe, eller om det er erhvervsorganisationerne. Min intuitive fornemmelse med Liberal Alliance vil være, at det ikke vil være erhvervsorganisationerne, man kommer til at skuffe, og at man derfor vil holde fast i sin åbne grænser-politik.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til, om det her egentlig ikke bare er en symbolsk markering uden nogen som helst betydning for virkeligheden. Hvis man kigger på de seneste lovforslag på indfødsretsområdet, ser det sådan ud: Oktober 2024: Nul, der er optaget efter den her konvention. April 2024: Nul. Oktober 2023: En. April 2023: Nul. Februar 2023: En. April 2022: Nul.

Ordføreren.

Jeg stiller mig jo ikke herop som indfødsretsordfører med en politik, jeg ikke står inde for. Jeg ville aldrig nogen sinde stille mig op på den fineste talerstol i Danmark med noget, jeg reelt set ikke mente var Liberal Alliances politik. Så når jeg siger, at vi i Liberal Alliance vil arbejde for en udtrædelse af statsløsekonventionen, er det, fordi vi ønsker at arbejde for en udtrædelse af statsløsekonventionen. Derfor synes jeg, det er mærkeligt, at Socialdemokratiets ordfører bliver ved med at blande indfødsretspolitik sammen med beskæftigelsespolitik. Det er jo sådan set to forskellige ting. Vi ønsker, at vi i Danmark kan bestemme, hvem det er, vi tildeler et dansk statsborgerskab. Vi mener ikke, at det skal være konventionerne, der går ind og pålægger os, at de her mennesker skal have et dansk statsborgerskab, endda på rigtig, rigtig lempelige vilkår.

Spørgeren.

Så må palæstinenserne jo søge en arbejdstilladelse og så bare vade ind i landet, og hvis de får nej til den, så kan vi ikke smide dem ud. Det er jo så den måde, man kan komme ind i Danmark på ifølge Liberal Alliance.

Jeg skal bare lige holde fast i det her: Hvem er det, vi giver de her statsborgerskaber til? Oktober 2024: Nul. April 2024: Nul. Oktober 2023: En. April 2023: Nul. Februar 2023: En. April 2022: Nul. Hvad er problemet egentlig? Der er jo ikke nogen, der får de her statsborgerskaber.

Spørgeren.

Jeg anerkender, at hr. Frederik Vad ikke er Socialdemokratiets indfødsretsordfører. Derfor tænker jeg heller ikke, at hr. Frederik Vad har læst, hvad det er for nogle vilkår, vi har givet de her mennesker statsborgerskab på. Jeg tænker, at hr. Frederik Vad ikke har læst, hvad det er for noget kriminalitet bl.a., de her mennesker har begået, og på trods af at de har begået kriminalitet, kan vi ikke afvise dem, fordi de hører ind under statsløsekonventionen.

Tak. Har hr. Mikkel Bjørn trykket sig ind for sin anden korte bemærkning? Det er ikke tilfældet, så vi fortsætter, og den næste spørger er hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Nu vil Liberal Alliance arbejde for at udtræde af statsløsekonventionen på en hensigtsmæssig og ansvarlig måde. Jeg var lige ved at sige, at det jo er lige ved, at der går inflation i det her med, at partier gerne vil melde, at de vil arbejde for at udtræde af forskellige ting, enten på en ordentlig måde eller på en hensigtsmæssig og ansvarlig måde.

Jeg er sådan set af den opfattelse, at det er bekymrende, at borgerlige ansvarlige partier, ovenikøbet et parti, der appellerer til at tage den fineste post i regeringen, nemlig statsministerposten, så her i dag, torsdag eftermiddag, melder, at man nu vil arbejde for at udtræde af statsløsekonventionen. Jeg kunne jo spørge: Hvilke andre konventioner påtænker Liberal Alliance at man vil udtræde af?

Ordføreren.

I forhold til de konventioner, der ligger på indfødsretsområdet, så er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi for kort tid siden, det er nok ved at være 14 dage siden, meldte ud, at vi også ønsker at arbejde for at udtræde af statsborgerretskonventionen.

Spørgeren.

Men det er bekymrende, at et parti, Liberal Alliance, hvis formand sådan set gerne vil arbejde for at blive statsminister i det her land – det er jo sådan, jeg må tage det ned – nu har en ordfører, som melder, at man vil arbejde for at udtræde af konventioner med de konsekvenser, det har. Det er, synes jeg, i forhold til den tid, vi befinder os i, et rigtig, rigtig bekymrende skridt, et ansvarligt borgerligt parti i dag melder at man vil tage.

Ordføreren.

Det er jo helt fair, at Venstres ordfører ser anderledes på det her. Jeg mener, at det er uansvarligt at blive ved med at give statsborgerskaber til kriminelle og give statsborgerskaber til statsløse på alt for lempelige vilkår. Vi aner ingenting om de her mennesker, vi aner ingenting om, hvorvidt de kan tale dansk, vi aner ikke, om de deler vores værdier. Vi ved ingenting. Så det synes jeg det er uansvarligt at blive ved med.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Brigitte Klintskov Jerkel, værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her vigtige debat, som handler om, hvem der får dansk statsborgerskab. Det her handler bl.a. om et væsentligt spørgsmål om vores suverænitet, vores handlefrihed og vores ansvar som land. Forslaget handler nemlig om, hvorvidt Danmark skal udtræde af FN's konvention om begrænsning af statsløshed.

Som konservative anerkender vi, at vi skal udfordre og afsøge rammerne for vores handlerum i forhold til de internationale konventioner. Vi ser det som nødvendigt, at Danmark selv kan bestemme reglerne for tildeling af statsborgerskab, uden at vi bliver begrænset af internationale aftaler, der potentielt kan begrænse Folketingets handlefrihed.

Vi deler forslagsstillernes iver efter at gøre noget på konventionsområdet. Konservative har selv stillet forslag om, at vi ikke ratificerer statsborgerretskonventionen ligesom bl.a. Frankrig, Spanien, Belgien m.fl., som stadig væk lever op til deres internationale forpligtelser.

Danmark skal kunne beskytte sine egne interesser og sikre, at vi ikke tvinges til at tildele statsborgerskab til personer, der ikke bør have det. Et af de mere problematiske aspekter ved de nuværende regler er, at de kan føre til, at personer med kriminel baggrund eller forbindelser til ekstremisme får dansk statsborgerskab.

Når vi taler om statsløse personer, er det vigtigt at understrege, at Danmark selvfølgelig har et ansvar over for dem, der virkelig er statsløse i den forstand, at de ikke kan få beskyttelse eller rettigheder fra noget land. Men vi skal også være klare i, at vores prioriteter som land må ligge i at beskytte danskernes sikkerhed og værdier.

Vi ser den nuværende konvention som en ramme, der potentielt kan udfordre vores muligheder for at vælge, hvem vi vil give statsborgerskab. I praksis er konventionen dog ikke en væsentlig barriere for den stramme udlændingepolitik, som vi Konservative har kæmpet for i mange år. Det ændrer dog ikke på, at vi fortsat skal sikre, at vi har mulighed for at handle frit på områder, især når det drejer sig om personer, der ikke har tilknytning til Danmark eller vores samfund.

Som Konservative er vi også opmærksomme på, at en udtræden af konventionen kan have konsekvenser for Danmarks omdømme som land, der respekterer internationale aftaler om menneskerettigheder. Dette er et forhold, som vi heller ikke kan ignorere og skal have med i vores overvejelser. Vi skal finde den rette balance mellem at sikre vores handlefrihed og samtidig sikre, at vi fortsat er en ansvarlig og internationalt respekteret aktør.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi som konservative støtter forslagsstillernes ønske om at tage kontrol over statsborgerskabet og sikre, at det kun gives til personer, der kan bidrage til Danmark på en positiv og konstruktiv måde. Samtidig anerkender vi de internationale forpligtelser, vi har, og vi må sikre, at vi handler på en måde, der ikke underminerer vores position som et ansvarligt og respekteret medlem af det internationale samfund. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Jeg var enig i meget af det, der blev sagt fra fru Brigitte Klintskov Jerkels side. Jeg forstår også på ordføreren, og jeg tror faktisk, at ordføreren sagde det ordret, at den her konvention faktisk ikke udgør nogen væsentlig barriere for vores udlændingepolitik. Sådan tror jeg ordene faldt fra ordførerens side. Derfor skal jeg bare høre om noget, for jeg synes ikke, at Liberal Alliances ordfører var så interesseret i at forholde sig til det: Ordføreren erkender også eller er enig i, at hvis man kigger på de seneste lovforslag på indfødsretsområdet, er der faktisk stort set ikke nogen, der har fået statsborgerskab efter statsløsekonventionen?

Ordføreren.

Jamen det er korrekt, at man i forhold til den her gruppe kan sige, at det er en bestemt gruppe, en mindre gruppe, som bliver ramt af den her statsløsekonvention, og den primære gruppe er vel nok statsløse palæstinensere, vil jeg tro. Så det er rigtigt nok, at det er en forholdsvis lille gruppe. Nu hørte jeg ordføreren før ridse nogle tal op, så det har man så åbenbart også nogle tal på.

Tak. Den næste spørger er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge den konservative ordfører i forhold til den bombe, vil jeg næsten kalde det, der sprang her i salen for lidt siden, da det klart største borgerlige oppositionsparti, Liberal Alliance, klart og tydeligt tilkendegav, at de vil udmelde Danmark af internationale konventioner. Det kommer fra et parti, der bejler til statsministerposten. Kan Det Konservative Folkeparti se sig selv i sådan et regeringssamarbejde?

Ordføreren.

Det Konservative Folkeparti er meget optaget af, at vi får udfordret rammerne i forhold til de her konventioner, og vi har ligesom Liberal Alliance ventet utrolig længe og tålmodigt på, at regeringen ligesom skulle komme i arbejdstøjet. Der skulle jo så gå over to år, før man begyndte at kigge på at lave en ansøgningsproces til den her konventionambassadør, som man så nu har ansat på deltid, hvilket jeg jo også synes sender et signal om, at man måske ikke sådan tager det helt alvorligt, hvad man ligesom har lovet i sit regeringsgrundlag.

Så jeg kan sådan set godt forstå, at Liberal Alliance er utålmodig på det her område, og at man ligesom trænger til, at der skal ske noget, for Konservative er også ved at være ret utålmodige. Vi kom jo også selv med et forslag her for nylig, B 62, der så handlede om ratificering af statsborgerretskonvetionen.

Spørgeren.

Hvis man var utålmodig, hvorfor fiksede man det så ikke selv, da man sad i regeringen og tilmed havde et vigtigt ministerium som Justitsministeriet? Der må vi jo bare sige, at der foretog man sig jo intet. Det er der heldigvis blevet rettet op på nu.

Jeg forstår, at ordføreren for Det Konservative Folkeparti gerne vil snakke udenom her, men det er jo faktisk ret principielt, i forhold til at Konservative er et hæderkronet gammelt parti, der har siddet på statsministerposten i Danmark og har siddet i mange skiftende regeringer, og som også har taget et væsentligt ansvar for Danmarks internationale engagement.

Kan og vil Det Konservative Folkeparti skrive under på et regeringsgrundlag, hvor der er partier med i regeringen, der aktivt vil melde Danmark ud af internationale konventioner? Vi hørte en blank afvisning fra Venstre. Vil Det Konservative Folkeparti også give en blank afvisning?

Ordføreren.

Jeg vil ikke stå her og figurere, at jeg indgår i nogle regeringsforhandlinger, som ikke finder sted. Jeg vil sige, at i Det Konservative Folkeparti er vi jo meget optaget af, at vi får en borgerlig regering i Danmark, så det er ligesom det, vi arbejder efter. Det er klart, at hvis der så kommer et borgerligt flertal og det kan lade sig gøre, må man jo sætte sig ned og kigge på, hvad for et regeringsgrundlag, man kan blive enige om. Og ordføreren ved også udmærket godt, at det er sådan, det foregår.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor går vi videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Statsløshed er et stort og et aktuelt problem. Statsløse fødes uden rettigheder, uden retten til et pas og ofte uden retten til at opholde sig i fødelandet. Og når de når den normale valgretsalder, får de ikke stemmeret. Statsløse mennesker er langt hen ad vejen rettighedsløse. Derfor var det også med god grund, at Danmark i sin tid tilsluttede sig FN’s konvention om begrænsning af statsløshed.

Statsløse borgere i Danmark er typisk kommet hertil som flygtninge. Når de er det, får de ikke selv adgang til dansk statsborgerskab på lempede betingelser, men det gør deres børn heldigvis. Børn, der fødes i Danmark som statsløse, har allerede som helt små i kraft af statsløsekonventionen og børnekonventionen ret til et dansk statsborgerskab på lempede betingelser.

Når vi vedtager et lovforslag om indfødsrets meddelelse, er mange af de ansøgere, der optages på lempede betingelser, fordi de er født statsløse i Danmark, ganske små børn på 2, 3, 4 eller 5 år. De får i kraft af de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, muligheden for at vokse op i Danmark som danske statsborgere.

Det siger sig selv, at børn i førskolealderen ikke har begået kriminalitet. Derfor synes jeg også, det både er urimeligt og uanstændigt, når forslagsstillerne begrunder det her beslutningsforslag med ansøgernes alvorlige kriminalitet, som der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Enhedslisten ønsker, at statsløse, der fødes i Danmark, fortsat har ret til dansk statsborgerskab på lempede betingelser, og at vi fastholder Danmarks tilslutning til statsløskonventionen. Derfor afviser vi det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.

Jeg skal også gøre det relativt kort. Vi kan heller ikke støtte forslaget. Jeg synes, det er en interessant udvikling. Jeg kan ikke huske, om det var i sidste eller forrige uge, hvor vi havde et forslag fra De Konservative, der havde fundet sådan en lidt smart måde at træde ud af konklusionerne og så ind igen på, og man talte om det der med en ordentlig og pæn måde og så videre. I dag er Liberal Alliance så klar til at træde ud af den her konvention.

Det er meget interessant, hvor det i virkeligheden efterlader blå blok, synes jeg. For jeg tror godt, jeg kan tillade mig at sige, at i det øjeblik man kommer i regering i Danmark, så står man på mål for konventionerne. Det kommer også til at ske både for K og LA, hvis de partier kommer i regering, og så må vi jo bare skrue tilbage og se på de her debatter og drille partierne lidt med det. Selv om jeg vil sige, at sådan noget drilleri egentlig er lidt en åndssvag beskæftigelse herinde, som nogle gange optager en del.

Jeg synes, der går mere og mere teater i det, der sker i Folketingssalen, og man kan godt fornemme, at vi nærmer os et folketingsvalg. Noget af det er teater, men noget af det er jo også på en eller anden måde alvor. For det er klart, at hvis man er partier, der ønsker at udtræde af konklusionerne, så kommer man jo ikke i regering, med mindre man så opgiver det som krav. Derfor kan jeg godt forstå, at Dansk Folkeparti kan fremsætte det her forslag. De kommer jo ikke i regering. Men hvis LA og K har en ambition om at komme i regering, er jeg helt sikker på, at det her er noget, man kommer til at droppe.

Jeg synes også, at der er noget virkelig paradoksalt i, at vi diskuterer de her statsløse mennersker, som jo, hvad jeg også sagde i et af mine spørgsmål, primært er statsløse palæstinensere. Det vil sige, at det er folk, som er meget langt fra at kunne få et andet statsborgerskab end dansk, fordi der ikke er en stat, der hedder Palæstina, fordi den israelske regering ikke ønsker at oprette en stat, der hedder Palæstina.

Jeg ved godt, der måske alligevel vil være en lang vej til staten Palæstinas oprettelse, selv om man havde en regering i Israel, som er tilhænger af det. Men jeg synes, det er et paradoks, at de partier, som er meget, meget optaget af de statsløse, så ikke gør mere for, at der rent faktisk oprettes en palæstinensisk stat, altså hvis man mener, at de statsløse palæstinensere ikke skal være danskere, men skal være noget andet, altså palæstinensere. Det er der måske nogle, der ikke har tænkt så meget over. Med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kom bare til at tænke på, at nu er det jo heldigvis ikke fru Zenia Stampe, der bestemmer, hvem det er, der kommer i regering, og magtens logik tilsiger jo, at hvis der er et flertal for at føre en bestemt politik eller der er et flertal for at danne en regering på en bestemt platform, ja, så er det det, der kommer til at ske. Sådan er det jo så dejligt i et demokrati. Der har vi mulighed for at rykke hinanden parlamentarisk og udfordre og komme med nye idéer til, hvordan man gør tingene bedre fremadrettet, og derfor er det jo bestemt muligt at komme i regering, selv om man ønsker at udfordre og måske ovenikøbet opsige nogle af de her konventioner.

Ordføreren.

Ja, bevares, man kan godt komme i regering, men man kommer bare ikke igennem med ønsket om at opsige konventioner. For når man er i regering, skal man også være ansvarlig for landets udenrigspolitik, og det vil sætte alt muligt i gang, som vi i den nuværende situation, hvad flere også har nævnt, slet ikke har lyst til at sætte i gang. Jeg tror, det ville være ganske, ganske få partier og måske i virkeligheden kun Dansk Folkeparti, der ville være villige til at tage det ansvar på sig, hvis man sad i regering.

Spørgeren.

Det er jeg ikke overbevist om at Radikale Venstres ordfører har ret i. Der er en bred bevægelse rundt i Europa i øjeblikket mod højre og mod et ønske i befolkningerne om at tage et opgør med de her konventioner, som jo grundlæggende tvinger os til at føre en fuldstændig vanvittig udlændingepolitik. Så jeg er faktisk ret overbevist om, at Danmark ville blive hyldet og rost for at være dem, der går forrest med de rigtige løsninger.

Ordføreren.

Ja, af nogle vil man, men ikke af nogle andre, og dem, man måske vil blive hyldet af, ja, det kan være, det er Trump; det kan være, det er Netanyahu; det kan være, det er Orbán; og det kan være, det er ham der med motorsaven ovre i Argentina. Jamen altså, god fornøjelse med det. Der er nogle andre, jeg hellere vil være venner med.

Så vil jeg så gerne sige, for det fik jeg ikke sagt mere om, at jeg jo sådan set synes, det er meget mere fair med dem, der siger: Vi vil gerne være i konventionerne, men vi vil gerne arbejde på dem indefra. Vi har også tit sagt: Hvorfor gør man nu ikke noget mere ud af den her opfølgningsmekanisme i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor man jo faktisk gennemgår dommene og også som land ikke ligefrem kan komme med protester, men kan ytre sig imod de domme, hvis man vil det?

Det har vi aldrig været imod. Så nej, det står ikke på vores dagsorden at ændre konventionerne, men vi har respekt for dem, der ønsker at gøre det indefra, trods alt.

Der er en ny spørger. Hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Når det kommer til statsløse i Danmark, har vi jo en meget dårlig historik. Vi kan tage eksemplet for 35 år siden, hvor det var Blågårds Kirke, der blev besat af 321 palæstinensere uden statsborgerskab, og de var statsløse. To tredjedele af dem har kontinuerligt i over 20 år været på overførselsindkomst. Derudover kan vi konkludere, at mere end to tredjedele af dem, nemlig over 70 pct., har været involveret i alvorlig kriminalitet i det meste af perioden. Vi kan konstatere, at de klaner, som lever ude i ghettoerne, og som styrer meget af det kriminelle klannetværk, som findes, består af tidligere statsløse palæstinensere. Generelt har det jo været en rigtig, rigtig dårlig forretning for retsstaten Danmark at give de her statsborgerskaber, for vi sidder jo også fast med dem; vi kan jo ikke smide dem ud, og vi kan ikke komme af med dem igen efterfølgende.

Har hr. Zenia Stampe – jeg mener fru Zenia Stampe – ikke tænkt den konsekvens igennem, altså til at de problemer, vi får ud af det her, også kan være nogle af de problemer, som netop medfører den højredrejning, som hr. Mikkel Bjørn taler om?

Ordføreren.

Nu synes jeg, at LA virkelig bliver woke, når der bliver sagt hr. Zenia Stampe, men det tager jeg gerne på mig. Jamen helt ærligt, selvfølgelig har der været problemer i gruppen af palæstinensere. Der er også en masse yderst velintegrerede palæstinensere. Og sådan kunne vi jo begynde at gå ind og se på hver enkelt gruppe og sige: Ville det egentlig ikke være bedre, hvis den her gruppe ikke var i Danmark? Og det er jo rigtigt, at det kan man lidt lettere gøre med nogle, der ikke har opnået statsborgerskab. Men det, der jo bare er paradokset og pointen omkring de statsløse, er, at vi jo ikke engang kan ønske, at de så rejser tilbage til deres hjemland, eller kan udvise dem til deres hjemland, for de har ikke noget hjemland. Da vi – jeg mener Danmark – i sin tid tiltrådte statsløsekonventionen, var det jo med en aftale mellem landene om, at man ville løse det problem, at der var flere og flere, der blev statsløse, for det var kernen i det og en kilde til uro og utryghed, og derfor gav man hinanden håndslag på, at borgere skal have et statsborgerskab, og vi har derfor et fælles ansvar for at bekæmpe statsløshed.

Spørgeren.

Men der kommer problemet jo, og det er det, som vi i Liberal Alliance prøver at løse ved at sige, at vi gerne vil give individuel sagsbehandling på det her område. For det, man jo gjorde, var, at man bare sagde: Nå, så tildeler vi bare kollektivt statsborgerskaber til dem alle sammen. Og det er her, kernen af problemet er, for over 70 pct. af dem er jo mennesker, som vi nok aldrig ville have givet et statsborgerskab, hvis der havde været en individuel sagsbehandling. Derfor er den kollektive tildeling af statsborgerskaber det, der fører til problemet. For så står du jo der, nej, undskyld, så står fru Zenia Stampe jo der – nu skal jeg passe på med fortalelserne igen her – på talerstolen og netop kommer med det, der bliver argumentet for den yderste højrefløj, altså netop ved at sige, at vi bare skal give alle kriminelle statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg forstår egentlig ikke, hvad det er, ordføreren refererer til. Vi giver jo ikke kollektivt statsborgerskab. Der er jo en individuel ansøgning for hver af dem. Og så er det rigtigt, at der er lidt forskellige regler, men hver enkelt navn optages jo selvstændigt på lovforslaget, og man kan stille ændringsforslag om at pille et navn ud af listen.

Tak. Den næste spørger er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Der er simpelt hen noget, som ikke helt stemmer overens i forhold til det, ordføreren står og siger oppe på talerstolen. For lige præcis årsagen til, at vi ønsker at arbejde for en udtrædelse af statsløsekonventionen, handler jo om, at man i statsløsekonventionen har fastsat, hvad det er for nogle krav, vi må stille til statsløse født i Danmark. Vi kan ikke stille andre krav. De skal ikke opfylde sprogkrav, de skal ikke bestå en indfødsretsprøve, og vi skal give dem statsborgerskab, på trods af at de har en dom på op til 5 år. Kan ordføreren virkelig ikke se, at det er problematisk?

Ordføreren.

Nej, for vi stemmer jo om det lovforslag – alle her. Uanset om der var en konvention eller ej, er vi jo alle frit stillet for at stille et ændringsforslag om at pille et enkelt navn ud. Og det kunne være med henvisning til, at man bare ikke synes, at statsløse skal have lov til at få statsborgerskab under lempeligere vilkår. Det står jo alle frit for. Der er bare et flertal i Folketinget, som gerne vil leve op til det håndslag, man gav hinanden med statsløsekonventionen. Det er ikke statsløsekonventionen, der tvinger os til noget som helst. Det er noget, vi selv gør. Og der må vi jo bare konstatere, at LA ikke længere synes, at vi skal følge konventionerne, men LA er i mindretal sammen med Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Så skal jeg bare forstå det helt korrekt: I Radikale Venstre har man ikke et problem med, at vi giver statsborgerskaber på meget lempelige vilkår til kriminelle, som blot bliver optaget på et lovforslag nærmest helt automatisk, uden at de skal igennem den samme proces, som andre skal igennem?

Ordføreren.

Vi har ikke noget problem med, at der er lempeligere vilkår for at opnå statsborgerskab, når man er statsløs, fordi vi mener, at vi, Danmark, skal være med til at bekæmpe statsløshed i verden. Det er derfor, vi har indgået en aftale, en international konvention, der netop har det som formål.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Der er ikke flere spørgsmål, og jeg ser ikke nogen i salen fra Alternativet. Derfor giver jeg nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget i dag handler ikke om jura og konventioner. Det handler om Danmarks ret til at beskytte sig selv og om vores evne og vilje til at sige fra, når internationale aftaler underminerer det, som vi som nation har krav på at værne om: vores suverænitet, vores sikkerhed og vores ret til selv at bestemme, hvem der skal have del i den mest ærefulde gave, vi som folk kan give, nemlig den danske indfødsret.

Med det her beslutningsforslag ønsker vi i Dansk Folkeparti, at Danmark udtræder af FN's konvention om begrænsning af statsløshed. For den konvention, der er indgået i en anden tid og under andre forudsætninger, er i dag blevet en spændetrøje, der forhindre os i at føre en ansvarlig, forsvarlig og dansk udlændingepolitik.

Konventionen tvinger os til at lempe kravene for statsløse, også når de ikke har nogen tilknytning til Danmark overhovedet – selv når de ikke kan sproget, selv når de ikke deler vores værdier, ja, selv når de har begået forbrydelser, som burde diskvalificere enhver fra at blive en del af det danske fællesskab. I dag kan en person, der er født statsløs i Danmark, opnå dansk statsborgerskab, selv hvis personen er dømt for vold, narkokriminalitet, voldtægt, uagtsomt manddrab, ja, endda pædofili. De kan stadig få dansk statsborgerskab. Hvorfor? Fordi konventionen kræver det. Det er ikke, fordi det er fornuftigt, og ikke, fordi det er i Danmarks interesse, men fordi det er skrevet ind i en utidig aftale.

Socialdemokratiets egen daværende justitsminister Morten Bødskov gav for år tilbage statsborgerskab til en PET-advaret terrormistænkt statsløs, fordi Socialdemokratiet dengang som nu giver forrang til juridisk humanisme frem for sund fornuft og nationalt ansvar. Skal Danmark virkelig være forpligtet til at give dansk statsborgerskab til folk, der ikke respekterer vores land og dets love, eller som udgør en decideret sikkerhedsrisiko mod Danmark? Skal vi være bundet af en konvention, der hindrer os i at beskytte os selv mod dem, der vender Danmark ryggen, eller – værre endnu – dem, der ønsker Danmark ondt? Det mener vi i Dansk Folkeparti ikke.

Statsborgerskab skal ikke være en automatisk rettighed. Det skal være en belønning, en tillidserklæring, noget, man gør sig fortjent til gennem handling, gennem loyalitet og gennem viljen til at være en del af det danske folk. Som Grundtvig formulerede det: Indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret og arveret til sit fædrene land, men bør aldrig gives uden hensyn til det almindelige bedste. Danmark er ikke et herberg. Det er et hjem, og vi inviterer ikke hvem som helst indenfor – det bør vi i hvert fald ikke – slet ikke dem, der slår hånden af vores værdier og i værste fald har forsøgt at skade os.

Når vi i dag foreslår udtrædelse af statsløsekonventionen, gør vi det ud fra en dybtfølt kærlighed til Danmark. For det er vores ansvar at forvalte statsborgerskabet med den omhu, det kræver. For det er vores opgave at sikre, at kun dem, der har vist vilje, værdighed og værdi, bliver en del af det danske folk. Det er ikke Danmark, der skylder nogle mennesker dansk statsborgerskab. Det er dem, der ønsker et dansk statsborgerskab, der skylder Danmark at bevise, hvorfor det vil være en god investering for Danmark.

Derfor beder vi jer, kære kolleger, om at lytte, ikke til konventioner, ikke til teknokrater, men til det danske folks uro og længsel efter en tryg, retfærdig og selvbestemmende nation. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi er godt nok langt tilbage i arkiverne, hvis det bedste eksempel til at underbygge en argumentation er helt tilbage fra Morten Bødskovs justitsministertid, altså i starten af 2010'erne og før fru Mette Frederiksen blev formand for det danske socialdemokrati.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn om noget: Vi ved jo begge to – hr. Mikkel Bjørn er formand for Indfødsretsudvalget i Folketinget – at det er meget få mennesker, der er optaget på lovforslaget i forhold til statsløsekonventionen. Det er to mennesker i den her periode. Langt de fleste statsløse er optaget via børnekonventionen fra 1989, hvor mere end 190 lande har underskrevet børnekonventionen. Så hvis hr. Mikkel Bjørn virkelig inderligt ønsker, at der ikke er statsløse, der skal få statsborgerskab i Danmark, hvorfor foreslår hr. Mikkel Bjørn så ikke, at Danmark udtræder af børnekonventionen?

Ordføreren.

Der har også, i den periode jeg har siddet i Folketinget, været adskillige statsløse dømt for diverse former for kriminalitet på lovforslaget. Så det var bare et eksempel under Morten Bødskov. Det kunne også være under den nuværende regering.

Statsløse dømt for kriminalitet skal ikke have dansk statsborgerskab i Danmark. Det burde give sig selv. Så er det rigtigt, at der er et eller andet overlap mellem statsløsekonventionen og børnekonventionen fra 1989, som så er 30 år yngre, og det overlap gør så, at en del ansøgere optages via børnekonventionen, men hvis ikke det var tilfældet, ville de blive optaget efter statsløsekonventionen i stedet for. Det gør ingen forskel. Begge konventioner er til skade for Danmark, og Dansk Folkeparti kommer til at fremsætte forslag om at opsige alle konventioner, som står i vejen for, at Danmark kan føre en fornuftig og ansvarlig udlændingepolitik.

Spørgeren.

Så jeg skal bare forstå ordføreren rigtigt: Vil det sige, at vi lige om lidt kan forvente, at der kommer et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om også at opsige børnekonventionen?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti har i den her samling fremsat adskillige beslutningsforslag om at tilsidesætte de regler og de dele af de internationale konventioner, som står i vejen for, at vi kan føre en fornuftig udlændingepolitik. Det kommer vi også til i fremtiden.

Den næste spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til, hvor mange vi ville undgå bliver optaget på et lovforslag om indfødsret, hvis vi gennemførte det her. For vi kunne jo lave alle mulige regler for os selv. Vi kunne også sige, at folk, der hedder Rasputin, ikke kan blive statsborgere. Men hvis ikke det har en effekt, og hvis ikke det gør nogen konkret forskel, er det jo bare lidt hygge herinde i Folketingssalen.

Så jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Når han kigger på de seneste, lad os bare sige fem eller syv lovforslag på indfødsretsområdet, hvor mange af dem kunne vi have undgået var blevet optaget på det lovforslag, hvis vi ikke havde været en del af den her konvention?

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig umuligt at lave et præcist estimat over, hvor mange der ville have fået statsborgerskab under en anden forudsætning, fordi det kommer an på, hvor mange der lever op til de meget, meget sparsomme krav, der gælder for statsløse, der søger om statsborgerskab. At man skal have været i landet i en kortere periode, er mere eller mindre et af de eneste krav, der gælder. Det vil sige, at selv mennesker dømt for de mest bestialske forbrydelser får fri og åben adgang til et dansk statsborgerskab. Det er det, vi ønsker at tage et opgør med her. Er der så andre konventioner, som også står i vejen, og som der også skal tages et opgør med, hvis vi skal ind på en kurs, hvor vi fører en fornuftig og ansvarlig udlændingepolitik? Ja, selvfølgelig er der det.

Spørgeren.

Men der er jo stort set ikke nogen, der er blevet optaget på lovforslagene på grund af statsløsekonventionen. Det er nul, nul, nul, en, nul, nul, en, nul, nul. Altså, det er jo virkeligheden. Så er det egentlig ikke bare lidt spilfægteri i luften? Kunne man ikke lige så godt sige, at alle, der hedder Rasputin, ikke skal have statsborgerskab, eller at folk, der kommer fra Narnia, ikke kan få det? Det er nul, nul, nul, nul, en, nul, nul, nul, en, hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Socialdemokratiet er da velkommen til at fremsætte et lovforslag om, at folk, der hedder Rasputin, ikke skal have dansk statsborgerskab, hvis de synes, at det er fornuftig og ansvarlig udlændingepolitik. Det er ikke det, der er vores udgangspunkt i Dansk Folkeparti. Vi ønsker bare ikke at give statsborgerskab til mennesker dømt for kriminalitet. I den periode, hvor jeg har siddet i Folketinget, har der været mennesker dømt for selv grove personfarlige forbrydelser, vold, overfald og meget andet, der har fået serveret et dansk statsborgerskab, bl.a. fordi nogle af dem er statsløse, og det er en helt uholdbar politik at fastholde fra regeringen og Socialdemokratiets side.

Den næste spørger er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at det primært er statsløse palæstinensere, vi snakker om. Dem ønsker man ikke at give statsborgerskab. Man ønsker måske i virkeligheden at sende dem ud af Danmark. Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Bjørn: Hvor skal de sendes hen?

Ordføreren.

Vi ønsker ikke, at dansk statsborgerskab skal kastes i grams til folk, alene fordi de er statsløse, heller ikke statsløse palæstinensere. Ideelt set opholdt de mennesker sig jo i Gaza, altså der, hvor de kommer fra, og hvis det var muligt at sende dem tilbage dertil, ville jeg da gerne se det som en løsning.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne lige have ordføreren til at gentage. Siger ordføreren, at de her mennesker, som man så ikke ønsker skal have dansk statsborgerskab, skal sendes tilbage til Gaza nu?

Ordføreren.

Hvornår det præcis sker, er jo ikke det afgørende. Det afgørende er, at vi ikke ønsker, at Danmark skal være en markedsplads og en basar for alverdens kriminelle. Hvis man er statsløs i Danmark og dømt for grov personfarlig kriminalitet, skal man ikke opholde sig i Danmark. Om man så bliver sendt til Gaza eller et andet sted i verden, er ikke det afgørende for Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.